Røglugt på Skansen
SKAGEN: Vagthavende ved Falck i Hjørring oplyser, at der i nat var anmeldelse om røglugt ved spillestedet Skansen i Skagen. Omkring klokken kvart over to rykkede Falck ud for at se på sagen, men der var ingen ild at spore. Stadig er det uklart, hvor røglugten kom fra, men Sussi & Leo står endnu.
Onsdag d. 7 Februar – Ild i fyr på Sørrigvej
Brandvæsenet måtte i går morges afsted til en brand i et fastfyrsapparat på Sørrigvej 34.
Ifølge politikommissær Jørn G. Petersen var der tale om et fyr, der fyrer med savsmuld.
Det overrislingsanlæg, der skal forhindre at ilden slår tilbage i sneglen, som fører savsmulden ind, var frosset, så det ikke virkede efter hensigten. Ved branden var der gået ild i siloen med savsmuld og en tagbjælke i siloen, inden branden blev opdaget.
Jørn G. Petersen oplyser, at branden dog næsten var slukket, inden brandvæsenet nåede frem til stedet.
Mandag d. 3 og Tirsdag d. 4 Marts – Udrykning til Fiskernes Fiskeindustri.
Skagen: Omkring midnat lød brandalarmen på Fiskernes Fiskeindustri i Skagen.
Ifølge oplysningerne fra Skagen Politi var der sket selvantændelse omkring noget isolering ved en olietønde.
Der skete dog kun ringe skade ved branden.
Lørdag d. 16 Marts – Skagen-brandmænd lærer fra sig.
Brandmænd fra Falck i Skagen underviser jyske kolleger i ny slukningsmetode.
 |
 |
til at gøre brug af en ny indirekte og kontrolleret slukningsmetode.
SKAGEN: Stationsleder Kurt Pedersen og røgdykningsinstruktør Stig Daugaard fra Falck i Skagen er blandt de få brandmænd i Jylland, der instruerer kolleger i en ny slukningsmetode, som er kommet til Danmark. Det gør dem til eftertragtede undervisere rundt omkring på Falck-stationerne i Jylland. Snart går turen til Haderslev, hvor et nyt hold brandmænds- kursister venter. Den nye teknik er en indirekte slukningsmetode, hvor man går behersket til værks og prøver at kontrollere slukningen bedre. Og den nye fremgangsmåde tjener mange gode formål.
Til brandøvelse med Falck i Skagen i Hvims,
hvor 25 brandfolk holder deres fornemmelse for ild og røg vedlige.
HVIMS: Fem minutter mere l derinde, så var der nok smeltet hul i glasset, siger instruktør Stig Daugaard og peger på sin maske. Han er netop kommet ud af en op til 600 grader varm, kulsort; røgfyldt container, hvor han og et hold på seks brandmænd har opholdt sig i omkring 20 minutter. Brandfolkenes dragter er ikke længere Iysende orange, de minder mere om skorstensfejere, der lige er kommet ud af en skorsten, og håret ses klistret til ansigtet, da maske og hjelm kommer af. Det, de udsatte brandmænd har været igennem, er en instruktion i et ny slukningsmetode, hvor I brandslukningen sker mere behersket og kontrolleret end sædvanligt. Vandforbruget er formindsket, sigtbarheden bedre, og chancen for at finde eventuelle overlevende er forøget. Men slukningstiden er samtidig også længere, dg det har sat sine spor på brandmændene. Det kræver virkelig meget koncentration og tålmodighed af brandmændene. Det nærmer sig det maksimale af, hvad masken altså kan holde til og hvad apparaterne på ryggen kan indeholde af frisk luft, siger Stig Daugaard. Men med hensyn til ilt,flaskerne bør det bemærkes, at de har en beholdning, der vil strække til 30 minutter i containeren, men man ! stopper selvfølgelig et pænt stykke fra det tidsmæssige loft.
Hårdt program
Vi er på øvelsesterrænet il Hvims, der deles af CF/Samvirket og Søværnet. Fa}ck i Skagen har samlet alle mand,.Qg har taget turen til Hvims, hvor der venter dem en hel dags øvelse. De roterer i tre hold, og vil i løbet af dagen komme igennem et hårdt program, hvor de gennemgår tre siqer af brandmandsarbejdet. Udover containeropholdet med afprøvningen af den nye slukningsteknik, kan de se frem til en .tur gennem mørke, røgfyldte rum, hvor de skal øve eftersøgningsteknik og finde en klasse 1-person, hvilket betyder et offer for røgforgiftning. Og endelig står der almindelig brandslukning på programmet ved det, der kaldes brandhuset. Det er kulisseagtige murstensbygninger med sodplamager på murværket, der fungerer som realistiske versioner af virkeligheden De står på øvelsesområdet som sortsværtede huskeletter, og kunne være taget lige ud af fiernjsynet fra et indslag med sønderbømbede huse fra en borgerkrig. Virkeligheden på stedet er dog . heldigvis ikke så dyster. Stemningen er koncentreret og sammenbidt, mens øvelserne står på, men j afslappet og kammeratlig i de sveddryppende pauser. Baggrunden for øvelsesstrabadserne er alligevel alvorlig nok.
