Lørdag d.1 Februar – NY UDRYKNINGSLEDER: Poul Guldbrandt Jørgensen.
NY UDRYKNINGSLEDER – Falck i Skagen har fået ny udrykningsleder. Poul Guldbrandt Jørgensen er efter 15 års ansættelse i korpset i Skagen netop blevet udnævnt, og han ses her fotograferet sammen med korpsets yngste ansatte i Skagen, EFG-eleven Ole Hansen.
Fredag d. 21 Februar – Kendt Falck-mand runder de 50
| Stationsleder Poul Erik Thingbak, Rebslagervej 3, Sæby, fylder 50 år på fredag den 21. februar. Poul Erik Thingbak, der er leder af Falckstationen i Frederikshavn, Sæby og Østervrå, har nået meget i løbet af sin tid. Allerede i 1983 fejrede han 25 års jubilæum som falckmand, og for nylig havde han 25 års jubilæum som falckleder. Men det er ikke for meget sagt, at han har været Falck-orienteret endnu længere, idet hans far var stationsleder i Østervrå. Allerede fra barnsben havde unge Poul Erik Thingbak derfor sin gang på stationen. Men forældrene syntes ikke, at Poul Erik Thingbak skulle gå Falckvejen. Det blev først til en uddannelse inden for kolonialbranchen. Senere var Poul Erik Thingbak et par år ved Den Danske Brigade i Vesttyskland, inden han den 14. marts 1958 fik ansættelse ved Falck i Hjørring. Her regnede man med, at han nærmest var fuldbefaren falckmand, så han indgik straks i døgnvagten på stationen. Man tog ikke fejl. Poul Erik Thingbaks evner som falckredder og som leder satte ham hurtigt i særklasse, og allerede inden for to år, nemlig i 1960, udnævntes han til leder af Falckstationen i Østervrå, efter sin far. Han var 24 år og landets yngste stationsleder. |  Poul Erik Thingbak. |
I 1967 kom udnævnelsen til stationsleder for Falck i Frederikshavn, og samtidig ændrede Falck organisationen, så Østervrå administrativt kom ind under Frederikshavn. Siden sommeren 1982 har også Sæby-stationen hørt administrativt til under Frederikshavn, således at Poul Erik Thingbak i dag er leder af godt 70 ansatte på de tre stationer. Det er et krævende jo! som ikke giver megen tid andre beskæftigelser, og Poul Erik Thingbak, der for år siden var meget aktiv i kommunalpolitik, foretrækker i dag at være tilskuerens plads. Sin fritid tilbringer han hos familien hjemme i Sæby el1er sommeren i familiens fritidshus i Skiveren.
Tirsdag d. 8 April – Boliger truet af hedebrand.
Børns leg med tændstikker blev til 10.000 kvadratmeter
afsvedet græs og lyng kun 40 meter fra boligkvarter.
Fire parcelhuse var en kort overgang i fare, da 10.000 kvadratmeter hede blev afsvedet under en hedebrand i går eftermiddags nord for Doggerbanke 44 – 50. Ilden startede ca. 200 meter længere mod nord men bredte sig hastigt i det tørre græs godt hjulpet af vinden. Først efter en halv times ihærdig indsats fra 14 brandfolk og en halv snes frivillige med vand og branddaskere var ilden og gløderne under kontrol. Da var ilden nået ned ti1 40 meter fra gavlen og hegnet omkring Doggerbanke 44.
Efterslukningen varede en time.
Efterforskes ikke
Derefter forestod en lille times efterslukningsarbejde. Vicebrandinspektør, Richard Malmose, mener at branden er startet som leg med tændstikker i det tørregræs. Jeg hørte nogle unger sige til politiet, at de havde set børn på marken, før ilden begyndte, men jeg er ikke klar over, om politiet ved, hvem det har været. Det fremgår ikke af Skagen Politis rapport, at der er afhørt vidner til ildpåsættelsen, og vagt- havende oplyser, at der næppe vil blive efterforsket nærmere i brandårsagen. -Er der tale om mindre årige børn, vil der alligevel kun blive tale om at tage kontakt med forældrene og bede dem passe å bedre på, hvad deres børn laver. -Der var ingen materiel skade, Det gik kun ud over noget lyng og græs, og det tager heden ikke skade af på denne tid af året, slutter vagthavende.
Torsdag d. 10 April kl 13:03 – Endnu en brand.
Falck i Skagen måtte for anden gang i denne uge ud og slukke ildebrand. I går var det et lille skur på Minkvej, der brændte. Branden opstod ved 13-tiden, da man ville optø nogle frosne vandrør med en blæselampe.
Mandag d.14 April kl. 17:58 Ild løs.
Ved 18-tiden i går brængte 2.000 kvadratmeter lyngområde på Nordre Minkvej.
Falck i Skagen fik hurtigt ilden under kontrol. Politiet kender endnu ikke årsagen til branden.
Onsdag d. 23 April – Chefskifte hos Falck – Ny stationsleder tiltræder på tirsdag.
Der bliver vagtskifte på Falcks redningsstation i Skagen i næste uge. Stationsleder Martin Købsted siger farvel efter i en menneskealder at have ledet stationen, og den kun 32-årige udrykningsleder Henrik Bitch Hansen, Aarhus, ti1træder som ny leder.
Lederskiftet markeres med en parole på Falck¬stationen, hvor redningskorpsets ordførende direktør, Jørgen Falck, og regionsdirektør Edgar Bødker deltager, og iøvrigt samtidig overrækker to redningsførere, Henning Larsen og Kurt Petersen, korpsets tegn for 10 års tjeneste. Senere skal den afgående og tiltrædende stationsleder mødes med den lokale beredskabskommission og i brandkommission.
Tirsdag d. 29 April – Lille brand
Brandvæsenet måtte i går tilkaldes til Karstensens Skibsværft for at slukke en mindre kutterbrand på S.189 Birte Ras med ukendt årsag i en kahyt. Brandvæsenet konstaterede at ilden stammede fra en nedsmeltet el-ovn.
Onsdag d. 30 April – En dag med vemod og glæde.
Det er en god journalistisk grundregel, at når der sker et personskift et eller andet sted, så ser man frem og begynder med den nytiltrådte. Men et er hvad de kloge på journalisthøjskolen dikterer, et andet er Martin Købsted. Ingen kan vel fortænke os i at udnævne tirsdagen til den nu fhv. stationsleders dag, og at den nye, Henrik Bitch Hansen, må vente et par spalter med at komme i første række.
En gammel regel siger, at når et menneske fylder halvtreds, kan man ud af ansigtsudtrykket se mandens indstilling til livet. Martin Købsted er fra 1918 og har et ansigt der afspejler mange glade timer, samt en god portion forventning om hvad der måtte komme. Man kommer langt her i livet med humor, selvironi og redelighed. Og Martin Købsted er kommet langt. Det beviser en gerning der har varet 43 år, og det beviser alle de mange varme ord der blev ham sagt i går.
At holde op med en gerning der har været et livsværk, gør nok langt mere ondt end vi moderne forfløjne personer antager, og som H. Nibe Hansen sagde i sin tale til Købsted, så kunne han ikke rigtig var noget at hejse flaget. At han som mangeårig nabo gjorde det alligevel, mere respekt for en god og nær ven. Martin Købsted sagde da også selv, at det i en festdag for ham, men et stop for mange gode år. En slutning på en epoke, som man må tage med oprejst pande.
Falcks ordførende direktør, Jørgen Falck, havde taget den lange tur til Skagen for at sige farvel. Ikke til et langt og godt venskab som de to sammen med deres hustruer har haft men til en stationsleder der har gjort næsten hele epoken med. Det fik Martin Købsted til at udbryde:
– Det lyder meget godt, men hvad med de dage hvor du har nået at fyre mig fire gange? Selv Arveprins Knud har engang fundet det for meget med fire gange på en dag.
