Tirsdag d. 12 Januar – Ild i skorsten
En mindre skorstensbrand brød forleden ud i en skorsten på Doggerbanke. Og da Falck nåede frem var ilden slukket igen.
Mandag d. 18 Januar – Damstedvej 22: Clockradio antændte skibsbriks i Skagen
Værelse på første sal udbrændte.
Det lyder mystisk, men den skulle være god nok.
Det var en clockradio, som i går startede en brand på Damstedvej 22 i Skagen. Clockradioen stod under en skibsbriks i et værelse på husets første sal, og antageligt fordi den kortsluttede, brændte radioen hul i sengen.
Ilden fik hurtigt fat i værelsets inventar og skabte en masse røg.
Husets beboere opholdt sig i stueetagen og det var først da sikringen sprang, og husets ejer måtte ud at skifte sikring, at han opdagede røg på første sal.
Manden gik ovenpå, lukkede døren ind til det brændende værelse for at forhindre branden i at brede sig, og forlod huset sammen med de øvrige personer.
– Det var meget fornuftigt gjort, siger vicebrandinspektør i Skagen, Jan Iversen.
Han fik sammen med Falck hurtigt slukket branden i huset, men værelset på første sal nåede altså at udbrænde, mens det meste af etagen blev røgskadet.
Tirsdag d. 19 Januar – Brand i skorsten
I et hus på Stuhrsvej i Skagen var der i går en mindre skorstensbrand, men branden var næsten slukket inden brandvæsenet nåede frem.
Onsdag d. 24 Marts – Instrueret ild-drama da der var brandøvelse på Hulsig Hede.
Ilden havde god tid, da der var brandøvelse på Hulsig Hede i onsdags. Først med halmballer og et skvæt tændvæske kom der bevægelse i flammerne, og efter fire timer i en blanding af tålmodig venten, småsnakken og effektivt slukningsarbejde kunne de deltagende parter sige tak for denne gang.
Med røg i trøjen – Brandøvelse på Hulsig Hede blev en kølig og afslappet affære
Svup! Svup! Pas på – der er sumpet her. Der er lysår til den sommertørre hede, som skabs-pyromaner finder så fristende. Mellem de små klynger af træer – i hjulsporet efter en traktor – kan skoene nemt synke i til over snørrebåndene. Og flere af deltagerne konstaterer samstemmende, at vinden er for kold og træet for fugtigt til at ilden vil fænge. Men brandøvelse, det skal der være, så på Hulsig Hede ligger branden som spredte Skt. Hans bål, der konstant forsøges gjort højere og bredere med traktorens skovlen i træet. Og et skvæt tændvæske i halmballerne. Det ventende brandmandskab har trukket sig sikkert i læ af nogle træer -eller står og varmer næser og hænder ved hedebranden. Den adrealin-kogende stemning, som man kunne forvente under en brand på heden i kuling, udebliver. I hvert fald de første par timer, for godt nok er der ind imellem tempo på, men det hele emmer alligevel af hygge og afslappethed. Og ilden er ikke vild for at komme ud af sit vinterhi. -Skal du ikke med hen og have noget at spise bagefter? De laver rigtig god mad, siger en af øvelsens deltagere.
Det er Civilforssvarets folk, som laver mad til de 200 fortrinsvis mænd fra Falck, brandvæsen, politi, flyvevåben, minedepot, skovdistrikt og Civilforsvar, som deltager i brandøvelsen på Hulsig Hede. OG APROPOS” Civilforsvaret er det de unge mænd fra afdelingen i Thisted, der er travlest optaget. De skal have fyldt vand i to højhalsede plactic-bassiner ved randen af brandområdet, og kan ikke bliver enige om, hvem der dovner mest. Vandet ledes via lange rør fra grøfter og boringer til bassinerne, og en hakkende pumpe sørger for at bringe vandet fra bassinet ud i slangerne med behørigt tryk. I mørke og tunge uniformer løber CF’erne frem og tilbage for at gøre slangerne længere ved at koble flere sammen, eller dele dem, så rækkevidden bliver bredest mulig. Alt imens det øvrige mandskab stadig venter på at ilden skal få rigtigt fat. Røg er der derimod nok af – orange-grå og lav fyger den over heden – og sætter sig i uldtrøjen, håret og næsen med stadig stigende intensitet.
OG SÅ KOMMER
Flyvevåbnets store, grønne helikopter brummende ud af røgen. Den lander på græsset i pæn afstand af brændpunktet, åbner bugen og tager i flere omgange folk med op for at de kan få et vue over branden. De orange flammeklatter ser ikke ud af meget fra luften, men røgens fart i retning mod Kattegat er imponerende. Faktisk er det en fantastisk og uvirkelig oplevelse, at se det hele lidt fra oven. Men mere fængende end ilden under sig er udsigten ind over Skagen. Turen er bare alt for kort – maskinen er pludselig landet igen og propellen på toppen skaber sus i græsset under helikopteren.
FRA JORDHØJDE
Ser det hele allerede mere dramatisk ud. Ilden har bredt sig i et hurtigt ryk og er ved at være for tæt på Hulsigstien. Brandmandskabet skal meget gerne forhindre at ilden springer over stien og længere sydpå. -Har du flere B-slanger, spørger en mand i uniform og skaber røre blandt brandmandskabet. Slanger bliver lagt på skuldre og vandet sprøjtes ud over heden, i et bælte et par meter fra selve branden. -Nu er I vel ordentlige, for det er mig, der har magten, siger en brandmand til sine kolleger, mens vandet fosser ud af slangen på skulderen.
