1987


JANUAR 1987

Torsdag d. 1 Januar kl. 0:02 Den største brand var foran Skagen Politistation, men der var på intet tidspunkt fare for, at ilden skulle brede sig til selve bygningen.
Nedfaldne raketter satte ild i Skagens lyng-og græsmarker. En halv snes marker svedet i toppen.

Nedfaldne store raketter og nødraketter satte nytårsaften/nat ild i en halv snes græsområder i Skagen. Værst gik det ud over Politistationens græsmark ud mod Frederikshavnsvej.
Ingen steder fik ilden alvorligt fat i de tørre græstoppe. Markernes jord var fugtig og stoppede til dels ildens frembrus. Og på den lokale Falckstation var alle mand i beredskab.
Da nytåret blev skudt ind k1.24.00, var der brand tre steder på en gang koncentreret omkring Gl. Skagen, hvor der er flere større lyng og græsarealer. Småbrandene sved i gennemsnit 10-15 kvadratmeter græs.
Bortset fra brandene har hverken Falck eller politiet været involveret i større ting. – En stille og rolig nyt¬årsaften, forlyder det fra begge stationer.
Anmeldelser nytårsdag viser dog, at der skete lidt i nattens løb. En vægter overraskede ved 4-tiden to unge drenge i færd med at bryde ind i Eskofot, Østersøvej. To ruder blev knust i midtbyen, og en aalbækker har fået sit røde murstenshus oversprøjtet med sort spraymaling. Hos Tip Top Sport har der været indbrudsforsøg. Ved rudeknusning til lageret på 1.sal er tyvene kravlet ind. De har forgæves forsøgt at trænge videre ind gennem døren til selve butikken. Der er intet stjålet.


Der skal ryddes op igen – og det ser lidt kaotisk ud, end når indsatsen startes.

Torsdag d. 1 Januar kl. 0:17 – Uhyggelig start på Året – Travlhed med græsbrande.
Her er nogen af de 12 græsbrande.

Græsbrand ved Skagen Radio
Torsdag d. 1 Januar kl. 0:27
Græsbrand Lingbanke
Græsbrand Jeckels Hotel
Græsbrand Hotel Skagen Strand Hulsig
Græsbrand Damstedvej
Lørdag d. 17 Januar kl. 13:00 – Bilbrand.
Melding om brand i bil på Møldamsvej.

Tirsdag d.20 Januar – Skorstensbrand
Politiet blev ved middagstid mandag tilkaldt til en skorstensbrand på Østerbyvej.
Branden blev dog slukket uden problemer, og politi- og falck-folk kunne vende hjem efter få minutter.


FEBRUAR 1987


Lørdag d. 21 og Søndag d. 22 Februar – Flammehav åd sommerhus.
Falck kunne ikke redde det brændende hus på Tranevej.


Da branden var på sit højeste i sommerhuset.


Skagen tog i weekenden forskud på bålfesten Sankt Hans. Et flammehav lod kun skelettet af et 82 kvadrameter sommerhus på Tranevej stå tilbage. Et hønsehus brændte til grunden på Jens Winthersvej. Og ild i en gryde udviklede en kraftig røg i en lejlighed på Skarpæsvej.
Sommerhuset på Tranevej var overtændt, da Falck nåede frem. Det kunne ikke reddes. De 82 kvadratmeter brændte lystigt. Flammerne lod kun skelettet stå tilbage.
– Vi kunne ikke andet end begrænse ilden til selve sommerhuset, fortæller visebrandinspektør Tage Øhrberg. Sommerhuset lå tæt op til skovtykning og udhuse. Der var fare for, at ilden ville brede sig, men det gik heldigvis kun ud over et enkelt træ.

Gasflasker
Gasflasker til sommerhusets komfur vakte en del bekymring. Falck opdagede dem i flammehavet og fik slæbt væk fra det brændende hus. De var overophedet og måtte køles ned. En af flaskerne var læk Gas sivede ud – og truede med eksplosion. Så galt gik det dog ikke.

Ild i stol
Ilden i sommerhuset opstod ved et tilbagepust gen nem husets skorsten til brændeovnen. Der blev kastet gnister ud i rummet. De antændte blandt andet en stol, som beboerne selv bar udenfor og slukkede. I den tro, at ilden var slukket, forlod beboerne huset. Kort tid efter var sommerhuset opslugt i et flammehav. En nabo så ilden og tilkaldte hjælp.

Antændte selv
Hønsehuset på Jens Winthersvej led samme skæbne som sommerhuset. Dog med den forskel, at ejeren selv antændte det 10-12 kvadratmeter hønsehus. Det var en »kontrolleret brand«.
Hønsehuset brændte så kraftigt, at det på afstand så ud som en større hedebrand, hvilket fik forbipasserende til at slå alarm til Falck. Falck kunne ved ankomsten konstatere, at ilden var påsat af ejeren selv. Han var ikke klar over, at man skal oplyse Falck om større afafbrændinger.

Vil vide besked
– Får vi en besked om tid og sted for en afbrænding, kan vi undgå den slags udrykninger, siger vicebrandinspektør Tage Øhrberg. Vi kan således fortælle de folk, der slår alarm, at vi ved besked om branden og kan berolige dem med, at den er kontrolleret.
Tage Øhrberg understreger, at man ved afbrændinger altid bør kontakte Falck, både for at give besked om afbrændingen og for at få oplysninger om sikkerhedsregler.
– Det er jo ikke ligegodt, hvad vej vinden blæser, eller om der ligger et større boligområde op til pladsen, fastslår vicebrandinspektøren. I tilfældet med hønsehuset bør man også tage højde for, at der færdes mange børn og dyr i området. Iøvrigt er markerne meget tørre på denne årstid, inden der kommer nyt grønt, saftigt græs på dem.