Martin Købsted er skawbo, og en af de rigtige, idet hans aner går mere end de lovbefalede tre generationer tilbage. Må han og hans hustru Karen forblive det i mange år fremover, i det nye hus de er ved at få bygget, og som skal danne rammen om pensionisttilværelsen.
Torsdag d. 1 Maj – Efter 43 år får Falck i Skagen ny leder.
Stationsleder Martin Købsted hyldet ved vagtskiftet i går.
Martin Købsted var leder og med til at starte Falck i Skagen op da det flyttede til Skagen.
Det starte i Købsteds gård på Sct. Laurentiivej 143 i Skagen.
Siden Falck for snart 44 år siden begyndte at vise interesse for Skagen har Martin Købsted været en central person. Det var hans interesse for at bygge en sygevogn og opfylde en kommunal kontrakt, der fik Redningskorpset til at kigge mod Jyllands top, og siden korpset og Martin Købsted nåede til enighed, har Martin Købsted været stationsleder for Falck i Skagen.
I morgen er det hans sidste arbejdsdag. Det markeredes ved en sammenkomst i går, hvor stationens personale, det kommunale brandmandskab og private som officielle repræsentanter for Skagen samtidig blev præsenteret for Martin Købsteds afløser, stationsleder Henrik Bitch Hansen, 32 år og hidtil udrykningsleder på en af landets største Falck-stationer i Aarhus.
Forsinket
Hurtighed og præcision er et af de varemærker, Martin Købsted har været med til at få hæftet på redningskorpset, men den officielle overdragelse i går, blev nu alligevel forsinket. Falcks ordførende direktør, Jørgen Falck, og piloten på Falck-flyet kunne ikke hamle op med tågen på flyvepladsen i Sindal. Så Falck-direktøren nåede kun lige frem til Falck, da Martin Købsted som brandinspektør skul- le deltage i sit sidste møde i beredskabskommissionen, der bl.a. skulle behandle hans ansøgning om afsked. Den blev bevilget med forbehold, fordi Martin Købsted indtil en ny brandinspektør er udpeget indgår i vagtturnus med vicebrandinspektør Richard Malmose.
Hyldest
Regionsdirektør Edgar Bødker, Falck, hyldede Marin Købsted for et helt livs indsats for Falck, og vicebrandinspektør Richard Malmose hyldede ham for et godt samarbejde i beredskabskommissionen og for venskab og indsatsen som brandinspektør, mens Søren Knudsen “trøstede” Martin Købsted på vers om den svære overgang fra de aktives til pensionisternes rækker versene var, fortalte Søren Knudsen, en af de aktiviteter, han selv var tyet til, da han blev pensionist.
Der var naturligvis også velkomstord til den nye stationsleder, som berettede, at han havde søgt stillingen, fordi han altid havde ønsket sig at komme til en mindre station,tæt ved havet. Og de krav opfylder Skagen til fulde. Kendskab til Skagen havde han ikke , før han søgte stillingen, men nu håber han at få det.
Afgående stationsleder, Martin Købsted, og tiltræden, Henrik Bitch Hansen (til højre) foran en del af Falcks vognpark.
Kurt Petersen der er i frømandstjenesten, og Henning Larsen, der er reddernes sikkerhedsrepræsentant, fik 10 års tegnet for tro tjeneste, og ses her imellem Martin Købsted og den nye stationsleder Henrik Bitch Hansen.
Stationsleder Martin Købsted hædrer Kurt Petersen og Henning Larsen for 10 års god indsats for Falck.
Onsdag d. 21 Maj – Søger årsag til natlig brand i Gl.Skagen
Politiets specialister skal foretage undersøgelser i sommerhus på Vesterhede idag.
Der var ikke meget at stille op for brandmandskabet, da det nåede frem til det brændende sommerhus. Skallen står tilbage, men indvendigt er det totalt raseret.
Kriminalpolitiet i Frederikshavn har tilkaldt teknisk assistance fra Aalborg for om muligt at få klarlagt årsagen til at en bjælke-sommerhus på Vesterhede i Gl. Skagen i nat udbrændte totalt.
– Det ser umiddelbart lidt mystisk ud, siger kriminalassistent P. Mogensen, der i nat foretog indledende undersøgelser i det udbrændte sommerhus, efter at mandskab fra Falck og det kommunale brandvæsen i Skagen havde bekæmpet ilden i sommerhuset.
Det var beboere i Gl.Skagen, der kort før midnat så et flammeskær i sommerhusområdet ved i Vesterhede. De slog alarm til Falck, som konstaterede, at sommerhuset var omspændt af flammer, og det var ikke muligt at redde det.
En patrulje fra politiet i Skagen konstaterede, at døren til sommerhuset, som ejes af Birthe Jensen, Skagen, stod åben, hvilket passer meget dårligt med, at sommerhuset ifølge ejeren skulle være ubeboet. Det havde været lejet ud i ugen op ti1 pinse, men var aflåst efter denne udlejning. Derfor er en mulig teori, at der har været indbrud i sommerhuset, men kriminalpolitiet sætter sin lid til, at de tekniske specialister kan fastslå brandårsagen, og dermed be- eller afkræfte teorien om, at det er ubudne gæster i huset, der har forårsaget branden.
Søndag d.25 Maj – Ild i bageovn.
Ved 18-tiden anmeldte ild i Bager Stendys, Sct.Laurentiivej. Bageren havde glemt sin ovn. Den skulle afbrydes k1.l2.00. Seks timer senere var ovnen så overophedet, at den smeltede. Bageriet fik en del røgskader.
Søndag d. 1 Juni – Bil med heste væltede.
Et eksploderet bagdæk var årsagen til, at en mindre lastvogn, ført af Palle Larsen, Ålbæk, søndag eftermiddag væltede ved viadukten syd for Hulsig. I lastbilen var to heste, men hverken hestene eller føreren kom noget til.
Onsdag d. 4 Juni – To forbrændt ved eksplosion – Eksplosionen skete i værksted, hvor der blev arbejdet med Tectyl – Årsagen til eksplosionen er ikke endelig klarlagt.
To medarbejdere hos Ford-forhandler Robert Hansen blev i formiddags indlagt medforbrændinger på Skagen Sygehus efteren eksplosion i værkstedet, hvor de arbejdede med rustbeskyttelses-midlet Tectyl.
De to, Flemming Marquardsen og Mogens Nielsen, var i gang med at Tectyl-behandle en undervogn, da der pludselig skete en eksplosion som antændte Tectyl’en eller dampe fra Tectylen.
Begge befandt sig ved ilden, og der gik ild i den enes hår og tøj, men han fik selv slukket ilden. Det var endnu sidst på formiddagen ikke muligt at få oplyst, i hvor svær grad de to er forbrændt.
Da det ikke var muligt at afhøre de to, der arbejdede med Tectylen har politiet ikke kunnet få den endelige forklaring på, hvad der forårsagede eksplosionen. En mulig forklaring er, at de to med en svejseflamme har forsøgt at gøre en rest Tectyl i en tønde tyndere ved at opvarme den, så den lettere kunne hældes over i en anden tønde. Flammen kan have antændt dampene fra Tectylen.
På de to tønder kan man se, at der er sket en eksplosion i begge. Ilden blev hurtigt slukket, og der skete ikke større materielle skader ved eksplosionen.
Det sted i værksted, hvor de to arbejdede, var lukket af med et svært forhæng.
Arbejdstilsynet er blevet underrettet om ulykken og skal nu undersøge sagen nærmere.
Tirsdag d. 10 Juni – Ild i trawler.
