Mandag d. 1. April kl. 3:49 – Melding ildebrand på Hotel Skagen
Værelsesfløj på Hotel Skagen raseret ved heftig brand.
Over halvdelen af hotellets værelser ubrugelige efter uforklarlig brand.
Skaderne søges udbedret inden påske, hvor alt er optaget.
Den sydlige fløj på Hotel Skagen – den rummer omkring halvdelen af hotellets værelser – blev tidligt i morges raseret af en heftig brand. Brand og røgskader har ødelagt over halvdelen af hotellets værelser, men ingen mennesker kom til skade ved den uforklarlige brand.
Det var endnu ikke i formiddags muligt at gisne om hverken brandårsag eller skadernes økonomiske omfang, men direktør G. Bach Christensen og arkitekt Erling Nielsen, der har tegnet Hotel Skagen, begyndte straks i morges at samle hændværkere i Skagen, så man kan udbedre skaderne, så snart politiets undersøgelser er sluttet.
Branden blev opdaget af hotellets natportier, Aage Winther. Han alarmerede straks Falck/Zonen – det skete kl. 03,49 – og gik i gang med at vække hotellets gæster og personale. Da Falck/Zonen kort efter nåede frem med slukningsmandskab stod der meterhøje flammer ud af to værelser i den sydlige fløj, og der var kraftig røgudvikling, som betød, at redningsmandskabet kun kunne arbejde med røgmasker på. Brandmandskabets første opgave var at gennemsøge værelserne, da der var tvivl om, hvorvidt det var sket, men der boede kun en gæst i fløjen, en dame, som kom uskadt ud af den brændende bygning.
Herefter tog man fat på selve slukningsarbejdet. Falck/Zonen havde 17 brandfolk med i slukningsarbejdet, og da kl. var 06,15 kunne man returnere. Politiet i Skagen anmodede straks i morges om teknisk assistance fra kriminalpolitiets tekniske afdeling i Aalborg og el-tekniske eksperter fra ENV er i formiddag gået i gang med at undersøge, hvorvidt der har været fejl i installationerne, mens krimina1politiets eksperter vil søge andre mulige brandårsager.
Brandens forløb har været usædvanligt, idet kun to af værelserne er regulært udbrændt. Imellem disse to værelser ligger et værelse næsten ubeskadiget, mens gangen og andre værelser er svært beskadiget af røg – og varmeudviklingen.
Arkitekt Erling Nielsen siger, at branden er uforklarlig. Specielt undrer det, at to væreJser er totalt udbrændt, når et mellemliggende værelse er uskadt. Det kan dog skyldes, mener Erling Nielsen, at murene mellem værelserne er fortsat under loftet, så hvert værelse har virket som en skorsten, men ved en første gennemgang af den brandhærgede fløj forekommer brandens forløb så usædvanligt, at man ikke tør gætte på en brandårsag, siger Erling Nielsen.
Hotel Skagens direktør, G. Bach Christensen, blev tilka1dt af hotellets personale kort efter at Falck/Zonen var alarmeret En taxa blev sendt ud til direktøren, der ikke har telefon, med den chokerende meddelelse.
Et uheldigt tidspunkt
Bach Christensen står helt uforstående over for brandens årsag. At branden kom på et for hotellet meget uheldigt tidspunkt, kan der ikke være tvivl om. Fra påske og et ha1vt år frem er samtlige værelser udlejet, så også driftsøkonomisk kan branden få alvorlige konsekvenser for hotellet.
Hvor stort et beløb skaderne kan nå op på, tør Bach Christensen ikke gætte på. Der er en måned til direktøren skal overtage hotellet af Skagen kommune, så det er kommunen, der har forsikret hotellet. Bach Christensen har forsikret mod driftstab, men kender ikke forsikringerne på bygninger og inventar.
Men uanset hvor stor dækning disse måtte give, håber Bach Christensen det vil lykkes at få skaffet håndværkerne, så hotel1et kan blive klar til påskegæsterne arriverer. Der skal skaffes tømrere, murere og ikke mindst malere så hurtigt som muligt og dertil kommer indkøb af inventar. Så hurtigt ska1 det gå, at håndværkerne gerne skulle af1øse kriminalpolitiets eksperter, når disse har afsluttet deres undersøgelser.
Den brændte f1øj er nu lukket af og hotellet kan upåvirket heraf fungere videre.
Den sydlige fløj med halvdelen af Hotel Skagens værelser er ubrugelig efter kort efter branden i morges. Da Falck/Zonen nåede frem efter alarmen klokken 03.49 stod flammerne meter højt ud af to vinduer i fløjen – men mellem de brandhærgede værelser, er der værelser, som er næsten uskadte af både ild og røg. Brandårsagen er en gåde.