Resterne af hønsehuset. Branden trak mange tilskuere –
og Falck til. Den var antændt af ejeren selv.


MARTS 1987


SKAGEN: Søndag d. 1 Marts – Ny hos CF – Civilforsvaret i Skagen

Ny hos CF – Civilforsvaret i Skagen har pr. 1. marts fået en ny fuldstidsansat. Det er Carsten Lund, der er ansat som CF-assistent af 1. grad. Han kommer fra CF i Aalborg. Her bydes Carsten Lund, til venstre, velkommen til arbejdet af CF-leder Hans Lindskov.

Onsdag d. 11 Marts – Stor brandøvelse på Brøndums annex »Admiralsgården«
To reddet ved hurtig indsats.


To logerende på Brøndums Hotels annex, »Admiralsgården«, var tæt på at omkomme, da der onsdag aften udbrød brand i et værelse oppe under taget i bygningen. Det lykkedes dog brandfolkene at redde begge ud af den brændende bygning. Ilden opstod i sengen i det ene værelse, og brandårsagen er formentlig, at gæsten har røget i sengen og er faldet i søvn, inden han/hun fik slukket cigaretten. Den anden gæst var i bad, og blev reddet op af badekarret af brandfolkene. Ovenstående kunne have været indledningen på en artikel i AVISEN torsdag – men artiklen var der ikke. For nok blev der »reddet to personer« ud af bygningen, men der var tale om en brandøvelse, så hændelsesforløbet var ikke helt så dramatisk, som det have været, hvis der havde været tale om en virklig brand.

Holdleder Henning Larsen giver de instrukser, han har fået af vicebrandinspektøren,
videre til brandfolkene.

Formålet med øvelsen var flere ting – blandt andet at undgå alt for megen dramatik, hvis det engang bliver alvor med en brand i bygningen eller i andre etagebygninger i Skagen.Øvelsen var den sidste i øvelsesprogrammet for 1986-87, og man havde valgt »Admiralsgården« på baggrund af branden i fjor på Skawbohus. Det primære formål med øvelsen på »Admiralgården« var at øve redning af personer i etageejendomme – og naturligvis at slukke brande samme sted, fortæller de to, der stod for øvelsen, vicebrandinspektør Tage Øhrberg og stationsleder hos Falck, Henrik Hansen. Det var Henrik Hansen, der var »pyroman« ¬ det vil sige, det var ham, der planlagde øvelsen og sørgede for, at der var placeret dukker, som markerede personer, og fyrfadslys, som markerede branden.

Egentlig var der helt mørk i værelset – bortset fra ilden og røgdykkernes håndlygter – det var fotografens blitz, der sørgede, at der var lys nok til dette billede. De to røgdykkere leder efter eventuelle personer i værelset.
Indsatsen blev ledet af Tage Øhrberg. Der var ikke tale om en alarmeringsøvelse, og derfor var brandmændene indkaldt til at møde på Falck-stationen til øvelsen. Da der var tale om øvelse, var det alle brandmændene, der var med. Normalt kører man med det første køretøj, når der er samlet seks brandmænd.

Der lå en »person« bag den ene seng, og her tages et hurtigt overblik over hans tilstand,
inden han kommer op på skulderen og reddes ud af den brændende bygning.


Hurtigt og sikkert overblik
Det er indsats-lederen, der bestemmer, hvordan man skal gribe opgaven an, og han skal he1st være på brandstedet et minuts tid inden brandfolkene. I løbet af det minut skal han danne sig et overblik over, hvor alvorlig sitatuionen er og finde, ud af, hvordan indsatsen skal startes.

Den store stige er sat op til altanen, og her bæres endnu en brandslange op.
Første punkt er, at han skal finde ud af, om der er mennesker eller dyr i fare. Han skal finde ud af, hvor det brænder, hvad det er der er ild i, hvor ilden kan brede sig hen, om der er specielle farer såsom gasflasker, andre trykflasker eller andet af speciel karakter, og han skal finde ud af, hvilke adgangsvej, brandfolkene kan bruge.
Derefter skal han planlægge den første indsats, og alt det skal være klar, når første hold brandfolk ankommer. Han skal give holdlederen, også kaldet brandmesteren, en kort orietnering om sitautionen og han skal give ordre til hvordan førsteindsatsen skal være.

Oppe er en brandmand klar til at tage imod den.


Når indsatsen er sat i værk, skal han give tilbagemelding til brandstationen og give besked om, hvorvidt der bliver brug for mere mandskab og ekstra materiel. Derefter skal indsatslederen have et bedre indblik i situationen for at vurdere, hvor der skal sættes ind senere og for at finde ud af, om der er noget, der skal ændres. Det kan tænkes, at branden har udviklet sig, så er det nødvendigt at flytte nogle af brandfolkene, eller der kan være tale om, at der skal gøres en speciel indsats for at hindre branden i at brede sig yderligere – og der være mange andre ting.