Der gik ild i trawleren “Sedulous” ved pier 4 i går, da svejsere fra Karstensens Skibsværft arbejdede på trawleren. Under svejsearbejdet blev et skab med maling så overophedet, at der antændtes ild. Falck fik hurtigt ilden under kontrol, men måtte have tøjet til rens bagefter. Da Falck-folkene åbnede skabet sprøjtede varmt maling ud over dem.
Tirsdag d. 24 Juni – Eksplosion på havnen. Bundgarnsfoskere og »sandblæsere« fra Norddansk forsøgte forgæves at slukke branden i en stor kompressor, indtil Falck nåede frem.
Arbejdende folk på den færøske trawler »Gollfinnur« fik sig en slem forskrækkelse i formiddags, da en stor kompressor til sandblæsning eksploderede på kajen i Østhavnen. Et par hjælpsomme bundgarnsfiskere forsøgte forgæves at slukke branden. Det samme gjorde et par mand fra Norddansk. Men deres pulverslukkere kunne ikke stille meget op mod de store luer. Falck kunne heller ikke få ilden under kontrol med ,pulverslukkere og måtte trække en vandledning gennem havnebassinet. Med en kraftigt vandstråle lykkedes det at slukke branden. Der skete ingen skade på personer eller »Gullfinnur«. Men kompressoren af mærket »Ingersoll,Rand XP 1200« er udbrændt og ødelagt. Skagen Politi oplyser, at eksplosionen skete ved, at en hydraulikslange sprang, og olie løb ned på kompressorens akkumulatorer.
Lørdag d. 28 Juni – Lynet gjorde to familier hjemløse.
Strømmen gik i en snes lejligheder, da samtlige installationer i Skarpæsvej 141 C og D blev blæst ud af vægge og lofter – nu er beboerne alvorligt bange i tordenvejr.
Her ser man den ødelagt antenne lynet slog ned i.
Et lyn slog i går klokken 14.30 ned i en walkie-antenne på Skarpæsvej og ødelagde strømforsyningen i to lejligheder, mens resten i den såkaldte pensionistrække mistede strømmen. Det samtidige tordenbrag forskrækkede folk over hele byen..
-Det var vist lige op over, lød en kommentar.
Og det var det.
To af lejlighederne i husene Skarpæsvej 141 A – K blev så voldsomt medtaget, at beboerne måtte overnatte hos familie og bekendte.
Værst er det gået ud over 141 C. Her har trykbølgen og den spændingsforøgelse, lynet førte med sig, sprængt samtlige installationer ud af væggene og loftet i stuen. Tilbage er kun sodsværtede plamager omkring de gabende huller.
Ægteparret, Henry og Dagny Andersen, opholdt sig i hvert sit rum. Han i stuen og hun i køkkenet netop hjemkommet fra arbejde.
-Jeg hørte et brag, og så rystede hele huset, og strømmen gik. Det næste jeg hørte, var min mand, der råbte inde fra stuen, at han var som døv. Han kunne ikke høre noget længe efter braget. -Da jeg kom ind i stuen var gardinerne revet ned, og der var huller overalt. Jeg troede, det brændte inde bag væggene.
Også Falck i Skagen var ramt af lynet, så brandberedskabet fungerede lidt langsommere end ellers, men da den første håndfuld brandmænd nåede frem, kunne det hurtigt konstateres, at der ikke var ildløs nogen steder.
Sammen med Rita Sørensen, Skagen Sociale Boligselskab, og assuradøren, Leif Kristoffersen, blev de ramte lejligheder gået igennem.
Det er især gået ud over lofter og tagkonstruktioner. De materielle skader er alle steder ved svage punkter, f.eks. sammenføjninger og ledningsføringer betyde1ige. Byggematerialerne er som flået fra hinanden. Også i rækkerne 137 og 143 var strømmen gået.
Med elektrikerens tilsagn kunne der loves nødstrøm i lejlighederne inden aften. Klokken 18.30 var løftet indfriet, og i dag er både tømrere og elektrikere i gang, så den ene af de to lejligheder C og D kan beboes fra i aften.
Søndag d. 29 Juni – Hurtig indsats, da plantagen brændte.
Dramatisk brand mellem festivalcampén og Østerklit Camping slukket,
inden følgerne blev katastrofale.
Mangefrivillige tog del i bekæmpelsen af plantagebranden. Der blev hentet branddaskere på festival-campén og de blev brugt flittigt sammen med de motorsave, som hører til brandbekæmpelsesmidlerne ved plantagebranden.
Det der ikke må ske skete i går. I området mellem Visefestivalens nødcamp og Østerklit Camping opstod i går eftermiddag en plantagebrand, men en fornem og hurtig indsats, ikke mindst af frivillige fra festivalcamp’en, hindrede at branden udviklede sig. Dog blev omkring to tønder plantage flammernes bytte. Det var tilsynsførende på festivalcamp’en, der opdagede røg fra plantagen. På et sted, hvorfra der absolut ikke burde komme røg, har de senere forklaret myndighederne. Resolut sprang de ind i en bil og kørte efter røgen, og da de opdagede flam- merne, returnerede de efter assistance og for at alamere, inden de forsynet med branddaskere vendte tilbage til den brændende plantage. Brandinspektør Richard Malmose er fuld af lovord om de frivilliges indsats. – Det er afgjort den hurtige indsats, der gjorde det muligt for at os at begrænse branden til det forholdsvis beskedne område, siger han. – Men vi var også heldige midt i den uheldige situation, understreger Richard Malmose. Vinden var svag og vi havde en førsteindsats, så vi kunne koncentrere os om at sprøjte vanq på det brændende område. Det er vor de eneste mulighed for at få de kontrol over en sådan »brændende krudttønde«.
Brandinspektør Richard Malmose instruerer en
brandmand om indsatsen mod flammerne i plantagen.
Det rene krudt
-Og plantagerne omkring Skagen er lige netop nu brandfarlige som det rene krudt, siger Richard Malmose. Det ser pænt og grønt ud, men er så uendelig tørt, at der ikke er langt fra gnist til storbrand. Bare varmeudviklingen ved en plantagebrand er nok til yderligere antændelser, og vi oplevede da også i går, at branden »sprang«. Men efter en times indsats kunne Richard Malmose og brandmandskab fra Falck og det kommunale brandvæsen melde ilden under kontrol. Efterslukningen kunne begynde, og natten igennem har der været brandvagter og Falcks tankvogn med pumpeudstyr i brandområdet.
Turister i stort tal søgte til brandområdet – af nysgerrighed. Og ikke alle var lige flinke til at følge anvisningerne fra de mange frivillige, der blev involveret i slukningsarbejdet og trafikreguleringen.
Forberedte evakuering
På festivalcamp’en reagerede man øjeblikkeligt og forberedte evakuering.
– Vi sendte mandskab ud for at sikre os, at der ikke lå nogen og sov i teltene – nærmest plantagen, siger Leif Pedersen fra camp’ens ledelse, men situationen blev afviklet i god ro og orden, selv om vi sente alle, vi kunne undvære til assistance i indsatsen mod branden. Mange af camp’ens beboere fulgte chokeret brandens udvikling, og brandmandskabets indsats.
-Jeg har nok hørt, at en plantagebrand er farlig og udviklet sig hurtigt, sagde en af de frivillige i brandbekæmpelsen. Men at det går så hurtigt, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig.
– Nu forstår jeg også, hvorfor brandmyndigheder opstillet så restriktive krav til en campingplads – jeg tør slet ikke tænke på, hvad der kunne ske, hvis branden var opstået ude hos os.
Uforsigtighed brandårsag Men det bliver svært at finde “gerningsmanden” til plantagebranden.