ET PAR TIMER
Senere – i tusmørketiden – er det hele forbi. Udstyret, slanger, dragter, gasmasker og blanke hjelme, bliver pakket sammen igen. Og i klitplantørboligen venter den gode mad sammen med et par kolde øl til at spule røgen af luftrøret. Forhåbentlig skal udstyret ikke pakkes ud før til næste år – til næste brandøvelse. Heller ikke selvom øvelsen gik godt – og hyggeligt.
Brandøvelse: Onsdag d. 24 marts kl. 16.oo Fugtig hede skabte mere røg end ild.
Større problemer med at få ilden til at fænge end med at slukke den igen.
Der blev i går sat ild til Hulsig Hede kort før klokken 16, men først halvanden time senere fik de de1tagende tropper i øvelsen noget at slukke.
Ilden ville kort sagt ikke rigtig fænge under gårsdagens brandøvelse på heden sydøst for Vestre Opsyn, tæt ved Hulsigstien.
Heden var for fugtig og vejret for blæsende og koldt.
– Der skal en vis temperatur til før tingene begynder at afgive nogle brandbare dampe, men vinden blæste hele tiden varmen væk og kølede træet ned igen. Ilden fik ikke hidset tingene op, siger brandinspektør Tage Øhrberg, som var øvelsesleder.
Tage Øhrberg erkender også, at øvelsens pyromanvirksomhed ikke var spredt nok – der blev skabt meget røg men ikke så meget ild.
Men efter en halvdød første halvleg , hvor de implicerede folk stod og småsnakkede og varmede hænder ved de spredte bål, bredte ilden sig pludselig hen i nærheden af Hulsigstien.
– Der fik vi brug for vandet, for der begyndte det at blive realistisk. Ilden sprang heldigvis ikke over stien, men vi er jo også indstillet på at vores folk skal kunne slukke eller bremse sådan en brand, fortæller Tage Øhrberg.
Han synes generelt, at øvelsen forløb godt, men at der stadig er visse skønhedsfejl, som skal rettes.
F.eks. er de folk som står langs brandens yderkanter for dårligt beskyttet mod den kraftige røg.
– Vi må nok erkende at vi mangler noget udstyr til dem, men jeg synes stadig det er mindre ting i den større sammenhæng, siger Tage Øhrberg.
Hvem får mest udaf sådan en øvelse?
– Vi får alle nogetud af det og specielt ledelsesmæssigt får vi meget ud af det. Især Jan Iversen og Kurt Petersen fra Falck, som indsatsledere blev prøvet af under øvelsen. Men det er også godt for de andre deltagere at opleve ilden og røgen, mener Tage Øhrberg.
Om formiddagen var der e11ers flere kritiske røster over for at sætte ild på heden, men Tage Øhrberg var ikke bange for at tage skridtet fuldt ud.
Dels fordi vinden blæste ilden ud mod vandet, dels fordi det var nu – på denne tid af året.
– Og så har vi en helt klar tro på vores beredskab, siger Tage Øhrberg.
Og der blev altså he11er ikke blottet andet end mindre problemer med beredskabet under gårsdagens brandøvelse.
Det største problem var at få ilden til at brede sig, som den sku11e.
I livsfare efter kollision med Skagenbanens tog under brandøvelse.
En 25-årig mand, som var på vej til brandøvelse på Hulsig Hede, blev ved 13-tiden i går meget hårdt kvæstet – og er fortsat i livsfare – efter at hans jeep blev ramt af et af Skagensbanens tog. Den 25-årige blev ramt af toget, da han krydsede sporet på grusvejen syd for Vestre Opsyn ved Frederikshavnsvej.
Ved sammenstødet med Skagensbanens tog blev jeepens tag skrællet af og bildele spredt rundt i området.
25-årig stadig i yderste livsfare
En 25-årig mand svæver stadig mellem liv og død på neurointensiv afdeling på Aalborg Sygehus, efter han i går blev ramt af et af Skagensbanenstog.
Ulykken skete kort efter klokken 13, hvor den 25-årige, som er korpsmester for Civilforsvaret i Thisted og bosat i Nr. Sundby, i sin jeep krydsede sporet på grusvejen overfor Vestre Opsyn ved Frederikshavnsvej.
Han skulle deltage i gårsdagens store brandøvelse på Hulsig Hede.
Af ukendte årsager så den unge mand ikke toget, som ramte jeepen i siden med cirka 75 kilometer i timen. Togføreren havde ellers brugt fløjten og trukket nødbremsen, men den unge mand så det enten ikke eller nåede ikke at flytte bilen.
Ved sammenstødet blev bilen smadret – taget blev krøllet sammen og bildele spredt rundt i området – og korpsmesteren blev slynget ud af bilen. Han pådrog sig et alvorligt kraniebrud, alvorlige indre kvæstelser og ydre brud ved ulykken.
Den 25-årige mand blev kort efter kørt til Skagen Sygehus, men måtte overføres til Aalborg på grund afulykkens omfang.
Et vidne til ulykken, en anden ung mand fra Civilforsvaret, fik et chok og måtte indlægges på Skagen Sygehus, men insisterede få timer efter på at deltage i brandøvelsen. Hvilket han fik lov til.
Togføreren kom ikke noget til ved ulykken, selvom togets forrude blev trykket ind i toget.
Skagensbanen: Lokomotivfører var heldig.