Og så kan der slukkes

To hold
Ved »branden« på »Admiralsgården« var strategien klar ret hurtig,fortæller Tage Øhrberg. Da vi ankom til brandstedet fik vi at vide, at der var to personer i bygningen – begge befandt sig på den etage, hvor det brændende værelse var.
-Den første indsats skulle så naturligvis dreje sig om at få reddet de to, og der blev sendt to hold på hver to røgdykkere op i hver sin ende af bygningen. Adgangsvejen i bygningen er den, at man kommer ind midt på – trapperne til etagerne ovenpå er i hver sin ende, og da vi ikke vidste, hvor meget ild, der var på gangen – eller om der var ild der, valgte jeg at sendte røgdykkere op fra to sider. -De første brandfolk er udstyret med højtryksslukningsmalteriel. Der er 60 meter slange til hver, og de sidder klar til brug på brandvognen.

Vicebrandinspektør Tage Øhrberg tager en sidste runde for at checke, at al ild er slukket.
Vandet kommer fra vognens store tank, så der kan ydes en virkelig hurtig indsats ved hjælp af dem. Faktisk klares langt de fleste af brande i Skagen med disse slanger, fortæller Tage Øhrberg. -De to hold fandt hver sin person – den ene, ham der havde røget, blev fundet ved sin seng, og den anden var i bad. Begge blev reddet ud og bragt i sikkerhed.
-Selve »branden« kunne formentlig have været slukket med det samme- da der jo ikke var tale om en øvelse i brandslukning, men vi valgte også at sætte den store stige op til balkonen på anden sal. I en brandsituation er det en god ekstra adgangs-mulighed og den er god som »nødudgang« for brandfolkene. -Det er dog sjældent, vi bruger den, så for at prøve at sætte den op, tog vi den med her, siger Tage Øhrberg.

Alt skal øves
Der er en slags slagplan, for de øvelser, brandvæsenet skal holde. Over nogle år skal man nå at øve alt materiel og alle de situationer, man kan tænkes at komme ud for som brandmand. Det er Statens Brandinspektion under Justitsministeriet, der udarbejder planerne for, hvilke ting, de forskellige brandvæsener skal øve hvert år.Brandinspektionen udsender hvert år i marts retningslinjer for hvilke ting, der skal øves det kommende år, og det er så op til den lokale ledelse at arrangere øvelserne.
Lokalt er der en kommunal beredskabskomission. Den har så igen en brandinspektør og en vicebrandindspektør til at lede brandslukningen i kommunen. I Skagen er desuden Falcks stationsleder med i brandledelsen, da det er Falck, der har brandslukningen.

Der skal ryddes op igen – og det ser lidt mere kaotisk ud, end når indsatsen startes.

Justitsbrand
I Skagen venter man iøvrigt, at der i løbet af i år bliver en helt speciel slags brandøvelse, nemlig en øvelse, der skal vise, hvor gode lederne er til at forestå ledelsesarbejdet. Det er en såkaldt justistsbrand, en øvelse som Brandrådet under justitsministeriet tilrettelægger i hemmelighed, og her vurderes både ledernes arbejde direkte på brandstedet og den indsats det arbejde, »deres« brandvæsen udfører på den baggrund, at det er lederenes ansvar, at man har et godt fungerende brandvæsen og nogle dygtige brandfolk.
I Skagen har man indenfor det seneste års tid fået ny bråndinspektør, ny vicebrandindspektør og ny stationsleder hos Falck, og det er typisk noget sådant, der får Brandrådet til at mene, at det er nødvendigt med en justitsbrand. Det vil, hvis branden kommer, være en situation, de tre hilser velkommen.
Skagen har et godt brandvæsen og nogle dygtige brandfolk – det såes også ved øvelsen forleden. Efter en halv snes minutter kunne brandfolkene melde, at alle var reddet og branqen slukket – og vicebrandinspektør Tage Øhrberg kunne på sin sidste runde i bygningen konstatere, at folk også havde husket at lukke vinduerne.


APRIL 1987

Torsdag d. 9 April – Troede lystfartøj brændte.

Oke ved kaj. Den skal afleveres en af de nærmeste dage.

Hos smede- og maskinværksted Mosebo og Møller gjorde man store øjne ved ll-tiden i går. Røg væltede ud fra lystfartøjet Oke, der lige er ombygget for et par mio. kr.
Brandvæsenet i Skagen blev lynhurtigt tilkaldt, men der blev ikke brug for en stor slukningsindsats. Det viste sig, at røgen ikke stammede fra åben ild, men fra et udstødningsrør, der sendte røg ned i maskinrummet.
Oke blev lidt sodet. Der skete ingen yderligere skader. Lystfartøjet er en ombygget fiskekutter. Den tilhører Philip Sørensen, GL. Skagen.

Falck mødte talstærkt op til branden, der ikke var en brand.

Mandag d. 13 April – Græsbrand ved Nordmink og lossepladsen.
Advarsel:
Det er højsæson for græsbrande. Mange brande når vintersneen forsvinder


Selv om man ikke skulle tro det, er græsset netop i denne tid meget brandfarligt. I går gik det galt på et areal mellem Nordmink og lossepladsen og senere på Starholmvej i Kandestederne.