Det bliver meget svært af fastslå årsagen til plantagebranden ved Østre Opsyn i går eftermiddag. En sti fører gennem brandområdet, og det kan være en vandrer, der uforsigtigt har kastet et cigaretskod fra sig, der forårsagede branden.
-Det er jo så afgjort vort håb, at der ikke har været fortsæt, siger brandinspektør Richard Malmose. Brandmandskabet fandt et telt, der blev brugt til »pirat-camping« i brandområdet. Det blev reddet ud, mens en sovepose blev flammernes bytte. Pirat-campisterne er imidlertid efter afhøring hos politiet »frikendt«. De havde forladt teltet kl. 10 om formiddagen for at deltage i festivalatrangementer og hørte først om branden, da den var slukket.
Mandag d. 30 Juni – Brand i kølerum.
Sommerens produktion af is til fiskenedkøling mistet efter brand i en af Skagens Ny isværk bygninger.
Brand – der var mere røg end ild, da Skagen Ny Isværk brændte.
Det største problem er svineriet. Is kan fiskerne få fra det ganle Isværk.
250 tons is fik det varmt i går, da en af Skagens Ny Isværks bygninger brændte. 20-25 tons is smeltede. I løbet af aftenen blev resten af isen kørt på lossepladsen og i havnen. Politiet oplyser, at der formentligt er sket skade for to mio. kr. Branden opstod ved – 10-tiden i går formiddags. Gnister fra en skærerbrænder sprang ind i et nyt kølerums isolering. Rummet er omgivet af trævægge og isoleret med et 20 cm. tykt Polysterol- lag (flamenco). Der var mere røg end ild. Isoleringen smeltede væk i en 1/3 af bygningens sydvæg, og en fordamper blev ødelagt. 20-25 tons is smeltede, og det øverste lag blev sodet. Det er kørt på lossepladsen. Resten af kølerummets is kørte isværkets mandskab i havnen i går aftes. -I de næste par dage skal bygningens gøres ren. Isoleringen skal fornyes, og produktionen skal igang igen, siger bygningens arkitekt, Jens Ottesen. Fiskekutterne kan få fyldt deres last fra det gamle Isværk. Der er ingen grund til at sejle til Hirtshals eller Hanstholm for at få is til nedkøling af fangsterne. Foreløbig er der ikke mangel på is.
Fredag d. 4 Juli – Svensker i flammer.
Ombord i en svensk lystbåd eksploderede i går eftermiddagsspritapparat, og bådens ejer blev 1. grads forbrændt inden ejeren af nabobåden og Falck tilsammen fik slukket ilden. Falck lånte derefter bådejeren en støvsuger til rengøring af kahytten og båden iøvrigt, som ellers ikke blev beskadiget.
Søndag d. 13 Juli – Brand samme sted .
Brandvæsnet i Skagen måtte rykke ud til brand det samme sted med godt en times mellemrum natten til søndag.
Det drejede sig om et græs- og fyrretræsbevokset areal ved badmintonhallerne, hvor der første slået alarm om brand. Da brandmandskabet havde slukket – og efterslukket returnerede det til Falckstationen for at klargøre udstyret, men inden det var overstået lød alarmen igen – der er brand i græs og træer ved badmintonhallerne. Brandmandskabet rykkede ud igen og fik hurtigt slukket ilden, og kunne konstatere, at der var et område, som grænsede op til det, man netop effektivt havde slukket brand i.
TO BILER ØDELAG VED BRAND
To personvogne blev ødelag ved en brand, som opstod i den ene natten til lørdag. Bilen hold i nærheden af ejerens bopæl på Havneplads, da gæster på Cafe Krøyer opdagede, at den brændte. De slog alarm til brandvæsnet, men vognen stod ikke il at redde, og samidig havde branden forplanet sig en den nærmest parkerede, som ejes af en turist fra Humlebæk. Der skete en del skade på denne vogn, mens den lokale totalt udbrændte.
Tirsdag d. 15 Juli – Græsbrand trods stor forsigtighed.
Der blev kun tale om efterslukning for brandmandskabet fra Skagen, da det nåede frem til Jennetvej.
Naboer havde bekæmpet branden selv.
Selv om Mette Rosenberg havde truffet alle tænkelige sikkerhedsforanstaltninger, så er både hun og politiet i Skagen overbevist om, at det var afbrænding i en affaldstønde, der var årsag til en græsbrand på Jennetvej i går ved middagstid. Mette Rosenberg, der har fast bopæl på Grønland, har forklaret politiet, at hun havde brændt affald i en 200 liters tønde og slukket efter med vand fra en vandslange, kort før hun blev opmærksom på, at græsset var antændt. Det var hendes hunds gøen, der gjorde hende opmærksom på det, og efter at have slået alarm til brandvæsnet og Falck i Skagen, gik Mette Rosenberg sammen med en nabo i gang med at Slukke det tørre, brændende græs. Det var lykkedes at få slukket ilden, inden brandmandskabet fik banet sig vej gennem myldertrafikken på hovejen, så brandmandskabets indsats kom til at bestå i en effektiv efterslukning af det 200 kvadratmeter store område, som var svedet af ved branden.
Fredag d. 18 Juli – Brandalarm fra plejehjemmet en hændelig fejl.
Men hurtig reaktion af brandmandskab og politi – for alle tilfældes skyld.
Det var – heldigvis – falsk alarm, da der i går ved middagstid lød brandalarm fra pleje- og alderdomshjemmet på Sct. Laurentii Vej.
Men hvorvidt der var tale om en fejl eller ej, gav hverken brandmandskab, Falck eller politi sig tid til at overveje – alt, hvad der kunne stables på benene til en eventuel indsats mod brand blev sendt til hjemmet.
Det var altså en falsk alarm – eller fejlalarm, er måske nok et rigtigere udtryk. Vagthavende på politigården i Skagen oplyste i går efterrniddag, at alarrnen var udløst i forbindelse med et reparationsarbejde på plejehjemmet – et hændeligt uheld, men til gengæld altså også et uheld, der betød, at Falck og brandmandskab fik afprøvet beredskabet.
– Det er selvfølgelig ingen skade til, indrømmer vagthavende på politigården, men heldigvis varede det ikke mange rninutter på stedet, før det kunne afgøres med sikkerhed, at der var tale om en fejlalarmering, og brandmandskab og biler kunne returnere til Falck-stationen.
Mandag d. 18 August – Opdagede varm olie i slukket friyure.
Vi kunne ikke gøre andet end at ringe rundt til personalet, fortæller to piger fra receptionen – og pludselig brød olien i brand.
Branden i Hotel Skagens køkken blev opdaget af en pige i receptionen, Lene Bach Christensen. Hun gik gennem køkkenet for at gå i kælderen og måle vin og spiritus op, da hun opdagede en tyk røg fra frituren. -Det var der ikke noget særlig mærkeligt ved, for det sker da, at noget ryger, men jeg bad min kol- lega komme og se, og der var ikke noget vi kunne gøre. Knapperne viste, at den var slukket, som den skal være, når personalet er hjemme om eftermiddagen. Receptionskollegaen, Hanne Helgesen, ringede forgæves til køkkenchefen, derefter til restauratør, Poul Jacobsen, og til en køkkenmedhjælper for at få hjælp.
Flammer i frituren
Lene Bach Christensen var kun i kælderen i fem minutter, og da hun kom op igen, stod flammerne op fra fritureolien. Så alarmerede de brandvæsenet, og samtidig med udrykningskøretøjerne kom Poul Jacobsen. Han siger: -Jeg sprang i min bil med det samme, men da jeg nåede frem, stod røgen allerede ud fra taget. Sammen med pigerne i receptionen tømte han skabe og skuffer for papirer og penge.