Lokomotivføreren på det tog fra Skagensbanen, der ramte CF-bilen på Hulsig Hede, slap heldigt fra ulykken.
– Togets forrude blev trykket ind i hovedet på lokomotivføreren, som nåede at dække ansigtet med sine hænder. Dermed slap han uden fysiske skrammer.
Det forklarer Skagensbanens direktør, Aage Jensen, som stadig er rystet efter ulykken.
Lokomotivføreren har oplyst, at bilen kørte ud foran toget, da det var 30 meter fra overkørslen. Føreren af Skagensbanens tog havde ingen chance for at stoppe toget. Et tog, der kører med typisk 75 kilometer i timen, har en bremselængde på 300 til 325 meter.
– Lokomotivføreren brugte alle bremser og midler for at standse, men han havde ingen chance for at undgå ulykken, siger Aage Jensen.
Føreren var ude at køre igen i morges – med en kollega som støtte på den første tur efter ulykken. Toget fik trykket snuden en del, men Aage Jensen forventer, det hurtigt kan repareres og tages i brug igen.
I forbindelse med ulykken og blokering af sporet indsatte Skagensbanen busser fra Frederikshavn, der kørte skoleelever og andre passagerer til Skagen.
Fra Skagen var der en halv snes passagerer, der måtte køres med taxa for nå frem.
Trafikken på jernbanesporet var normal igen efter få timers ophold.
Aage Jensen: – Togføreren havde
ingen chance for at undgå ulykken.
Torsdag d. 22 April – Voldsom brand på Toprøg I/S
Produktionslokalerne i røgeriet Toprøg I/S i Skagen ud brændte undere nærmest eksplosionsagtig brand ved fire-tiden i nat. Branden opstod ved en rygeovnene i maskinhallen, og brandårsagen menes at være en kortslutning i nogle ledninger. Her er brandmandskabet ved at slukke ilden i taget.
Produktionslokaler udbrændte i nat
Røgeriet Toprøgs maskinhaller på Skagen Havn udbrændte i nat, da en eksplosionsagtig brand hærgede virksomheden. Meget uheldigt var det selve produktionslokalerne, der brændte. Ialt 400 – 500 kvardratmeter, som det vil tage lang tid at genetablere. Men tilgengæld slap kontoret, teknikrum, naturgasrum, lagerrum og det lokale, hvori røgen produceres, fri af flammerne. Det var Skagen Ny Isværk, der opdagede branden på Toprøg. Isværket opdagede ved fire-tiden, at det røg op ad Toprøgs skorsten, og kontaktede straks Toprøg, for at høre, om man havde tændt for ovnene. Da Toprøg benægtede dette, alarmerede Isværket Falck, som sammen med brandmandskabet var på pletten ti minutter over fire.
Branden bredte sig meget hurtigt og taget brændte igennem antageligt fordi, ilden havde ligget længe og presset på maskinhallemes tagplader. Først tre timer senere, havde brandmandskabet fået ilden slukket. Brandårsagen menes at være en kortslutning i nogle ledninger, men det skal politiets teknikere forsøge at klarlægge i dag. I aftes blev der udført nogle reperationer af en elektriker i den maskinhal, hvor branden opstod, men driftsleder Poul Flyvholm ser ingen sammenhæng mellem branden og reperationene. -Branden opstod slet ik- ke ved den ovn, hvor elek- trikeren arbejdede. Og der er ingen Ledningsforbindelse mellem ovnene, siger Poul Flyvholm. Branden er et meget kraftigt slag for virksomheden, fordi sæsonen netop er startet.
Torsdag d. 29 April – Aalbæk bygning raseret.
Takket været en vaks nabo blev en voldsom brand i morges på Møldamvej i Aalbæk stoppet, før ilden bredte sig til hovedhuset.
I huset sov en familie på tre. De havde ikke hørt ildens knitren. Varmeudviklingen og flammerne var så voldsomme, at hovedhuset er røgskadet og ruderne i gavlen er knust. Branden opstod ved halvfem-tiden i morges. Årsagen er endnu ukendt, men politiet er i gang med tekniske undersøgelser. Udhuset på ca. 100 kvadratmeter var garage og værksted. Der var bl.a. svejseudstyr i bygningen, men gas-flaskerne blev reddet ud og kølet ned. Falck fra Skagen nåede frem, mens ilden var på sit højeste. Det tog knap et par timer, før brandfolke ne igen kunne vende snuden mod nord. Taget på udhuset i den gamle gård, ” Vodbindergården var stråtækt, men yderst var der lagt blikplader på.
Men da Falckfolkene nåede frem, var de ikke i tvivl om, at der var tale om en stråtækt bygning-.
Flammerne stod meter-højt i den tidlige Aalbæk-morgen. -Det var godt, naboen fik banket os op og slået alarm over 112, fortæller en noget rystet Merete Ni- elsen. Hun og manden Dennis sov sødt med deres lille barn, Mathilde, da naboen vækkede dem. -Vi kunne kun stå og kigge på at ilden åd udhuset, indtil Falck nåede frem. Brandinspektøren spurgte om der var mennesker i hovedhuset, og vi i havde helt glemt at tænke på Mathilde, der sov langt fra ilden, siger Merete Nielsen. -Vi fik hende ud af huset, og hun sov trygt videre i en brandbil – uden at opdage noget, fortæller aalbækkeren. Værkstedet er nedbrændt og alt udstyret og bl.a. en traktor er ødelagt.
Ilden havde så meget fat, at udhuset ikke kunne reddes.