Det er højsæson for græsbrænde. Netop nu er fugtigheden fra vintersneen ved at fortage sig fra græs- og hedearealer. Men der går endnu nogen tid, før sommerens vækst begynder. Derfor skal man være virkelig forsigtig, hvis man har planer om at brænde affald fra forårsoprydningen i haven.
– Der ligger i øjeblikket et letantændeligt, vissent lag overalt, siger brandinspektør Richard Malmose. – Defor ser vi traditionelt mange brande i denne tid. Når blot vi kommer et par uger længere hen, kommer der igen grøde i vegetationen. Er der mange brande i denne tid, er de til gengæld sjældent alvorlige. Det er kun det øverste lag, som er tørt. Først i løbet af sommeren kommer de egentlige tørkebrande, hvor der er risiko for at brande spreder sig til plantagearealer.
Alene i går var der to brande i kommunen. Først ved 15.30 tiden, mellem lossepladsen og Nordmink, hvor et omkring 1.200 kvadratmeter stort område blev antændt. Brandvæsenet f1k dog hurtigt nedkæmpet ilden.
Det så mere alvorligt ud ved dagens anden brand, hvor en sommerhusejer på Starholmvej i Kandestederne brændte haveaffald. Ilden spredte sig til klitområdet, og var på vej mod et plantageareal – og i retning af en stråtækt ejendom.
– Det lød alarmerende, da vi f1k meldingen ind udtaler Richard Malmose. – Der var dog ingen større fare. Græsbrandene på denne årstid er ikke så livskraftige. For eksempel kan blot en sti igennem arealet stoppe ilden. Branden var hurtigt nedkæmpet.

Tirsdag d. 28 April – Brand i tankvogn, græsbrand og trafikuheld i Skagen i går.

En Falckredder slukker efter i krattet ved Jens Winthersvej / Frejasvej.


MAJ 1987


Fredag d. 1 Maj – Tour de Pedal
Personaleforeningen i Falck har 50 års jubilæum fra Skagen til København med stafetten.


Personaleforeningen i Falck er netop fyldt 50 år er netop blevet 50 år, og for at markere jubilæet kører Falck-folkene idisse dage Tour de Pedal – en cykelstafet, der skal nå rundt til alle landets Falckstationer. Starten gik i Skagen i lørdags, og der var ialt seks Falck-folk, der tog turen til stationen i Frederikshavn. »Udrykningschef« var redningsfører Ole Nielsen, Aalbæk. På turen medbringes en stafet, der skal ende i Falckhuset i København. Undervejs skriver alle de Falck-folk, der har deltaget i Tour de Pedal under på stafetten.

Tirsdag d.19 Maj – Storbrand i Skagen Klitplantage – Men heldigvis var det kun en øvelse.
Ved 17-tiden i går opstod der »brand«, i Skagen Klitplantage i nærheden af den ponyfenne man passerer, når man kører på Hulsigstien. Ilden var ret kraftig, og på grund af en kraftig blæst fra sydvest var der fare for, at ilden ville brede sig ind mod parkeringspladsen ved Den tilsandede Kirke.Derfor tilkaldtes ikke alene brandvæsenet fra Skagen, men også beredskabsfolkene fra Hulsig, Bunken og Aalbæk, skovarbejderne fra Skagen, Bunken og Aalbæk og CF i Skagen.


Den store vandkanon på Falcks tankvogn var effektiv.


Vicebrandinspektør Tage Øhrberg giver besked om indsatsen
til lederen af brandfolkene, stationsleder Henrik Hansen.


Det lykkedes de næsten 100 mand, der blev sat ind mod ilden, at få den slukket umiddelbart før den nåede parkeringspladsen – og stort set alt gik som planlagt.
Der gik ikke megen røg af den store brand – der var nemlig tale om en øvelse, men bortset fra, at i1den og røgen manglede, var øvelsen meget realistisk. Der var vand på slangerne og skovarbejderne markerede standsningslinjer ved at fælde nogle træer, der steder, hvor linjerne skulle have været, hvis der havde været tale om en rigtig brand.
Det er femte gang brandvæsenet i Skagen arrangerer en stor øvelse i en af kommunens plantager. Formålet med øvelserne er flere ting – dels skal man øve slukning af plantagebrande, dels skal man øve og afprøve samarbejdet mellem brandvæsenet, CFs brandfolk, skovarbejderne, beredskabsfolkene og i nogle tilfælde brandfolkene fra det militære depot i Bunken. Brandfolkene herfra deltog ikke i øvelsen i går, idet de var optaget af andet arbejde.
Vicebrandinspektør Tage Øhrberg oplyser, at øvelsen i går forløb tilfredsstillende.
– Der opdages altid enkelte mindre fejl, og det var også tilfældet i går – en øvelse får på den måde en ekstra dimension, idet den kan virke som fejl-finder, og det er naturligvis vigtigt, at man finder fejlene og får dem rettet inden en eventuel virkelig plantagebrand, siger Tage Øhrberg.
Som det vil være tilfældet ved en virkelig større plantagebrand, bestod indsatsledelsen i går af begge brandinspektører. Der blev opslået “hovedkvarter” på marken ved Carl Poulsens lade.
Det blev ved øvelsen forsøgt at standse ilden to gange inden det så lykkedes tredje gang. Det vil sige, at man markerde to standsningslinjer, som ilden så sprang over, iden man tog fat for alvor og lavede en linje, der var bred nok til at stoppe ilden. På det tidspunkt havde branden bredt sig så meget, at linjen skulle være mellem 400 og 500 meter lang.
Tage Øhrberg mener, at hvis branden i går havde været virkelig, ville det være lykkedes at stoppe ilden allerede ved den første linje. I øvelsen deltog brandvæsenet fra Skagen med 18 mand. Der deltog 31 skovarbejdere, og fra beredskabsstyrkerne kom der 16. Desuden deltog CF i Skagen med en brandgruppe på 9 mand og med en forplejningsgruppe, som også bestod af 9 mand.
Denne sidste gruppe deltog kun, fordi der var tale om en øvelse, og den sørgede for, at alle fik en god portion sprængt oksebryst efter anstrengelserne.