Eksplosionsfare i hotellets køkken
Røggasser kunne have ødalagt hele køkkenet og den del af bygningen – et spørgsmål om fem minutter.
| Richard Malmose: – Der var meget, meget varmt, da vi kom. |  |
Fem minutters senere indgriben kunne have medført en eksplosion, der havde skadet Hotel Skagen betydeligt mere, end det blev. Når fedtstofdampe brænder, som de gjorde i går, udvikles der røggasser, der ved en bestemt temperatur eksploderer. Det er brandinspektør, Richard Malmoses, konklusion efter branden i Hotel Skagens køkken og tagkonstruktion i går. -Vi mærkede straks, vi kom op på taget, hvor varmt, der var, mellem loftet og tagstenene, så vores første opgave var at skaffe ventilation ved at fjerne tagsten, så røggasserne kunne slippe ud og så sprøjte vand på for at slukke ilden og afkøle taget. På det tidspunkt havde ilden godt fat i spærrene, som brændte hele vejen rundt 1 centimeter ind i træet.
Vædskebrand
– En vædskebrand er noget af det farligste, fortæller Richard Malmose. -Den udvikler sig hurtigt, og der bliver meget, meget varmt. Man kan se i køkkenet i dag, hvordan pudset er sprunget af væggene.
Loftet blev antændt, fordi varmen fik nogle ovenlysruder til at springe, hvor igennem de brændende fedtdampe nåede træværket. Branden opstod i frituregryden, og den er nu taget i opbevaring til nærmere undersøgelse i politiets tekniske afdeling. Det kan ikke udelukkes, at den havde en defekt, der hindrede den i at slukke. Endelig kan der være tale om, at den ikke var helt slukket men stod i en slags venteposition og blev holdt varm lidt under arbejdstemperaturen. Det kan kun en nærmere undersøgelse vise.
Thorkild Back Christensen: – Det er surt, men vi kommer hurtigt i gang igen. Om otte uger er vi helt færdige.
Brandmændne pøser mere vand på det glohede hjørne, hvor ilden startede i frituregryden.
Falck og brandvæsenet fik hurtigt ilden under kontrol da der mandag eftermiddag udbrød brand på Hotel Skagen. Brandmand Niels Åge Andersen opholder sig her ved den frityrekoger hvor ilden opstod og derfra bredte sig til udluftningskanalerne og spærrene.
Mandag d. 22 September – Mindre brand
På adressen Hirtshalsvej 105 opstod der lørdag aften en skorstensbrand. Den bredte sig til nogle aviser i fyrrummet og dette blev udbrændte, ligesom der skete en del røgskade i resten af huset.
Onsdag d. 24 September – Ild i kvas
Der gik ild i en smule kvas på Skagen Genbrug, Hedebovej i går.Branden var ikke større, end at Falck i løbet af 10 minutter havde slukket den.
Falck har slukket brande i 25 år – 1. oktober er det 25 år siden
Skagen Kommunale brandvæsen blev nedlagt og slukningen overgik til Falck
Falck i Skagen var godt forberedt, da korpset 1. oktober 1961 overtog brandslukningen i Skagen kommu- ne. Et par dage forinden havde stationen fået en helt ny brandbil, og man var i fuld gang med at bygge Falckstationen på en daværende Højensvej om og med at udvide den, så der blev plads til brandkøretøjerne. I forbindelse med, at Falck overtog brandslukningen, blev den gamle brandstation på Skolevej nedlagt, og Skagens gamle udtjente brandsprøjte blev reservekøretøj. Den blev dog ikke taget helt ud af tjeneste, og den var også i brug flere gange efter, at Falck havde overtaget brandslukningen. Forud for skiftet fra et kommunalt brandkorps til brandslukning i Falck-regi var gået en hed debat, som for en stor dels vedkommende udspillede sig i byrådssalen. Det hele startede med, at det kommunale brandkorps skulle have en ny brandbil. Det var en meget stor investering, og snakken om den endte med, at Chr. Jensen foreslog, at man lod brandslukningen overgå til Falck. Det ville ganske vist koste kommunen penge, men det ville også spare den for udgiften til en ny bil – og det sidste var åbenbart så stor en besparelse, at ,de øvrige byrådsmedlemmer gik med på ideen. I dag er der kun to hos brandvæsenet og Falck, som også var med dengang skiftet skete, nemlig vagtmester hos Falck, Frants Danielsen, og brandmand Niels Aage Andersen.
Tvunget med
Niels Aage Andersen blev i sin tid tvunget ind idet kommunale brandkorps. – meget mod sin vilje iøvrigt. I det kommunale brandvæsen var det sådan; at virksomheder med over et bestemt antal ansatte skulle have en brandmand. Da den virksomhed, hvor Niels Aage Andersen var ansat, Tidemann, passerede grænsen, blev der peget på ham. Han var da tillidsmand på virksomheden. -Jeg protesterede voldsomt, for jeg vidste lidt om, hvad det ville sige at være brandmand. Jeg havde en bror i Sæby, og han var brandmand, og min erfaring var, at hver eneste gang vi var på besøg og der var fest eller familiekomsammen, så måtte vi undvære min ham -for han blev altid kaldt til brand midt idet hele. -Der var dog ingen vej udenom. Jeg blev virksomhedens brandmand, og det har jeg siden aldrig fortrudt. Der var brandmændene imellem et virkelig godt kammeratskab og et sammenhold, man ikke fandt andre steder. -Det samme kammeratskab blev bevaret, stort set i hvert fald, da vi kom med i Falck, og det eksisterer stadig. Når jeg siger stort set, skyldes det nok, at der er en lille forskel på, om man er med i en lille sluttet kreds, der er sig selv, eller om man er en lille sluttet kreds, der er en del af en større sammenhæng, hvad vi jo blev i Falck, siger Niels Aage Andersen.
Fordele
Der var imidlertid ikke den store forskel på dette område, og der var umiddelbart en række fordele ved at Falck overtog brandslukningen. -Dels var der det nye materiel, som Falck kontraktlig havde forpligtiget sig til at anskajfe, og der var et nyt alarmeringssystem. Inden Falck overtog brandslukningen havde hver enkelt brandmand en telefon, som blot ringede, når der var alarm, og så havde man at stille på stationen. Det blev ændret til et system, hvor man kune få besked om, hvor det brændte. Brandfolkene skulle så stille på brandstedet i stedet for på stationen. Så kom bilerne med udstyret. Denne form er siden ændret, så brandfolkene i dag skal møde på Falckstationen og tage med bilerne ud. Niels Aage Andersen fremhæver det gode kammeratskab brandfolkene imellem og så det, at det er så vigtig en opgave, man har, som den væsentligste grund til at han er brandmand og til, at han stadig er det. Selvom det naturligvis er umuligt at forestille sig, hvad et rent kommunalt brandvæsen ville have udviklet sig til i dag, mener Niels Aage Andersen, at brandslukningen nok er i de bedste hænder hos Falck.
Ny Falckstation
Frants Danielsen var startet hos Falck i Skagen en god måneds tid inden korpset overtog brandslukningen. Det han husker bedst er den udvidelse, der skete på stationen i forbindelse med, at man også skulle varetage brandslukningen. Der kom ekstra materiel, og der var pludselig ,ekstra ni mand, som var tilknyttet stationen. Efterhånden blev brandpesonalet større, idet alle Falckredderne også fik en branduddannelse. Man startede med at stationslederen, Martin Købsted, og nogle få af Falckredderne vidste noget om brandbekæmpelse. Desuden blev der, hvad kontrakten med kommunen krævede, ansat en . brandassistent. I dag er alle Falckfolkene også uddannet til at bekæmpe brande, men det egentlige brandkorps består sta- i”,f dig af frivillige- eller c~ Stadig af frivillige – eller deltids-brandmænd, som de kaldes. Der er i dag 15 brandmænd i Skagen, og dertil kommer ledere, brandinspektør og vicebrandinspektør. Der er stor interesse hos mænd i Skagen for at blive brandmand, og man har aldrig oplevet at der manglede folk til korpset.