Pas på i naturen: – Brandfare!
Allerede nu advarer vicebrandinspektør Jan Iversen, Skagen, om stor brandfare i naturen.
-Det er knasende tørt alle steder, og vi opfordrer meget til, at man passer på ude naturen. Ikke noget med at smide cigaret-skod, advarer Jan Iversen. Det er usædvanlig varm peroide i det tidlige forår og disse dages nærmeste sommervejr, der har fået Jan lversen til at råbe vagt i gevær.
-Der er ikke rigtig kommet gang i væksten af grønne planter og græs, før det meste udtørrede. Det er meget tørt, og man skal altså passe meget på, siger han. På Sjælland havde man tidligere på ugen årets første skovbrand, og alle steder advares der mod at bruge ildnaturen.
Fredag d. 22 Maj kl: 12.56 – Ild i Nordsøen.
Falck fra Skagen måtte rekvirere assistance fra Frederikshavn.
Fredag ved 13-tiden brød en voldsom brand ud i fabrikken Nordsøen Fiskekonserves A/S på Vestre Strandvej i Skagen. Branden opstod højst sandsynlig i virksomhedens tagkonstruktion, hvor fabrikken var ved at få lagt nyt tag på bygningerne. Og det var sandsynligvis en svejseflamme, der antændte de i forvejen opvarmede materialer i taget. Et øjenvidne, som arbejder på en virksomhed nær ved, fortalte:
-De var ved at svejse det nye tag på, da ilden brød ud. Der var kun en ganske lille smule røg i den første halve time. Men så blev det pludselig meget voldsomt, sagde øjenvidnet. Da AVISENs udsendte var til stede havde ilden solidt fat i konservesfabrikkens lagerbygning, som indeholdt træpaller og pap. Sortsvedne konservesdåser blev sendt op gennem det brændende tag – hundrede meter op i luften – før de bumpede ned på fortovet, hvor Skagen Politi forsøgte at holde nysgerrige skagboer og turister på behørig afstand af branden. På et tidspunkt var politiet bange for at der skulle ske en eksplosion inde i fabrikken, fordi der tilsyneladende var en del ilt- og gasflasker derinde. Falck og brandmandskabet pøste vand på bygningen med store vandkanoner, men da ilden udviklede sig både hurtigt og med stor styrke måtte der rekvireres assistance fra blandt andet Frederikshavn. Ved 14-tiden bredte bekymringen og ilden sig til nabovirksomheden NE Marines svejsehal, men ved redaktionens slutning var det ikke muligt at få oplyst, hvor meget, der er brændt.
Branden opstod sandsynligvis i tagkonstruktionen.
Røgudviklingen var voldsom i området.
Arbejde med at lægge nyt tagpap på er formentlig årsag til den voldsomme brand
Storbrand stopper ikke fiskeindustri – Millionskade ved brand i Skagen
SKAGEN: Ejerne af Nordsøen Fiskeindustri i Skagen, brødrene Bertel og Søren Kristensen, Standby, venter, at produktionen af makrel i tomat er i gang igen i løbet af kort tid – måske få dage, selv om en storbrand i går eftermiddag lagde den ældste del af fabrikken i ruiner.
Det var fabrikkens lager, hvor man bl.a. opbevarede papemballage og ettikkeringsmaskiner til en samlet værdi af flere millioner kr., der blev ramt af branden. Der skete mindre skader på taget over kontoret og over produktionsafdelingen, men skaderne er ikke værre, end at denne del af fabrikken ifølge Bertel Kristensen hurtigt kan være i brug igen.
Bertel Kristensen venter derfor også, at alle 35 medarbejdere er i arbejde igen i løbet af kort tid. Branden opstod formentlig i taget over lageret. Her var man fredag morgen i gang med at lægge nyt tagpap.
Ilden havde godt fat i den gamle bygning – en træbarak fra krigens tid, og i det store lager af papemballage, da brandvæsenet blev alarmeret ved 13¬tiden. Derfor måtte man have assistance af brandvæsenerne i Frederikshavn og Sindal for at kunne sprøjte tilstrækkeligt med vand på, oplyser brandinspektør Tage Øhrberg. Trods hjælpen udefra, varede det tre timer inden, ilden var under kontrol.
Der var et held, at vindretningen var østlig i går. Det reddede Nordsøens produktionsafdeling fra at blive offer for flammerne. Til gengæld skete der mindre skade på taget hos naboen, NE-Marine.
Onsdag d. 16 Juni kl: 16.30 – Stor-alarm ved plantagebrand i går. Bunken brænder.
Springende vind gjorde slukningsarbejdet vanskeligt.
Op mod 100 brandfolk deltog i går i slukningen af årets første store plantagebrand i Skagen Kommune. Et område på 500 gange 300 – ca. en halv hektar skov – i Bunken Klitplantage blev flammernes bytte, før ilden var slukket. Falck og brandvæsen fra Skagen, Frederikshavn og Sindal deltog i slukningsarbejdet. Civilforsvaret fra Thisted kom til mod slutningen og forestod bl.a. efterslukningen. Branden er opstået ved »Tudsehavet« i plantagens vestlige udkant mellem hovedvejen og Raabjerg Mile. Tæt ved de gamle tyske krigsbunkers.