Her går tre af CFs folk løs på flammerne


Der deltog ialt 31 skovarbejdere fra Skagen, Bunken og Aalbæk klitplantager i slukningsarbejdet, da der i går udbrød »brand« i Skagen klitplantage. Skovarbejderne er her på vej ind i plantagen for at lave en standsningslinje. Foruden skovarbejderne deltog 60 mand fra brandvæsenet og CF i slukningsarbejdet. Branden var en øvelse, og den kan De læse mere om inde i bladet.


Lørdag d. 30 Maj kl. 05:25 i Medborgerhuset
Sct Laurentiivej – Brand – orgie i Medborgerhuset

Falck i Skagen rykkede i weekenden ud til fem brande i Skagen. Den største ramte Medborgerhuset. Et træskur brændte væk, og ilden bredte sig til husets badeværelser. Kriminalpolitiets efterforskning viser, at branden var påsat. Det vides dog ikke hvem, der står bag ildpåsættelsen. Læs inde i Avisen om den hektiske weekend.

Brand i Medborgerhuset var påsat

Flammerne åd træskur og trængte ind i badeværelserne


Røgen smøg sig om brandmændene ved motorcykelklubben Scavenius

Kriminalpolitiet er ikke i tvivl. En brand lørdag kl. 05.25 i Medborgerhuset var påsat. Flammerne åd et lille træskur og trængte ind i huset badeværelser, inden Falck satte en stopper for ildens fremfærd. På vej tilbage til stationen observerede og slukkede Falck ild i tre affaldssække i Smøgen til Sct. Laurentiivej 21.

Det nedbrændte træskur var bygget på Medborgerhuset. Ilden blev antændt i skuret, hvor den hurtig blussede op og trængte ind i badeværelserne gennem et par sprængte ruder.

Skaderne begrænser sig til en par smeltede rør og sodede fliser. Ilden nåede ikke at trænge ind i den øvrige del af bygningen.

Ild i sække

Da Falck efter slukning og udluftning af det røgfyldte Medborgerhus kørte tilbage mod stationen, observeredes ild i tre affaldssække i Smøgen til Sct. Laurentiivej 21.

Ilden i affaldssækkene underbygger kriminalpolitietets påstand om, at branden i Medborgerhuset var påsat.
Sagen efterforskes, men endnu har man ikke fundet nogen gerningsmand/mænd.


En kvik bilist opdagede branden nord for Bunken Camping og slog alarm
Fem brande

To brande på en weekend synes nok, men det kunne Falck i Skagen ikke nøjes med. De var afsted fem gange på et døgn.
Fredag aften opstod der brand i en dynge træaffald og græs ved motorcykelklubben Scavenius på Buttervej. Lørdag kl. 14.23 anmeldte en bilist brand i nogle småtræernord for Bunken Camping. Det formodes, at en forbikørende har smidt en cicaretnud af vinduet, og at denne har antændt ilden. Kort tid efter, 14.54, anmeldtes brand i græs og småtræer på Hakon Børresens Vej. Ca. 15 kvadratmeter forsvandt i flammer.

Mod rekorden

Med de fem brande er Falck i Skagen igen på vej mod sidste års rekord på 87 brande.
-Det har været lidt småt med brande, det sidste stykke tid, siger stationsleder Henrik Hansen. Sidst vi var ude, var den 28 april. Og vi har meget at nå, hvis vi skal slå rekorden på 87 brande, der er 30 brande mere, end stationen plejer at slukke årligt.


JUNI 1987


Torsdag d. 25 Juni – Oliebrand på Skagen Varmeværk.


I går morges var der ildebrand i olielageret på Skagen Varmeværk. Det formodes, at brandårsagen skyldes en selvantændelse. Der er sket en kemisk reaktion, da noget fiskeolie løb over sin tank og ned i noget almindelig olie.

Onsdag d. 8 Juli kl. 10:28 – Ild – løs
Kl.10.28 blev der slået alarm. En ild var opstået ved Tørvevej i Hulsig.
Det drejede sig om 50 kvadratmeter græsbrand. Muligvis antændt ved et cigaretskod. Ilden blev hurtigt slukket, og nåede ikke at lave større skade.


JULI 1987


Tirsdag d, 14 Juli – Olieulykke afværget i Skagen Havn i går godt beredskab og hurtig reaktion afværgede olieudslip under tankning.!


Der er god grund til, at Falck-folkene ser tilfredse ud. Olieberedskabet fungerede perfekt, både hos Falck i Skagen og hos den uheldige oliechauffør, som hurtigt og effektivt forhindrede, at en større mængde olie slap ud i havnen.

 


AUGUST 1987


Søndag d. 9 August – Frituregryde satte ild til køkken på Bogøvej.
Køkken gardiner i stuen ødelagt samt to undulater omkommet i går.

Falckmanden holde den gryde, hvorfra hele branden har bredt sig. Dette køkken skal nu skiftes fuldstændigt ud, da intet længere kan bruges. Også resten af huset på Bogøvej fik slemme skader. Her dog mest på grund af kraftig røgudvikling.