Stegen brændte ikke på
Der kan fra en langt liv som fortælles mange historier, og som Niels Aage Andersen påpeger, så er der mange pudsige sitautioner,man husker. -Brand er et alvorligt område, men alligevel mange situationer, man husker. Det er umuligt at nævne blot en lille procentdel, men jeg glemmer aldrig den skibskok, som ved en brand på en coaster kom ind i køkkenet da vi var næsten færdige med slukningen. Hele rummet var sort af sod og halvfyldt med røg -han stilede direkte mod ovnen, hvor en stor oksesteg var sat til stegningen, og han åndede meget lettet op, da han kunne konstatere, at stegen ikke havde taget skade undervejs, fortæller Niels Aage Andersen, som også lægger vægt på at fortælle, at brandvæsenet i Skagen i den tid, han , har været med, har været forskånet for alvorlige uheld. -Vi har naturligvis med mellemrum brandmænd som indånder lidt for meget røg, og enkelte har fået ting ned over sig, men jeg mindes kun et alvorligere uheld, hvor en brandmand kom til skade, og han var heldigvis hurtigt på benene igen.
Uddannelse
-Men derudover har vi været forskånet for uheld. Det skyltes naturligvis meget held, men, tror jeg, også, at vi brandfolk får den nødvendige efteruddannelse. Det sker som regel i forbindelse med vore øvelser. -Øvelserne er lagt tilrette efter, at der er kommet nye store virksomheder/bygninger, som det er gavnligt, vi kender på forhånd, eller det kan være øvelser, der er tilrettelagt efter bestemte materialer. Det er helt sikkert, at der i dag findes en lang række materialer og stoffer, som er farlige, hvis vi ikke på forhånd ved, hvordan de skal håndteres. Og det ved vi i kraft af, at vi har mødt disse ting ved øvelser, siger Niels Aage Andersen. Niels Aage Andersen og Frants Danielsen er enige om, at Skagen i dag er virkelig godt og effektivt brandkorps som takket være både uddannelse og det udstyr, der er til rådighed.
Åben brandstation
Effektiviteten kan blandt andet måles ved den hastjghed, hvormed man kommer af sted, når alarmen lyder. Kontrakten med kommunen forpligtiger Falck til at køre med en brandbil og mindst fem brændfolk plus en leder senest fem minutter efter at alarmen har lydt. l langtde fleste tilfælde kører der efter væsentlig kortere tid, og i en lang række tilfælde køres der »øjeblikkeligt« fordi man sender brandbilen afsted med fire – fem Falckfolk. Hos Falck markerer man 25-årsdagen for overtagelsen af brandslukningen ved at holde »åben brandstation«. Om eftermiddagen onsdag 1. oktober er alt brandmateriel stillet frem, så interesserede kan komme og se det, og der vil være folk tilstede, så man også kan få svar på eventuelle spørgsmål.
De skyer hverken ild eller vand
Den nye leder af Falck i Skagen, Henrik Hansen, er imponeret over brandkorpsets
effektivitet og folkenes gå-påmod.
-Det er et meget effektvit korps, og de skyer i både overført og bogstaveligste forstand hverken ild eller vand. Det er den karakteristik, den nye leder af Falck i Skagen. Henrik Hansen, giver brandfolkene. Brandvæsenet i Skagen er det første med deltidsbrandmænd, han stifter personligt bekendskab med. Hidtil har han i sin karriere udelukkende kendt til fuldtidsbrandmænd.
Henrik Hansen fik sin første uddannelse hos lufthavnsbrandvæsenet, hvor han var i seks år, og siden kom han til Falck i Arhus, hvor brandmændene også er fuldtidsbeskæftigede som brandfolk. -Bandmændene i Skagen har afgjort imponeret mig. De har en, ja, undskyld udtrykte, ildhu og en iver, der gør det til et virkelig effektivt korps, og det har den ekstra store fordel, at alle kan det hele.
I større byer er der en tendens til, at man specialiserer sig. Det er bestemte folk, der skal tage sig af dit, og nogle helt andre, der skal tage sig af dat. Her kan de allesammen det hele, og det gør en indsats ved en brand meget effektiv, netop fordi styrken er så fleksibel, siger Henrik Hansen. Henrik Hansen er meget imponeret over brandkorpset i Skagen ud fra, hvad han hidtil har set. -Det er et fantastisk gå-påmod, brandfolkene i Skagen har. Jeg så det ved blandt andet ved branden på isværket. De gik lige til opgaven, selvom det var mange forskellige slags kunsttoffer, der var ild i eller som der kunne gå ild i, og ligeså imponeret var jeg nok rent personlig af en brandmand, som stod lige så roligt med et B-strålerør og slukkede brand. Et sådant strålerør er man andre steder normalt to mand om at holde, men det tog han sig ikke af, siger Henrik Hansen.
Leder af Falck i Skagen, Henrik Hansen.
Forudseende
Henrik Hansen kunne iøvrigt ved sin tiltrædelse som leder af Falck i Skagen, 1. maj, konstatete, at Skagen kommune var meget forudseende, da den i 1961 forlangte, at Falck i forbindelse med overtagelsen af brandslukningen skuller råde over en 2.500 kg. pulverslukker. Det er et slukningsapparatur, som først nu i forbindelse med indførelsen af naturgas, bliver obligatorisk.
Denne pulverslukker har da, såvidt Hernik Hansen har kunnet se i de gamle papirer, også kun været brugt en enkelt gang. Har der været overkapacitet på dette område, er der er et andet område, hvor man næsten ikke kan få overkapacitet, nemlig med hensyn til vand, og her er Skagen virkeklig godt med. Den gamle brandvogn fra den kommunale periode havde 400 liter med, og det forslog næsten igenting. Den nye brandvogn, som Falck fik til oktober 1961 havde plads til 1.400 liter, og det var noget bedre, omend ikke særlig meget.
For et par år siden fik , Falck i Skagen en regulær tankvogn, og der har 9.000 liter med, og er.en mængde, der for alvor kan mærkes i en slukningsindsats.Tankvognen følger altid med i første udrygningshold, som ifølge kontrakten med kommunen skal bestå af seks brandmænd plus en leder. Første vogn skal have forladt stationen senest fem minuter efter at alarmen har lydt.
Der er plads til 2.500 kg. pulver i denne pulverslukker, og den havde Falck fra starten efter krav fra kommunen. Det er først nu, hvor naturgassen kommer, den bliver almindelig. Så kommunen var meget forudseende i 1961.
Vigtigt at være hurtig
Der er hos Falck ikke nogen, der kan huske, at man er kommet for sent. Derimod er der mange eksempler på, at man er kørt med første hold væsentligt hurtigere, og det skyldes både brandfolkenes hurtighed og den omstændighed, at alle Falckfolkene i dag er uddannet til også at kunne bekæmpe brand.
Dette sidste betyder, at man i mange tilfælde kan køre med selve brandbilen og fire mand, det mindst nødvendige antal, i samme øjeblik, som alarmen lyder. Falckfolkene bliver så, hvis der er tale om en indsats af længere varighed, efterhånden afløst af brandfolk.
Ved brand gælder, som i så mange andre forhold, at en hurtig indsats er mest værd, og derfor vælger man i ofte at sende dem, man har på stationen, af sted straks – fordi en hurtig indsats mange gange er mere værd end en stor indsats.