Den første røg
Den første røg blev opdaget ved 16.30-tiden i går eftermiddags, og først ved 22-tiden kunne stationsleder hos 1 Falck i Skagen, Kurt Pedersen, meddele, at ilden var slukket. ENV var på stedet for at kontrollere,at hovedforsyningsledningerne til Skagen ikke var i fare for at blive ildens i bytte. El-ledningen løber få hundrede meter vest for det område, der brændte. Der var på intet tidspunkt fare for, at branden ville brede sig til den nærliggende campingplads eller til våben-depoterne i plantagen. AVISEN var med under de mange brandfolks kamp mod flammerne, fulgte slagets gang.
Skovens folk klar til indsats.
Kl. ca. 16.30
Lugter Lisbeth Larsen på Bunken Camping røg. Hun ringer straks til sin mand, lejrchef Jørgen Larsen, der er til møde i Skagen. Han afbryder straks og kører mod Bunken. Rundt svinget nord for Hulsig med udsigt til Bunken Klitplan kan Jørgen B. Larsen straks se at er gal.
Politiet først
Via biltelefonen alarmerer han politiet, som netop har modtaget en tilsvarende alarm fra en patrulje i området.
Kl. ca. 17.00
Er Falck fra Skagen på stedet. Branden vurderes til at være under kontrol. En lille time senere blusser ilden op – godt hjulpet af vinden – og besluttes at tilkalde forstærkninger fra Frederikshavn og Sindal.
Skovarbejdere deltog side om side med de “rigtige” brandfolk. I midten Bent Kristensen, Aalbæk.
Kl. 18.10
Drøner brandbilerne fra Frederikshavn gennem Aalbæk. Sindals biler kommer få minutter senere via Hirtshalsvejen. På brandstedet arbejder brandinspektør Tage Øhrberg ihærdigt med koordinere og placere brandfolkenes indsats det helt rigtige sted. Samarbejdet fungerer næsten perfekt – takket være mange store brandøvelser med alle implicerede parter.
Kl. 19.17
Har stationsleder Kurt Pedersen, Falck i Skagen, den bekymrede mine på. Ilden springer fra sted til sted i den lumske vind, og der er lidt optræk til panik. Brandfolkenes problem er, at det ikke er muligt at komme helt ind til ilden på grund af den tætte bevoksning i området.
Bilens 3000 tons vand blev deponeret i et plastik-bassin.
Vandforsyninger
Nye vandforsyninger køres til sprøjterne. En brandbil rummer 3000 liter, og der stilles et plastik-bassin op med plads til samme mængde vand.
Røgen fra branden i aftes kunne ses langt omkring.
Kl. 19.43
Er vinden efter flere spring tilbage i den oprindelige retning, og brandfolkene har nu forvandet godt der, hvor ilden måske når frem til. -Vi skal nok få den stoppet, siger brandfolkene optimistiske til hinanden. Overalt sprøjtes der vand ud over de tørre trætoppe. Det er knasende tørt i hele skoven.
Kl. 19.45
Frisker vinden lidt op igen, og røgudviklingen inde midt i centrum tager til. Brandfolkene rigger en stor vandkanon på toppen af en brandbil til – klar til brug, hvis ilden udvikler sig. Der er på intet tidspunkt rigtig store flammer at se i ret lang tid. Ilden sniger sig nærmest frem i skovbunden, men brandfolkene ved, den er der. Ilden. Pludselig springer en gnist 30 meter og antænder en grantop, der er svedet væk på sekunder.
Kl. 19.55
Ankommer Civilforsvaret fra Thisted. De er tilkaldt for at assistere, men også for at klare det kommende efterslukningsarbejde. Tusmørket sænker sig over Bunken Fra et udkigstårn ses brandbilernes mange blå blink, Civilforsvarets gule lys og de mange hårdt arbejdende slukningsfolk. Raabjerg Mile danner en nærmest malerisk baggrund for scenen.
Ikke tid til udsigt
Men brandfolkene har nu ikke tid til at nyde udsigten. Der skal hele tiden arbejdes for at holde flammerne nede.
Kl. 20.10
Står en 30 meter høj flamme pludselig op i nærheden af stedet, hvor ilden begyndte. De lokale frivillige brandfolk med Jørgen Troldborg, Mogens Sørensen og Jan Rytter Hansen i spidsen får dog hurtigt ilden slukket med daskere og skovle. -De skulle nu bruge nogel flere skovle. Det er det bedste til sådan en brand, vurderer de.
Kl. 20.22 Ankommer endnu et udrykningskøretøj til stedet – med flere folk til efterslukning.
Kl. 20.15
Er der antydning af regn fra de højere magter, men det bliver – naturligvis – ikke til noget.
Kl. 20.30
Ser stationsleder Kurt Pedersen tydeligt lettet og afslappet ud. Nu er der fuld kontrol over branden, der langsomt ebber ud. Fra en nærliggende sø pumper skovens folk mere vand op – reserverne er på plads og klar til indsats.
Kl. 22.00
Vurderer Kurt Pedersen fra Falck i Skagen, at branden er slukket. Brandfolkene kan holde fri, men CFérne bliver til efterslukning. De ved at under jorden kan der være mange lommer med ulmende ild.
Til venstre Niels Gaihede, der sammen med Gert Christensen kæmpede en hed kamp.
Frivillige brandfolk på job: – For varmt til vanter.
Med Niels Gaihede fra Skiveren og Gert Christensen, Hulsig, midt i ilden.
Så røg den fodbold – kamp!
Konstaterer Gert Christensen fra Hulsig. Han er frivillig brandmand med bopæl i Hulsig, og han har allerede klokken halvsyv indset, at han ikke når hjem til fodbold i fjernsynet. Vi traf hulsigboen sammen med Niels Gaihede fra Skiveren midt i det allerhedeste under branden i går i Bunken Klitplantage.