Klokken 13.45 satte en kvinde en gryde med friture på komfuret, tændte for pladen – og glemte siden alt om gryde og friture. Kort tid efter var køkkenet fyldt med røg, og kun takket være en nabos hurtige indsats, bleven nedbrænding af huset forhindret. -Nærmeste nabo er falckmanden Villy Christensen. Han kom hurtigt til hjælp og sørgede for at døre og vinduer blev lukket. På den måde undgik vi at branden bredte sig, oplyser brandinspektør Tage Øhrberg. Han var hurtigt på Bogøvej, hvor der mødte ham en masse røg samt en chokeret familie. -Det er klart, at brænder, ens hus, så vil man blive chokeret. Men de tog det meget godt, siger han. Brandfolkene fik hurtigt slukket ilden, der ved halv tre-tiden havde bredt sig til gardiner i stuen. Varmen fra den glemte frituregryde har antændt emhætten, hvorefter ilden har bredt sig til resten af køkkenet, der er totalt udbrændt. Ilden kom også ind i stuen. Men det værste er dog røgskaderne. -Døre og vinduer i resten af huset var åbne, så der er sket alvorlige røgskader. Familien kan ikke bo der lige med det samme. Vi har dog tilkaldt et rengøringsselskab til at påbegynde oprydningen, fortæller Tage Øhrberg.


Enorme brag rev folk ud af deres velfortjente weekend-søvn søndag morgen. Med gigantiske lyn og store dommedags-brag drønede naturen hen over Skagen kommune. Efter de værste brag fulgte vandet – hele 32 mm. Et flot skue, men for mange en grim oplevelse når de senere opdagede oversvømmede kældre og ødelagte ejendele.


32 mm. vand på halv time:
Natur-kaos ramte Skagen 200 står i kø for at få Falck til at tømme deres oversvømmede kældre – ved Albæk brændte udbygning til landbrugsejendom ned til grunden.

Tidligt søndag morgen – ved et-tiden – viste naturen, at vi mennsker så langi fra bestemmer her i verden. Lyn og torden vækkede formodentlig de fleste skagboere. Formåede dette gigantiske lysshow det ikke, så måske det efterfølgende regnvejr gjorde: Skagen Fyr melder 32 milimeter vand i løbet af en halv time. Andre steder i byen forlyder det, at der er faldet mellem 40-80 milimeter!
Hos Falck har man siden det storslåede naturdrama haft nok at se til. Det hele startede med en gårdbrand i Ålbæk:
Stationsleder Henrik Hansen fortæller, at der på Møldamsvej nedbrændte et udhus til en gård. Ingen kom til skade, men der befandt sig maskiner til pelsning i huset.
– Når det nedbrændte skyldes det flere omstændigheder. På gården var der ingen telefon, så ejeren måtte ind til Ålbæk for at alarmere os. Da vi kom, 20 min. efter, var der intet at gøre. Branden blev dog begrænset til denne ene bygning, oplyser Henrik Hansen.

Pyjamas-klædte skagboer
Da han kom tilbage til stationen i Skagen, mødte der han er særpræget syn. Adskillige skagboer var, iklædt deres nattøj, mødt op for at få assistanse. De fleste havde fået vand i kælderen, enkelte havde fået det igennem taget.

200 henvendelser
– I alt har der vel været 200 henvendelser om assistance til hjælp mod vandet. Vi ta’r dem i den rækkefølge de har ringet til Falck i Frederikshavn. Andet kan vi ikke gøre, siger stationslederen. Da uvejret brød løs, var to mand på vagt. Hurtigt blev resten af mandskabet dog indkaldt.

Lånte udstyr fra Ålborg
– Selv råder vi kun over et sæt udstyr til at ordne vandskader med. Vi måtte derfor låne materiel fra Frederikshavn og Ålborg. Senere på natten kom vi derfor op på at have tre hold i gang.
Med pumper, varmeblæsere og vandstøvsugere går det derfor rundt i de 200 uheldige skagboeres kældre. Mange gik dog straks over til selvhjælp. Senere søndag kunne man således se møbler og værdigenstande blive beredt op fra adskillige kældre.

Slemt i rådhuset
Særlig slemt er det gået ud over Skagen kommunes skoleforvaltning. Her er værdifuldt historisk materiale blevet ødelagt af vandet. Det skete, da vandet stod en meter højt i rådhusets kældre.


SEPTEMBER 1987


Tirsdag d. 29 september – Brand på Skarpæsvej

Gløder fra en skærebrænder forårsagede i går store røg- og vandskader i VVS-værkstedet Arne Holm på Skarpæsvej. Ved branden udvikledes en del røg og varme, som fik en rude til at sprænge, hvorefter ilden rigtigt kunne få fat. Der brændte en del PVC, som udvikler klorbrinte. Ved forbindelse med vand dannes saltsyre, og der forestår nu et stort rengøringsarbejde med blandt andet at fjerne sporene fra denne saltsyre.

 


Oktober 1987


Torsdag d. 8 oktober – Ildebrand som i gamle dage
I går formiddags arbejde Falck med at slukke en ildebrand på lossepladsen, beliggende ved Buttervej. Af ukendte årsager var der gået ild i den skrændt, hvor der dagligt køres flere læs affald ud. Ilden havde derefter bredt sig ind under affalds-mængderne.Man skulle tro, at regnen havde slukket ilden. Tværtimod faktisk. Det virkede som om den satte ekstra skub i den, fortæller kommunens vicebrandinspektør Tage Øhrberg, og siger om selv brandslukningen: Ved hjælp af en gummiged fik vi åbnet ind til ilden, og kunne med vand køle ilden ihjel.