Udvidelse
Som det var tilfældet for 25 år siden, hvor man var i fuld gang med at bygge hos Falck, er der også i dag byggeplaner. Der er endnu ikke sat arkitektstreger på et stykke papir, og den endelige beslutning om, hvad der skal ske, er ikke truffet, men alligevel regner stationsleder Henrik Hansen med, at man vil være i gang med en modernisering og udvidelse af stationen i år.
I forbindelse med stationslederskiftet har Falck fået rådighed over parcelhuset ved Falck-stationen, det hus hvor tidligere stationsleder Martin Købsred boede, og det er planen, at vagtstuen skal flyttes over i huset.
Desuden er det planen at flytte mandskabslokalerne til huset. Henrik Hansen håber, det bliver muligt at bygge en helt ny egentlig brandstation på området ud mod Buttervej. I forbindelse med moderniseringen og udvidelsen regner Henrik Hansen også med, at der bliver indrettet et undervisningslokale på stationen.
Falck benyttede lejligheden til at præsentere sin vognpark, og den nye brandbil var naturligvis markant. Som det ses, var den gamle brandbil, der fulgte med brandfolkene over i Falck, også med.
Skagens kommunale brandvæsen på stribe
På Falckstationen i Skagen er man nu blevet færdig med installationen af brandvæsnets og redningsvæsnets store interne telefoncentral. Der kan herefter enkeltvis og samlet kaldes på alle korpsets medlemmer, som ved at trykke på en knap på deres telefoner markerer at de er klar til at give møde.
Tilbagekaldet kommer i form af et lys på vagtbordet. Installationen af telefonanlægget er sidste del af den omfattende udbygning af Falckstationen i Skagen i forbindelse med Falcks overtagelse af slukningstjenesten i kommunen.
Den nye Falck og brandstation kan i nær fremtid ventes indviet i overværelse af mandskabet, der er knyttet hertil, repræsentanter for Falcks øverste ledelse og for bystyret. På billedet ses brandstyrken foran det nyanskaffede sluknings materjel. Til højre står brandinspektør, murermester Arnold Grønbech. Derefter kommer Kastor Hansen, Valdemar Mariager, Gustav Pedersen, der alle er hædrede for lang tjeneste i brandvæsnet, Osvald Thomsen, Egon Christensen, Børge Støtt, Pauli Ejsing, Erling Mogensen, Niels Åge Andersen og visebrandinspektøren, Georg Grønbech.
De klarer brandslukningen i Skagen.
Lørdag d. 4 Oktober – 200 kvadratmeter plantage brændt – Årsag til brand lørdag aften ukendt.
Falckfolk blev sendt ind i plantagen med branddaskere og skovle – de fik hurtig check på ilden.
200 kvadratmeter af plantagen øst for Gårdbogård brændte lørdag aften. Vindstille bevirkede, at branden ikke bredte sig over et større område.
Branden startede i en lysning et godt stykke inde i plantagen. Lysningen ligger lige op af et fyrkrat. Ved en kraftig vestenvind kunne branden have bredt sig længere omkring. -Men det var der heldigvis ikke, siger stationsleder hos Falck, Henrik Hansen. Branden bredte sig ikke i nogen bestemt retning og var derfor let 1 at få under kontrol. Det tog os ca. 15 minutter at slukke ilden, og vi brugte en time på efterslukningen.
Falck sendte folk ind i området med branddaskere og skovle. De fik hurtigt ilden slået ned. Men de mange gløder måtte slukkes med 300 meter slanger.
Branden blev opdaget kl.20.35. Det var mørkt og umuligt at undersøge årsagen til branden. I dagslys har Skagen Politi hel1er ikke fundet nogen forklaring på branden – endnu.
Torsdag d. 30 Oktober – Sommerhus brændt væk – Brandårsag ukendt – Falck kunne ikke nå at slukke ilden, inden den havde fjernet sommerhuset.
Røgen var tæt, da Falck slukkede den sidste ild i sommerhuset, der ikke er sommerhus mere.
Et sommerhus på Raabjergvej 478 kommer aldrig til at fungere som sådan igen. Det brændte til i grunden i går. Falck kunne hverken redde hus eller inventar.
Branden blev anmeldt kl.17.20 via Alarmcentralen i Hjørring. Et slukningstog fra Falck blev sendt afsted, men de nåede ikke at få bugt med ilden, der “åd” rub og stub. Heldigvis gik der ikke i ild i den omgivende bevoksning. Det skyldes det våde vejr de sidste par dage. Brandårsagen er ukendt. Ejeren var tidligere på dagen i sommerhuset for at tænde op, og siden har ingen været i huset. Branden var slukket kl.19.20.
Politiet i Skagen fik tidligere i går en anden anmeldelse om ild i et jordvarmeanlæg på Fortunavej. Et slukningstog blev sendt afsted, men det viste sig, at det var falsk alarm.
Fredag d. 7 November – Brændende kutter i havn.
Der var trængsel i kutterens agterende. Falckfolk kravlede op og ned fra maskinrummet, mens efterslukningen stod på.
1½ sømil ud for GL. Skagen gik der ild i Skagen-kutteren S. 232 »Gratia« i går eftermiddags. Redningsskibet »Nordjylland« kom den brændende kutter til undsætning og bugserede den i havn. Ilden opstod i kutterens maskinrum. Hvordan vides ikke. Da mandskabet opdagede branden, tilkaldte man hjælp af redningsskibet »Nordjylland«, der forsøgte at slukke branden med de midler, skibet har ombord. Det lykkedes ikke. Falck blev kaldt til stranden i GL.Skagen, hvor redningsskibet hentede slukningsudstyr i gummibåde. Først da lykkedes det at slå ilden ned. Vel i havn stod Falck parat til efterslukningen.
Onsdag d. 12 November – Eksplosiv klitbrand truede huse i GL.Skagen.
Folk fra Højengran og Trekosten hjalp til for at bremse ilden.
Flere sommerhuse i Gammel Skagen var i fare for at blive flammernes bytte, da en klitbrand 1 brød ud ved Rævehulevej.Ilden bredte sig hastigt i den stærke vestenvind, men en familie på vandretur opdagede branden, og slog alarm.
En lille dreng, som var ude at gå med sin far og bedstefar opdagede, at klitterne stod i flammer. Drengen løb over heden til hotel Højengran, hvor køkkenchefen Carsten Sørensen og altmuligmanden Bent Bechmann smed hvad de havde i hænderne for at tage til brandslukning. Da folkene fra hotellet nåede frem, havde ilden bredt sig yderligere til et endnu større areal. Det varede dog ikke længe, før politiet og senere Falck nåede frem.
-Ilden var på det tidspunkt tæt på både hotellet og sommerhusene, forklarer Bent Bechmann fra Højengran.
-Det brændte på det ,tidspunkt flere steder, så vi blev, og hjalp med slukningen. -Selvom det havde regnet dagen før, brændte græsset i klitterne som krudt, siger Henrik Hansen fra Falck i Skagen. Ilden bredte sig på et tidspunkt så pludseligt, at to slanger, som Falck havde lagt ud, og blot ventede på at sætte tryk på, brændte op, inden vandet nåede frem. Ilden kom dog hurtigt under kontrol, takket være det store slukningsmandskab – der kom tolv mand fra Falck og to fra både Trekosten og Højengran. Der skete derfor ingen skade på bygninger. Ilden blev standset kun ti meter fra de nærmeste sommerhuse.
Det var ved redaktionens slutning endnu ikke afklaret, hvordan branden kunne opstå på en kold novemberdag. -Det er mystisk, at branden kunne opstå, mener man hos Skagen Politi – men der må enten være tale om uheld hos vandrere eller om en påsat brand.
