Lørdag d. 2 Oktober 1971 den nye station samt 4 brandmænd fik 10 års hæderstegn
Falck-Zonen i Skagen har den senere tid gennemgået en foryngelseskur.
Alt er pudset op og her ses facaden ud mod hovedvej A 10.
Her er det træværk som pynter.
Fra bagsiden af Falck-Zonen er ligeledes pudset op så alt står som en af de smukkeste stationer i landet. Alt er blevet så betids klar, til på fredag, hvor fire mand fra korpset bliver dekoreret med 10 års fortjensttegnet i korpsets tjeneste.
Hele styrken ved Falck-Zonens station var mødt frem for at hædre de fire kammerater.
De fire brandmænd, der fik hæderstegnet for 10 års tjeneste,
Osvald Thomsen, Niels Åge Andersen, Erling Mogensen og Poul Ejsing.
Fire brandmænd blev i går hædret ved en enkel, stilfuld parade foran Falck-Zonen stationen på Højensvej for 10 års virke i,brandtjenesten under Falck-Zonen. Hele styrken var mødt til parade under ledelse af chefen, statIonsleder Martin Købsted og mellem de indbudte var formanden for brandkommissionen, politimester Erik Christensen, brandkommissionens medlemmer og borgmester Poul Møller.
Ved paraden udtrykte stationslederen, at 10 års tegnet i sig selv ikke er noget stort, men det er også 10 års siden Falck overtog brandtjenesten i Skagen kommune. Fire mand har holdt i denne periode og til.1. april kan yderligere fire mand få overrakt hæderstegnet og det henviser igen til, at er man først begyndt som brandmand er det noget, der bliver siddende, sagde Martin Købsted. Stationslederen overrakte derefter hæderstegnet til de fire: Osvald Thomsen, Niels Aage Andersen, Erling Mogensen og Poul Ejsing. Alle har altid været villige til at komme, når der bliver kaldt, sagde stationslederen, der samtidig overrakte dem en gave fra personaleforeningen. Da den lille højtidelighed var slut samledes styrken med gæster til en forfriskning i det nyindrettede, smagfuldt møblerede opholdslokale,der er blevet til ved Sløjfning af to garager, som er genopført andet steds området.
Forinden havde brandkommissionens medlemmer haft lejlighed til at gennemgå stationen i enkeltheder og fik forklaret hele det tekniske apparatur fra tilkald til hjemkomst.
Ved den efterfølgende sammenkomst blev der talt af politimester Erik Christensen, der lykønskede på kommissionens vegne og priste korpset i sin helhed og af borgmester Poul Møller, der bragte byens hilsen.
Fire brandmænd fik hæderstegn
Stationsleder Martin Købsted,Falck og Zonen i Skagen, havde gjort noget særligt ud af overrækkelsen af fire 10-års hæderstegn til brandmænd i Skagen i går. Politimester Erik Christensen, Frederikshavn, borgmester Poul Møller og brandkommissionen vat indbudt til en mindre festlighed, hvor man samtidig viste gæsterne den stærkt moderniserede Falckstation.
Bebyggelsen er indvendig blevet forsynet med lyse og venlige 1okaler til vagtholdene. På billedet ses de fire brandmænd, der fik hæderstegn, placeret på den gamle brandbil fra 1937. Det er fra venstre Osvald Thomsen, Erling Mortensen, Nie1s Åge Andersen og Pauli Ejsing, der også fik sølvmanchetknapper i gave fra Falck og Zonen. Den gamle brandbil, som de fire i brandmænd sidder på, har på trods af sin alder kun kørt 5400 ki- lometer. Det er heldigvis 1kke hver dag, der er brug for den gamle men velholdte brandbil.