Storbrand på Hotel Skagen – Ti værelser udbrændt og en snes andre røgskadet i nat.
En heftig brand lagde ved fire-tiden i morges ti værelser på Hotel Skagen i aske. En snes andre værelser blev delvis ødelagt af røgskader. Skaderne beløber sig måske til millionbeløb. Brandårsagen kendes ikke.
Branden blev opdaget af natportier Aage Winther, der under en af sine fire-fem nat1ige runder lugtede røg. Han fik hotellets ca. 20 gæster vækket og alarmerede Falck.
Det er hotellets sydfløj, der er ramt, og her boede en enkelt gæst, en svensk kvinde. Hun mistede det meste af sit tøj.
– Hvad kan brandårsagen være?
Kriminalbetjent J. Dupont,Frederikshavn: – Det har vi ingen ide om i øjeblikket. To teknikere fra Aalborg er til kaldt for at hjælpe os i opklaringsarbejdet.
– Kan branden være påsat?
Tirsdag d. 2. April – Villabrand i Skagen
En villa på Østerbyvej i Skagen blev i går eftermiddag beskadiget af en brand i underetagen. Et værelse udbrændte og køkkenet beskadigedes, men en hurtig indsats af brandmandskabet fra Falck¬Zonen begrænsede skaderne væsentligt. Inde i AVlSEN mere om branden, der udviklede en kraftig røg, der betød, at brandmandskabet, som det ses på billedet, måtte iføres røgmasker under slukningsarbejdet.
Torsdag d. 13 Juni. Over 200 mand kæmpede mod brand i 100 tdr. land hede ved Hulsig.
Næppe tvivl om brandårsagen – et henkastet cigaretskod fra en forbikørende bil på hovedvejen.
Efter 10 timers slukningsarbejde lykkedes det at få bugt med ilden.
Over 200 mand – brandmandskab, soldater og frivillige – kæmpede i går i ti timer for at få bugt med den hidtil alvorligste hedebrand i Skagen kommune.
60 hektar det er loo tønder land – hede brændte, og kun en formidabel slukningsindsats i efermiddagstimerne i går hindrede, at branden fik endnu større dimensioner. Klitplantør Hans Himmelstrup, Bunken, var dagen igennem politi og brandmandskabs rågivende ekspert i brandområdet, og han oplyser i dag, at kun brandbæltene i den sydlige ende af det brandhærgede område forhindrede branden i at brede sig til markeme ved Hulsig. Ingen mennesker eller huse i området led overlast, men et stort antal harer, enkelte stykker råvildt og en del fugle er omkommet under branden.
Uoverskuelig
Branden blev rapporteret 1 politistationen i Skagen fra en af stationens vogne på vej mod Ålbæk. Betjentene oplyste, at det brændte i heden lige ved hovedvejen et par kilometer syd for Brennerpasset. Det blæste kraftigt, sagde betjentene og anmodede om, at alt disponibelt brandmateriel blev sendt til området.
Politiet alarmerede straks Falck-Zonen i Skagen, der sendte materiel og en snes mand til området, men den kraftige vind betod, at ilden bredte sig med stor hastighed, og da stationsleder H. H. Bertelsen og politiassistent K.G. Bjerregaard en times tid efter den første alarmering kom til brand. stedet, stod det klart, at brandmandskabet fra Skagen ikke magtede slukningsopgaven alene. Branden sprang ofte med stormskridt og overraskede brandmandskabet, og netop som man troede branden slukket i et område, blussede den op påny. En overgang var brandens omfang helt uoverskuelig.
Netop problemerne med at overskue brandens omfang foranledigede anmodning om helikopterhjælp og en af hærens helikoptere nåede midt på eftermiddagen frem og fløj de ledende politifolk og brandfolk hen over området, så man derfra kunne dirigere slukningsmandskabets indsats.
Men ydermere blev der rekvireret hjælp fra Hirtshals, Sindal og Frederikshavn, og også C.F.-korpset i Thisted blev alarmeret. Først fremme var dog et hold soldater fra Flyvestation Skagen med branddaskere, og samtidig blev der udleveret branddaskere til de mange nysgerrige, der blev tiltrukket af den store røgsky over hedeområdet. En overgang var røgskyen synlig i såvel Frederikshavn som Skagen.