Ingen barbering
Så hedt at ingen af de tilstedeværende har haft brug for morgenbarbering i dag. De to frivillige er udstyret med brandbaskere og ildsikre sko og tøj. Og det er varmt at gå rundt i de små flammer i en kamp mod ilden, der synes nærmest håbløs. -Der springer ilden igen – bagved dig, siger Gert pludselig til Niels, der kommer med en stille ed, vender sig resolut om og begynder at slå løs på flammerne. -Vi skal også holde øje med røven hele tiden, konstaterer Gert, der er travlt i beskæftiget med at stoppe ilden i den sydlige del af brandområdet.
De har travlt
Der er placeret hjælpere med daskere hele vejen rundt, og de har travlt. Vinden gør, at ilden hele tiden springer og blusser op igen, der, hvor de lige har slået den ned. Brandfolkene har ingen beskyttelse til hænder og ansigt. Røgen er uholdbar og kvælende, men de fortsætter ufortrødent. -Det er i hvert fald for , varmt til vanter, konstaterer Niels tørt. Pludselig brænder det igen et godt stykke bag de to, og så maser de sig vej frem blandt de tørre grene.
Har i Øl med?
-Har i ingen øl med? spørger de lokalsprøjtens udsendte. Hvilket vi naturligvis ikke har. Men problemet er til at forstå. Varmen og røgen er ulidelig for os, der opholder os der i få minutter. Niels og Gert skal være der i mange, mange timer. -Det er også første gang i år, vi er ude til en rigtig brand, men vi vil nu helst være fri, siger de nærmest i munden på hinanden. Gert Christensen fra Hulsig er som nævnt »kun« fritidsbrandmand. Til daglig arbejder han hos Senius i Skagen.
Så røgen i toget
-Jeg så allerede røgen, da jeg var på vej hjem i toget. Jeg behøvede ikke at få alarmen, for jeg kunne godt se, det var galt, siger han. -De må snart være her med vandet, siger han og og lytter opmærksomt. Men der er ingen hjælp på vej. Brandfolkene kan ikke komme frem i den tætte skov. Slukningen må i første omgang foregå med håndkraft og daskere. Det blev sent, før Gert og Niels kom hjem til et velfortjent bad.
Brandmandskabet havde svært ved at komme ind i skoven.
Klitplantørens stille bøn:
Det var min sidste brand.
Himmelstrup havde varmt.
Klitplantør Hans Himmelstrup beder en stille bøn om, at branden i går i hans elskede Bunken Klitplantage var hans sidste brand. Himmelstrup går på pension ved månedsskiftet efter 33 år som Klitplantør i Bunken. -Jeg tager lige det sidste med, sagde han i aftes midt under ilden. Som altid rendte rundt med en radio og bidrog med sit kendskab til området til, at brandfolkene hurtigt kunne sættes ind, hvor der var brug for det. Det var ikke kun træernes skæbne, der bekymrede plantøren i går. -Der er måske rålam og harekillinger i området. Det er de eneste dyr, ilden kan ramme, vurderede han under slagets gang. Himmelstrups rolle i forbindelse med en brand som den i går er bl.a. at lede og koordinere de mange skovarbejderes indsats. De kom både fra Bunken, Skagen og Aalbæk Klitplantage, og deres opgave i går bestod primært i at arbejde med daskere og med at køre vand til sprøjterne. Skovarbejderne var også udstyret med motorsave, men den tætte bevoksning gjorde det umuligt at skabe plads til brandfolkene. -Nej, vi kan ikke lave en vej. Skoven er alt for tæt lige her i området, vurderede en af skovarbejderne, Bent Kristensen fra Aalbæk. Hans Himmelstrup, der fylder 70 på mandag, blev vanen tro på brandstedet til sidste glød var dræbt. Trofast mod sit job-Bunken Klitplantage – til det sidste.
Brand i plantage – Kanonslag måske synder i Bunken
BUNKEN: Der opstod ved 17-tiden i går brand i den knastørre klitplantage Bunken, mellem Aalbæk og Skagen.
I de efterfølgende hektiske minutter var der frygt for, at ilden vi11e 1øbe løbsk, men det lykkedes til alt held brandfolkene at få ilden under kontrol.
75 mand fra Skagen, Sæby, Sinda1, Frederikshavn og Civi1forsvaret i Thisted rykkede ud for at bekæmpe f1ammerne, og her ti1 morgen var CF-folk ved at afslutte efterslukningen.
Skagen Politi havde i aftes travlt med at finde brandårsagen:
– Vi er næsten 100 procent sikre på, at branden skyldes en militærøvelse i området, oplyser politikommissær Jørn G.Petersen.
Mistanken er vakt fordi kommissæren i går fandt affyrede kanonslag brandhærgede område.
– Vi vi1 prøve at finde den mi1itære enhed, der har været på øvelse i området onsdag. Det virker ikke just smart at bruge kanonslag i en tør klitplantage, tilføjer Jørn G. Petersen.
I1den ryddede et om på tre hektar.
Klitplantør Hans Himmelstrup instruerer skovarbejdere om, hvor de skal fælde træer til en standsningslinje.
Klitplantage truet af storbrand – Heldet var med slukningsmadskabet
BUNKEN: Brandfolkene fik hjælp af både vinden og karakteret af bevoksningen, da der i aftes var ild i Bunken Klitplantage.