Gamle dage
I gamle dage var der næsten konstant ild i lossepladsen. Den gang fyrede folk i kakkelovn, og der røg ofte gløder med ud, når asken røg på lossepladsen. I dag er det sjældent, at vi har brande i affaldet, siger Vicebrandinspektøren. Tage Øhrberg tror, at ilden skyldes gløder fra en brændeovn. Det er nu sæsonen for pejse-ild går ind, så der er ekstra grund til at være forsigtig, når asken skal ud. Ellers risikerer man også at futte sin skraldespand af.

Tirsdag d. 13 Oktober – Branden i Svinget 24.

Den høj-dramatiske brand der natten til i går jog beboerne på Svinget 24 ud på gaden, skyldes formodentlig en kortslutning. Det mener politiets teknikere, der har fundet frem til, at kortslutningen er sket i en forstærker i den udbrændte lejlighed på 1. sal.

Tirsdag d. 20 oktober – Storm i et glas vand
Klokken cirka halvtre i nat blev Skagen kaldt til brand på Røgerivej ved havnen. En heftig, ildelugtende røg fik brandvæsenet til at banke hele styrken ud, men da den ankom havde branden af iltmangel slukket sig selv. Branden opstod i en af firmaet B-Sea´s mandskabsbygninger. Årsagen var tømning af et askebæger i en affaldskurv, og det var affaldet i kurven, der forårsagede den voldsomme røgudvikling, der mildest talt lugtede ret ilde. Det var et slukøret brandmandskab, der måtte afblæse aktionen, kun en halv time efter ankomsten.


November 1987


Søndag d. 8 November – Skorsten reddet
Falck rykkede i går ud til en skorstensbrand på Østbanke 25.
Det gik dog ikke værre,end at falck med en fejning stoppede branden.

Brandøvelse på Skagen Museum. – Brandmandskabet i Skagen rykkede i aftes til museet, hvor en brand vil betyde andre opgaver end normalt.

Som mange andre stationer med brandslukningsopgaver har Falck i Skagen nu fået sin egen tankvogn. Den kan rumme 9000 liter vand. Ved den nye vogn ses Jørgen Justesen og Richard Malmose.

Brandmandskabet i Skagen er nu på det rene med, at skulle brandalarmen lyde fra Skagens Museum, så vil opgaverne være noget anderledes end normalt, når mandskabet kaldes ud. Det vil nemlig først og fremmest dreje sig om at redde de værdifulde malerier – og så i anden omgang slukke branden. Det var da også oplægget til den øvelse, som gennemførtes i aftes, hvor brandmandskabet rykkede til museet med slukningskøretøjer og tankvogn, for at se hvordan materiellet skal anvendes i en given situation, men også for at gennemgå museet – og se og høre om samlingen, og hvordan man fra museets side forestiller sig brandmandskabet skal gribe ind, hvis katastrofen skulle ske. -Som vi fik at vide vil bare et af malerierne kunne betale et nyt tag, hvis der skulle opstå brand, siger vicebrandinspektør Richard Malmose, så brandslukning, vi diskuterede i aftes, men måder at redde værdierne ud af museet på. I øvrigt havde brandmandskabet for første gang den nye tankvogn, man netop har modtaget, med i aftes. Den kan rumme 9.000 liter vand og vil rykke med ud ved fremtidige brande, fordi brandmandskabet med denne ekstra vandbeholdning kan yde en effektiv førsteindsats, uanset om der er brandhaner indenfor rækkevidde af et brandsted.

Tirsdag d. 24 november – Brand i villa på Vikingbanke
I formiddags gik der der nok en gang ild i en gryde med friture-fedt. En villa, beliggende Vikingbanke 43, blev med alt disponibelt brandmandskab undsat, da man troede hele huset stod i flammer. Heldigvis var det “blot” en gryde med fedt, som knap nok nåede at anrette nogen skade i husets køkken. Det seneste tilfælde af brand får kummunens brandinspektør, Richard Malmmose, til at udtale: Pas nu på denne tid med klejne-bagning og anden aktivitet, hvor der bruges fedt, olier og friture. Det kan ikke indskærpes kraftigt nok at man skal passe på! Denne gang gik branden i et privat køkken godt. Men i sommers kostede det et helt køkken, og røgskader i store dele af et andet skagenshus. Og så sent som i weekenden var brandvæsenet ude ved en grydebrand. For da slet ikke ikke at tale om den gang en grydebrand på Hotel Skagen forvoldte omfattende skader. Det hele kan undgås ved en smule omtanke. Malmose:- Når fedtet varmes op, og man glemmer det , kommer det i kog, ogbobler ofte over. Og når fedtet først varmelegemet, går der ild i det. Havde vi opdaget denne brand blot en halv time senere, var villaen nedbrændt.. Men så galt gik det ikke, blandt andet takket være en håndværkers hurtige indgriben. Han arbejdede på et hus i nærheden, og løb over og hjalp de første brandfolk. Uden at skulle lege slogan-fabrik, kunne et motto for julebagningen være: Bag i fedt, og gør det hedt, men brug din knold-forbliv kold.