Dramatik
Branden forløb ikke uden dramatik og over det hårdt belastede kommunikationssystem med transportable radioer, der blev etableret af politiet, brandmandskabet og flyvevåbnet, krævede ophidsede stemmer ofte øjeblikkelig hjælp, traktorer til at lave brandbælter eller vand til brandvognene. En overgang var en brandvogn i fare for at blive offer for branden, da den kørte fast kun få meter fra flammerne. Inden helikopteren nåede frem, kom der flere gange meldinger om brandens udstrækning fra flyvevåbnets jagere, der passerede området.
Meterhøje flammer slog op, når ilden tog fat på fyrretræerne i det 100 tønder land store område, dette billede er taget i en lille lund, kun få hundrede meter fra hovejvejen, og kun få minutter før ilden også tog fat på den snes bistader, en biavler havde i området. Og alt imens udvikledes en kvælende røg og voldsom varme, der flere gange hindrede brandmandskabet i at rykke frem i området.
En snes bistader blev ildens bytte, men herudover begrænsedes brandskaderne til fyrretræer, hede og indebrændte dyr. Under efterslukningen fandt CF-korpset folk et par rålam, der var brændt ihjel.
Hvad nu? Disse frivillige hjælpere følte sig næsten magtesløse overfor brandens hærgen, men senere kom der branddaskere, så alle gode kræfter kunne sættes ind mod den voldsomme brand.
Mange dramatiske situationer prægede dagen for brandmandskabet og tilskuerne. Her sidder en brandsprøjte fra Skagen fast i sandet og den var en overgang truet af ilden, men blev reddet.
60 hektat hede
C.F.-korpset fra Thisted nåede frem til brandområdet på rekordtid. Strækningen blev tilbagelagt på kun godt to timer, og korpset havde sendt fem store specialvogne med 25 værnepligtige og befa1ingsmænd. Forinden var brandmandskaber fra Sindal, Hirtshals og Frederikshavn nået frem og sat ind mod ilden, men først efter seks timers slukningsarbejde kunne politiassistent K. G. Bjerregaard i politiets hovedkvarter, der blev oprettet ved hovedvejen, give den befriende melding: Branden er under kontrol.
En lille solstrålehistorie oplevede man også midt i brandkatastrofen. Et lille rålam blev reddet ud af den brændende hede. Her ses Egon Jørgensen, Hulsig, med lammet der blev kørt til klitplantør Hans Himmelstrups bolig. Og senere kom Himmelstrup, der ses til venstre, i tanke om lammet, som nu var i hans hustrus varetægt. Over politiets radio lød da pludselig denne melding: Ring til min kone og sig, hun skal lægge lammet under varmelampe – og sig, hvor jeg er, og at jeg kommer senere. |
|
Klitvæsenets 2 traktorer blev sat ind for at bekæmpe og begrænse brandens omfang.
Brandbælter er noget af det mest effektive ved hedebrande, og her kommer en traktor fra Bunken med frivillige og klitvæsenets folk parat til en indsats mod branden.
Naturligvis skal en brand efterslukkes – på mere end en måde. Men først, når ilden er slukket, lød ordren, og det blev overholdt. Men aldrig har en pilsner så godt… |
|
Det var svært at få et samlet billede af de ledende mænd bag slukningsindsatsen. Hele tiden blev der kaldt på dem, men her ses fra venstre politiassistent K.G.Bjerregaard, Skagen, stationsleder, politiassistent H.H.Bertelsen,Skagen, der generelt var ansvarlig for slukningsarbejdet og brandmandskabets to ledere, stationsleder Martin Købsted, Skagen, og stationsleder P.E.Tingbak, Frederikshavn.
Slagets gang blev ledet fra denne patruljevogn på hovedvejen. Her forklarer lederen politiassistent H.H.Bertelsen, om indsatsen til vicepolitikommissær A.Skjødt, Frederikshavn, mens politibetjent John Larsen i baggrunden modtager og videresender meldinger over politiets radioer. |
|
Branden samlede utallige nysgerrige og en overgang voldte de mange parkerede biler problemer for de brandvogne og politivogne, der skulle frem. Men en hurtig indsats af politiet fra Skagen, der måtte tilkalde ekstra mandskab, og en landevejspatrulje fik trafikken til at glide.
Brandvagt hele natten
Men selvom branden var under kontrol, forestod endnu, et stort arbejde med efterslukning. Flere tusinde liter vand blev pwnpet ind i brandområdet, inden brandmandskabet trak sig tilbage, og mandskab fra beredskabsgruppen i Hulsig og C.F .-korpset organiserede en vagtturnus i nattetimerne. I morges sendte Fa1ck.Zonen i Skagen atter brandmandskab til området for at pwnpe vand ind i det brandhærgede område. En sidste efterslukning, der skal forhindre branden i at blusse op påny.