Det lykkedes at begrænse branden så meget, at kun tre – fire hektar af klitplantagen blev ødelagt, men det kunne være gået meget værre, hvis ikke branden efter et par timer nærmest gik i stå af sig selv, siger brandinspektør Tage Øhrberg.
Branden opstod i et større græsareal ved den store sø, der kaldes Tudsehavet – på grund af tørken, var der stort set ikke vand i søen. Derimod var græsset meget tørt, og det gav en meget voldsom brand, og en ret kraftig vind gav god næring til ilden samtidig med, at den førte ilden fremad. Tage Øhrberg oplyser, at ilden fra starten var så voldsom og løb så hurtigt, at man straks tilkaldte hjælp fra brandvæsenerne i Sindal og Frederikshavn og fra CF-kolonnen i Thisted.
Den første træbevoksning, branden fik fat, var af en sådan karakter og så tør at branden løb frem som både topbrand og bundbrand. Især ilden i trætoppene er farlig, fordi den lettere springer.
Fra starten af slukningsindsatsen begyndte medarbejdere ved klitplantagen at lave en standsningslinje foran ilden. Det var ved Vestkystien, som går gennem plantagen. Her blev der fældet træer for senest ved den linje i bogstaveligste forstand kunne få branden ned på jorden.
Det viste sig, at man i aftes ikke fik brug for standsningslinjen. Branden stoppede inden, og brandfolkene måtte gå ind til den for at slukke den. Tage Øhrberg mener, der er to grunde til, at branden pludselig ikke rykkede frem så hurtigt. Den ene er, at vinden løjede af og ændrede retning. Den anden er, at branden kom til at ligge bag nogle klitter, så vinden ikke nåede ned til ilden. Samtidig kom ilden ind i et område med gamle fyrretræer, her var der ikke bundvegetation, som kunne brænde, og toppene var samtidig så friske, at de ikke brændte så let.
Ilden blev opdaget ved 17.30¬tiden, og midt på aftenen havde man den under kontrol. Brandvæsenet fra Skagen sluttede slukningsarbejdet ved 2-tiden. Da overtog CFerne fra Thisted efterslukningen. I dag og de næste par dage sørger skovens folk for, at der bliver kørt vand på det område som brændte, så eventuelle gløder ikke får branden til at blusse op igen.
Branden i Bunken Klitplantage onsdag eftermiddag havde godt fat i de knastørre arealer.
Branden i Bunken Klitplantage startede ved det såkaldte Tudsehav – en stor sø, som normalt også er branddam. I går var den næsten udtørret.
Branden stoppede fremrykningen, da den kom i læ bag nogle klitter.
Politikommissær: Militæret årsag til plantage¬branden
Politikommissær Jørn G. Petersen fra Skagen er ikke et øjeblik i tvivl: Militære kanonslag forårsagede gårsdagens brand i Bunken Klitplantage.
– Da branden var under kontrol, gik jeg en tur i området, og her fandt jeg helt friske rester af hærens blå kanonslag, siger politikommissæren.
Enheder fra flådestationen i Frederikshavn holdt øvelse i området hele dagen i går og indstillede først skydningen ved 16-tiden, oplyser politikommissæren.
– Så har de der kanonslag 1igget og ulmet og antændt plantagen.
Det er også derfor, branden opstår flere steder på næsten samme tid og snyder slukningsmandskabet, for der har jo ligget mange kanonslag rundt omkring, siger Jørn G. Petersen. En orlogskaptajn fra f1ådestationen i Frederikshavn har kontaktet Skagen Politi.
Onsdag d. 21 Juli – Borgmester Inger Støtt:
Venstre har ikke sagt, at CF skal nedlægges.
Men kan der findes en billigere løsning, må det overvejes, siger Inger Støtt
Borgmester Inger Støtt, Venstre, benægter, at hendes gruppe i byrådet allerede har besluttet, at det frivillige civilforsvar i Skagen skal nedlægges. Det var SF’eren Hans Jørn Brønnum Jensen, der har plads i Beredskabskommissionen, fra Hulsig, der forleden i disse spalter oplyste, at Civilforsvarets dage er talte i Skagen Kommu¬ne. SF’er advarer: Venstre vil ned.lægge civilforsvaret Skagens Avis den 10. juli. Det sagde han… »Venstre har allerede bestemt sig for, at det frivillige civilforsvar i Skagen Kommune skal nedlægges, og det synes jeg er en katastrofe«, sagde SF’eren fra Hulsig forrige lørdag. Netop hjemvendt fra ferie har vi forelagt borgmesteren udtalelserne, og hun siger: En ny lov – Jeg aner ikke, hvor han har det fra. Det er kommet en ny Beredskabslov, og der er ved at blive undersøgt alternative muligheder til det frivillige civilforsvar understreger Inger Støtt nye Beredskabslov sigter på, at opgaven skalløses på en billigere måde, men Venstre har ikke besluttet sig for at gå ind for at nedlægge Civilforsvaret i Skagen Kommune, understreger borgmesteren. Det ved han godt er som jeg med i Beredskabskommissionen, og han ved da udmærket godt, at det ikke har været drøftet. Så længe der ikke er besluttet noget, bør han afholde sig fra at udtale sig om Venstres holdning, siger borgmesteren til påstanden om at ned1ægge civilforsvaret lyder det fra Inger Støtt. Hun oplyser, at Beredskabskommissionen har møde i august, og der vil sagen sikkert blive drøftet. Vil tage sagen op Inger Støtt: – Det har vi ingen planer om. tet til at have et civilforsvar, vil Venstre tage sagen op til drøftelse. – Kan vi købe arbejdet billige¬re et andet sted, er det da Ven¬stres holdning, at så må man
Ild i sildene
Ved 19.30-tiden i går gik der ild i en pande med sild i et hus på Skagensvej, Aalbæk. Med assistance fra Falck blev skaderne begrænset bl.a. til lidt røgskader i loftet.