December 1987



Fredag d. 4 December.
Kutterbrand på havnen – Uforsigtig brug af skærebrænder stak ild i lastrum på bornholmsk kutter
Den bornholmske kutter R 300, der lå til reparation ved Vestkajen, fik i går skader i lastrum og på instrumenter, da der opstod ildløs i lastrummet.
Kutteren lå til reparation, da arbejde med en skærebrænder stak ild i noget isoleringsmateriale i lastrummet. På et tidspunkt var ilden så kraftig, at den var på vej op gennem lastlugen.
Ved branden udvikledes en kraftig og giftig røg, da der gik ild i noget PVC og i nogle elinstallationer.
Der kan være sket skader på det elektroniske udstyr i styrerummet som følge af de saltsyre-dampe, branden udviklede. Når dampene går i forbindelse med luftens ilt dannes saltsyre, som er meget ætsende.
Et korrosionshold er tilka1dt fra Frederikshavn for at måle skaderne med henblik på en rengøring af følgeskaderne på eldelene, som skibets forsikringsselskab skal tage sig af.
Branden opstod ved 19-tiden, men da brandvæsenet nåede frem var ilden under kontrol. Snarrådige folk havde lukket lastlugen, så ilden var blevet kvalt. Tilbage for brandfolkene var kun at efterslukke og udlufte.
Brandvæsenet gør opmærksom på, at det er af stor vigtighed, at arbejde med skærebrænder sker med omtanke. Når man arbejder på den ene side, fa1der der ofte gløder ned påden anden side, som man ikke har overblik over. Brændbart materiale skal derfor fjernes på begge sider af arbejdsstedet, understreger brandvæsenet.

Mandag d. 7 december
Raket bag græsbrand under den sidste del af TV-avisen mandag aften, udbrød der brand på Trindelvej. Ved beskyttelses-rummene var der gået ild i lidt græs. Der var på intet tidspunkt fare for bygninger, og der skete ikke anden skade, end at græsset blev svedet af. Politiet har en formodning om, at ilden er opstået da en raket faldt ned.

Torsdag d.10 December – F-16 fly styrter er ude af kontrol var heldig det styrter i havet.

Her ligger piloten fra det nedstyrtede F-16 fly i sin “dinky”
og venter på at blive reddet af Skagen kutteren “Pingvinen”.

Den ville ikke mere, sagde flyver-løjtnant Per Barner Petersen, da ( han i går blev reddet af Skagen-kutteren »Pingvinen«. Drivende våd stod han på dækket, i live, og glad for den hurtige hjælp der var blevet I ydet. Kort forinden var hans F-16 fly med flere hundrede kilometer i timen styrtet i i havet syd for Skagen.
Selv var han blevet kanoneret ud af flyet med katapultsædet i 600 meters højde. Klokken 14.30 gik det galt for den 29-årige pilot- med pilot-kælenavnet »TAS«. 2.000 fod over Gl. Skagen satte motoren i hans F-16 enmands- jager ud, og en katastrofe-situation opstod. Det der skulle have været ren rutine, nemlig et fingeret angreb på radar-stationen i Skagen, blev pludselig alvor. Piloten,der er hjemmehørende hos eskadrille 727 i Skrydstrup, trak resolut styrepinden tilbage, og fik, takket være god fart, flyet bragt op i en højde af 5.000 fod.
Gentagende gange forsøgte han her at starte motoren, men nej -der var ingen brændstoftilførsel.

Styrede bort fra beboet område
Næste skridt i den unge pilots tankegang, er en helt , værdig: For at undgå nedstyrtning over beboet område, og dermed fare for tab af civile liv, trak han sin jager sydover -ud over havet ved Damstederne. Desto længere han lod sit fly glide ned mod havet, desto hurtigere skulle han reagere for at a slippe ud. I et par tusinde fods højde udløste Per Barner Petersen sin katapult via en strop ( placeret midt for sædet, mellem benene. Halvandet sekund senere blev han med en raket kanoneret ud i det ruskende decembervejr.

Brændende hav
Under sig så han en rygende jager forsvinde ned , mod havet, hvor den kort efter eksploderede. 4.000 pund brændstof forvandlede i et par minutter bølgerne ti! et flammende ildhav, og en kæmpe røgsky fortalte chokerede ti!skuere på land, at noget dramatisk var sket.
Mens flyet forsvandt på kun få meter vand ud for kysten, dalede piloten ned i det kolde vand. Hurtigt kom han op i sin redningsflåde også kaldet en »dinky«. Det reddede ham fra kuldedøden i det kolde vand.

Fra styrhuset på Pingvinen skyndte piloten sig at berolige flyvevåbenet: Alt Ok, lød meldingen.


To F-16 fly viste redningsskib vej
Han var da også kun alene i sin dinky i 10 minutter. I luften cirklede to f-16 fly fra flyvestation Ålborg over deres nødstedte kammerat. Hele tiden med vippende vinger, og fra tid til anden dykkende ned mod overfladen. På den måde blev det nærliggende fiskefartøj ”Pingvinen” fra Skagen, opmærksom på, at noget var galt.

Han nåede ikke aftensmaden
Snart var skibet fremme ved den forkomne pilot, der af mange par hænder blev hevet ombord på skibet. Hans første kommentar til sine redningsmænd var :.- Den ville ikke mere! Snart havde piloten dog genvundet lidt af sit humør, for pludselig kiggede han på sit ur og sagde: -Nå, jeg skulle været hjemme for fire minutter siden. Pingvinen sejlede med ekspresfart til Skagen havn, hvor forsvarets redningshelikoptere ventede på at hente deres pilot-kollega.

Modtaget på havnen
Da han gik land, blev han dog først mødt af en stor skare havnearbejdere og andre nysgerrige, der alle ville hilse på den reddede pilot. Politiet gelejdede ham straks over til helikopteren. Drivvåd og frysende gik turen derefter til Ålborg sygehus, hvor han gennemgil en medicinsk undersøgelse. Særlig dårlig følte han sig dog ikke. Da han trådte fra skibet og over på kajen sagde han: Jamen jeg har det helt fint. Ok, jeg fryser lidt….