– En klitbrand i Gammel Skagen opstod tilsyneladende uden grund, og bredte sig med stor hastighed i klitterne. På et tidspunkt nærmede ilden sig både hotel Højengran og flere sommerhuse. Så hastigt, at køkkenchefen og altmuligmanden styrtede til for at deltage i slukningen.
Tirsdag d. 2 December – Mens Falck slukkede en brand i et skralderum,
gik der ild i et andet i huset overfor.
To brande på en gang på samme vej. Det kan ikke være tilfældigt. Og stationsleder Henrik Hansen,Falck i Skagen har da også en mistanke om, at de var påsat. Falck blev i går kaldt ud på Mosegårdsvej 28, hvor der var ild i et skralderum. Mens Falck slukkede branden, opstod der ild i et skralderum i bygningen på den anden side af vejen.
-Man støder ofte på uforklarlige brande, siger stationsleder Henrik Hansen. Fremgangsmåden har vi oplevet før. Det starter med falske alarmer og herefter småbrande. Da jeg arbejdede i Arhus havde vi en pyroman i Brabrand/Hasle området, der første satte ild til en bil. Senere blev det til to biler og flere biler i et garageanlæg. Han endte med at sætte ild til et hus hvor flere menneskeliv var i fare.
-Småbrande er farlig. Al leg med ild kan blive dødsleg, understreger Henrik Hansen. Ild i et skralderum kan hurtig brede sig og udvikle en masse røg, så menneskeliv er truet. Brandene i går opstod i boligkomplekser, hvor der bor mange mennesker.
Stationslederen appelerer til, at gerningsmanden/mændene stopper legen, uanset om motivet er hærværk, lysten til at se ild eller lysten til at se røde brandbiler. Han appelerer samtidig til folk, der opdager brande, om at se sig godt om efter »mystiske« personer i nærheden.
Fredag d. 5 December – Millionskader på Hotel Skawbohus.
De antages at skaderne fra hotelbranden fredag beløber sig til over to millioner kr.
– hotellet vil dog blive genopbygget.
Branden udviklede sig med eksplosionagtig hast i den stærke blæst. Allerede ti minutter efter opdagelsen af ilden, stod hele taget i flammer.
Det første, som i dag møder en tilfældig tilrejsende til Skagen, er en sodsværtet bygning, hvoraf de øverste to etager ligger i ruiner. Sådan ser en af byens mest sete bygninger, lige overfor Skagensbanen ud efter branden fredag. Det ser sørgeligt ud, men dog kunne det have været meget værre.
Ilden brød ud kort før klokken 19. Da brandvæsnet ankom, var hele taget allerede i flammer. Det lykkedes dog for brandvæsenet at begrænse ildens hærgen til de øverste to etager af hotellet, selv om især den stærke blæst gjorde sit til at nære branden. Heldigvis var gaden og nabobygningen endnu våde af regn, så ilden nåede heldigvis ikke videre fra hotellet. Takket stort held og hurtig indsats kom ingen noget til ved branden. En person, som sov i lokalet, hvor ilden opstod, blev hastigt reddet via brandtrappen. Et øjeblik efter brændte taget i sin fulde længde. Det er endnu uvist, hvordan ilden opstod. Der er dog næppe tale om en påsat brand. Arsagen vil dog først blive afklaret, når kriminalpolitiet har afsluttet sin undersøgelse, senere i dag.
Skawbohus – branden efterforskes i dag – Politiet undersøger brandårsagen.
De nærmere detaljer, om den brand, som fredag lagde store dele af Hotel Skawbohus øde, er stadig ikke klarlagt.
Et større antal afhøringer hos kriminalpolitiet fredag aften har ikke kastet lys over brandårsagen. Politiets tekniske afdeling er netop i dag på brandstedet, hvor det forhåbentlig vil lykkes at afklare brandens opståen.
– Men indtil da kan man blot konstatere, at hotellet er lukket af efter branden, og vandet stadig drypper gennem loftet, ned i stueetagen, hvor kun en vagtmand trasker rundt i de røgsværtede lokaler. Under alle omstændigheder er der længe til man igen kan åbne for gæster. Og der venter investeringer på flere millioner kroner.
Julebelysningen fik “hjælp” fredag aften. Det kendte hotel glødede om kap med juletræet. I modsætning til, hvad man kunne regne med, fik pølsevognen på torvet ingen gavn af branden – det var ikke det folk kom for.
Selv brandslangerne brændte i glødaregnen. En faldende glød brændte sig igennem en af brandfolkenes slange. En politimand prøvede at kontrollere den ødelagte slange.
En sodsværtet ruin. Det er hvad man ser, når man kommer til Skagen. Skaderne på hotellet beløber sig til over to millioner kroner.
Det er endnu uvist, hvad der var årsag til brand, som fredag lagde store dele af Hotel Skawbohus øde.
 |
Slukningen vanskeliggjordes af hotellets beliggenhed, klemt inde mellem to bygninger. Og af at branden opstod i ti meters højde. Også elledningerne hindrede brandmændene i deres arbejde. |
Der skete skader for flere millioner kroner, da en defekt el-radiator i december forårsagede storbrand på Hotel Skawbohus i Skagen. Hotellet er nu under genopførelse.
Torsdag d. 18 December – Ild i mel.
Fiskernes Fiskeindustri måtte i går have assistance fra Falck. Der var gået ild i noget mel i et lukket rør. Man kunne ikke direkte komme til det brændende mel, men Falck rettede nogle kraftige stråler mod røret og kølede det ned. Det skete ingen materielle skader.
Mandag d. 22 December – Brand Café Krøyer
En kraftig ild opstod i morges – den er formentlig påsat.
Der er blus på restauranterne i denne søde juletid. For 14 dage siden brændte restaurant Skawbohus. I morges var der kraftig ild i den vinterlukkede Cafe Krøyer. En overgang var ilden så kraftig, at Falck troede, det ville udvikle sig lige så slemt som Skawbohus-branden. Men ilden var under kontrol i løbet af en halv time.
Branden blev anmeldt kl. 6.20. Ilden blussede kraftigt på 1. etage over selve cafeen og i den tre etagers bygning ved siden af -dettidligere Nordansk Skibsservice. Skaderne er betydelige, men uden betydning. Dele af bygningerne er under nedrivning, og dele skal renoveres.
Brandårsagen er ukendt, men politi og Falck vil ikke udelukke, at der er tale om en påsat brand. – Da der ikke har være arbejdere i bygningen det sidste døgn, og da der ingen installationer er, er det ikke usandsynligt branden er påsat, sige stationsleder Henrik Hansen, Falck. Vi fandt en del papir for enden af er brændende trappe til 1 sal. Branden er formentigt startet ved hjælp af papiret.
Brand! – Falck havde ilden under kontrol i løbet af en halv time.
Lørdag d. 27 December – Ild i bil
Lørdag middag kom Henrik Thomsen, Peter Andersensvej i Skagen ud for et kedeligt uheld.
Da han holdt for rødt i krydset Skagavej-Ankermedet gik hans bil i stå. Ved at bruge selvstarteren fik han køretøjet lirket ind til siden, men denne manøvre satte i samtidig ild i motoren, og bilen tog kraftigt skade.
Onsdag d.31 December – Nytår og Jubilæum
Nytårsparade hos Falck
Traditionen tro stiller personalet på Falckstationen op til parade på den sidste dag i året. Alle korpsansatte møder i reglementeret uniform. Såvel de 17 fastansatte brandmænd på stationen, som de 15 deltidsansatte deltager i paraden.
I år vil redningsfører Ole Nielsen blive særlig hædret, fordi han har været ansat i korpset i ti år. Ole Nielsen vil blandt andet få overrakt et hæderstegn indstiftet af Falcks Redningskorps. Lignende parader finder sted over alt på landets Falckstationer. I Skagen begynder højtideligheden kl. 9.
Lørda