Torsdag d. 21 Oktober – Økonomiudvalget:
Brandinspektøren skal have mere tid.
Der er flere timer på vej til brandinspektør Tage Øhrberg.
Brandinspektør Tage Øhrberg glæder sig over, at økonomiudvalget foreslår,
at hans stilling opnormeres
På mandag ventes byrådet at bevilge f1ere timer til brandinspektøren. Timerne skal blandt andet bruges til at foretage de lovmæssige besøg på skoler, hoteller og andre steder, der skal have regelmæssigt besøg af en brandinspektør. Når der nu diskuteres, om stillingen som brandinspektør skal opnormeres, er det fordi det i foråret kom frem, at det i f1ere tilfælde var mange år siden, at brandinspektøren havde været på besøg. Selvom det ifølge loven skal gøres hvert år.
Varm kartoffel
Da det blev kendt, at Tage Ørhberg f1ere gange havde gjort opmærksom på problemet, blev sagen en varm politisk kartoffel, med deraf følgende opmærksomhed. Flere byrådspolitikere, deriblandt Erik Thomsen (S) forlangte, at der blev taget fat på at løse problemet med manglende brandtilsyn. – Jeg vil være medansvarlfg for, at sådan noget som lovpligtige brandtilsyn ikke foretages, siger Erik Thomsen. At sagen kom i søgelyset har nu ført til, at økonomiudvalget enigt anbefaler, at stillingen som brandinspektør opnormeres til 1300 timer per år, forløbig til udgangen af 1994.
Fra 300 til 1300 timer
Tage Øhrberg har indtil nu haft 300 timer til rådighed som brandinspektør, så der er tale om en markant opnormering.
Brandinspektøren blev i starten af sommeren bedt om en redegørelse for sit arbejde, og det er den der ligger til grund for forslaget om opnormering.
-Hvis byrådet mandag vedtager, at jeg fremover har 1300 timer til rådighed, er jeg meget glad. Så får jeg tid til at passe arbejdet ordentligt, siger Tage Øhrberg.
Tidsbegrænset
Som kompensation for de timer Tage Øhrberg kommer til at mangle i Vej- og kloakafdelingen er det meningen, at der skal ansættes en teknisk assistent på halv tid indtil udløbet af 1994. At ordningen er tidsbegrænset skyldes, at kommunen afventer, at Indenrigsministeriet får udfyldt den nye beredskabslov.
– Der er lagt op til, at beredskabet omstruktureres, men der mangler stadig bekendtgørelser og cirkulærer, så dem afventer vi, inden den fremtidige struktur lægges på plads, forklarer Tage Øhrberg.
Timetal genvurderes
Endvidere skal timetallet vurderes, når den pukkel af sager, der ligger på Tage Øhrbergs bord, er gennemgået. – 8å kan det jo være, at de 1300 timer per år er i overkanten. Det kigger vi på til næste år, siger Erik Thomsen. Det er altså sund fornuft, der ligger bag, at brandinspektørens arbejde og disponible timer skal tages op om et års tid.
Byrådsnoter…
Byrådet sagde god for opnormering af brandinspektørens timer til brandeftersyn. Der bliver nu 1300 timer årligt til formålet.
Fredag d. 31 December – Falck Nytårsparade:
Vagtlægeordningen giver flere kilometer
Et godt udvalg af Falcks-medarbejder samlet ved den traditionelle nytårsparade.
Stationsleder Kurt Petersen fortalte om årets gang.
Den nye vagtlægeordning, som trådte i kraft for et år siden, har givet Falck i Skagen flere kilometer på landevejene. Det kunne stationsleder Kurt Petersen konstatere i sin tale ved den traditionelle parade nytårsaftensdag.
Falck i Skagen kørte flere kilometer i det forløbne år.
Syv procent mere
Falck kørte i 1993 17.000-18.000 km mere end året før. Det svarer til en stigning på syv procent. Især sygetransport og kørsel for private abonnenter steg, og det en afsmitning fra den nye vagtlægeordning, mener Kurt Petersen. Han kunne også konstatere, at der i området er bud efter Falcks alarm- eller vagtordning. Stationen har kørt dobbelt så meget alarm-kørsel som forrige år.
– Mange bruger os, fordi vi rykker ud fra lokalområdet, mens de andre vagtselskaber kommer længere fra, siger Kurt Petersen. Fra nytår har Falck i øvrigt overtaget ISS Securitas.
Flere brande
I 1993 var Falck ude at slukke 67 brande i kommunen. Det er otte flere end året før. Flere af 1993-brandene var endda store: Fiskefabrikken Nordsøen brændte ned, der gik ild i Toprøg og i heden, fortalte Kurt Petersen.
Kabine-grill-vogn
Han ‘kunne i øvrigt fortælle, at Falck-stationen 1993 har fået en ny bil. Det er en såkaldt kabine grill-vogn. Der er plads ti seks passagerer i kabiner men bilen kan samtidig have en personvogn på slæb, fortæller Kurt Petersen.