Dystert bevis
Det brandhærgede område er privatejet, men fredet, oplyser klitplanter Hans Himmelstrup. Der ligger kun et enkelt hus i umiddelbar nærhed – det lykkedes at standse branden kun 100 meter fra huset. Men det, at området er fredet, betyder, at det far lov at ligge hen hele sornmeren, som et dystert bevis på, hvad et henkastet cigaretskod kan forvolde. Der må ikke plantes i området, siger Hans Himmelstrup, og fra landevejen kan forbipasserende se en del af det brandhærgede område. Og advarselsskiltene mod brandfare, der står langs hovedvejen, får en ekstra – og uhyggelig – effekt. Først til næste sommer vil naturen selv sørge for at slette sporene efter menneskers letsindighed. Lyngen vil til næste sommer dække området – og endda være endnu smukkere end før.
Livet på spil for at standse brand
Skovarbejder dagens helt – Også to politibetjente i livsfare
Denne helikopter fra Flyvestation Aalborg fløj rundt i det brandhærgede område med brandledelsen, som fra luften fik et glimrende overblik over udviklingen. Dette lettede arbejdet med at dirigere slukningsmandskabet til de rigtige positioner.
Skovarbejder i Bunken Klitplantage, Erik Nilsson, satte livet på spil, da han i går ene mand præsterede at begrænse en brand, som nåede at hærge et knap 100 tønder land stort areal vest for hovedvejen mellem Hulsig og Skagen. Også to politibetjente var i livsfare under branden. Skagen Politi mener, at branden kunne være begrænset væsentligt, hvis Falck i tide havde rekvireret forstærkning. Det afvises af Falck.
Selvom et stort område er lagt i aske, er skaderne ved branden begrænset. Der ligger ingen sommerhuse i det fredede område, og til næste år vil naturen se ud nøjagtigt som før branden. Det er konstateret, at en hel del vildtyngel har mistet livet ved branden.
Erik Nilsson, som på et tidligt tidspunkt under branden med en traktor pløjede et 10 m bredt brandbælte, forhindrede ilden i at brede sig mod sydvest, hvorved området helt ned til Kandestederne ville have været i fare. Det kunne have betydet en katastrofe.
Han reddede situationen
Adskillige, som de1tog i brandslukningen, roser Erik Nilsson for hans dåd. Politiassistent K. G. Bjerregaard, Skagen, som var en af de ledende skikkelser under slukningen, siger, at Nilsson simpelt hen reddede situationen. Klitplantør Hans Himme1strup, Bunken, fortæller, at Nilsson uden hensyn til flammer og røg pløjede brandbæltet færdigt, og politibetjent A. Bertelsen, som fulgte Nilsson på nært hold, siger at også Bunken Klitplantage kunne være kommet i fare, hvis Erik Nilsson havde ladet sig afskrække af flammerne.
– Det ville have været naturligt, hvis han havde gjort det, men han trodsede flammerne, som ind imellem slikkede op ad traktoren, siger A. Bertelsen.
Sammen med overpolitibetjent Anders Jensen var han en overgang i fare for at blive omringet af branden, da de kørte rundt i området i en patruljevogn. De fik ordre til at redde sig selv og lade bilen stå om nødvendigt, men det lykkedes dem at komme ud af området i bilen.
– Vi var faktisk ved at brænde inde derude på heden, men heldigvis reddede vil livet – og bilen, siger A. Bertelsen. Også en brandbil var en overgang truet af flammerne. Det var Bertelsen og kollegaen,som opdagede branden, der brød ud nær hovedvejen to km syd for Skagen K1itplantage. Man slog over bilradioen alarm til politistationen i Skagen, hvorfra man rekvirerede Falck.
Fra starten så det ud til, at ilden hurtigt kunne nedkæmpes, men på grund af, at både lyngen og græsset var knastørt, lykkedes det ikke at få ilden under kontrol. Inden den var nedkæmpet i aftes, havde den ædt sig fire km i sydvestlig retning.
Pol1tiassistent A. Bertelsen: Vi forsøgte at overtale Falck til at rekvirere forstærkning fra begyndelsen, men man mente, at man selv kunne klare opgaven. Jeg er overbevist om, at branden kunne have været begrænaet, hvis et større mandskab havde været sat ind på opgaven fra starten.
Også klitplantør Hans Himmelstrup mener, det ville have været rigtigt at satse på en stor styrke fra begyndelsen. Da brandens omfang blev betænkelig, fik Falck assistance.