Krav til øvelser
Falck i Skagen havde 76 udrykninger i 1995. Men øvelserne er selvfølgelig stadig en væsentlig del af jobbet. I så farligt et erhverv skal der hele tiden følges op, så man altid er forberedt på at håndtere brandsituationen, hvordan den så end tager sig ud. I de retningslinjer, som Beredskabsstyrelsen sender ud, ligger der krav om tolv årlige øvelser, hvor man gennemgår alskens former brandmandsarbejde. Der er en officielliste over metoder, som man skal kunne, fortæller stationsleder Kurt Pedersen. Øvelsen i Hvims er et udslag af Funktionsuddannelsen, som er den overordnede titel på øveIsens indhold. Med tre års mellemrum skal brandmændene gennemgå uddannelsens punkter igen. Både for at opsummere gammelt, men også for at lære nye teknikker og procedurer at kende. Den kontrollerede slukning i containeren er et eksempel på en ny metode, der er blevet et officielt krav til uddannelsen. Så den skal alle brandmænd med tiden igennem, siger Kurt Pedersen. Og det kommer alle 25 brandmænd også den dag. Første trin i dagens turnus er overstået, men der venter stadig to etaper. Især en røgfyldt tur i den hede container.
Instruktør Stig Daugaard instruerer sit hold, inden containerbranden sættes igang.
På billede Bjørn Møller Nielsen, Jan Iversen, Svend Erik Gersbøll, Jan Holm,
De 25 brandfolk fra Falck i Skagen er delt i tre hold, der roterer,
så de i løbet af dagen får prøvet alle tre øvelser.
På billede Søren Nielsen, Thomas Danielsen, Jens Henriksen
Spånpladerne i bunden af containeren er blevet antændt. I de næste 20 minutter vil branden udvikle sig, mens brandfolkene vil holde den under kontrol med korte pust fra vandslangen.
Færdig arbejde. 20minutter i den høje temperatur var næsten mere,
end hvad Stig Daugaards maske kunne klare.
På billede Henning Larsen, Stig Daugaard, Kurt Pedersen
Eftersøgningsteknikken trænes i mørke, røgfyldte rum, hvor brandfolkene skal finde dukke,
der gør det ud for en røgforgiftet person.
Thomas Danielsen, Jens Henriksen, Søren Nielsen, Kaj Pedersen
Slangen er også vigtigt redskab til at finde tilbage ud af bygningen.
Mindre forbrug
Alene vandforbruget er væsentligt mindre. Det nedsætter risikoen for alvorlige vandskader, og det lave vandforbrug gør Også, at der ikke dannes lige så meget damp i rummet, så sigtbarheden bliver mærkbart bedre. De forbedrede muligheder for at manøvrere medfører så i sidste ende, at chancen for at finde frem til overlevende bliver bedre, fortæller stationsleder ved Falck i Skagen Kurt Pedersen. Han og Stig Daugaard er foreløbigt de eneste inden for Falck i Vendsyssel, der underviser i den nye slukningsmetode, anslår, at antallet for hele Jylland er på omkring fem – seks stykker.
Mere udbredt
Den kontrollerede slukning vil med tiden blive mere og mere udbredt, og på længere sigt, regner man med, at antallet af undervisere på dette område skal op omkring 10-12 mand. At lige netop Skagen går i front med den nyeslukning kan Kurt Pedersen ikke give anden forklaring på, end at man ved Falck i Skagen åbenbart har været tidligere ude end andre steder vise interesse for metoden.
Stort grundlag
Men det kan de to Skagen-brandmænd altså nu nyde godt af. Kun i Frederikshavn har man et lokalt brandvæsen, ellers er det Falck, der dækker Vendsyssel. Vores elevgrundlag er ret stort. I Vendsyssel skal omkring.200 Falck-brandmænd gennem kurset, og så er der altså også efterspørgslen i det øvrige Jylland, siger Kurt Pedersen.
Chansen for at finde overlevende efter en ulykke bliver bedre,
siger stationsleder Kurt Pedersen, Falck i Skagen
Torsdag d. 28 Marts – Græsbrand ved øvelse
Skagen: I går ved 17-tiden rapporteredes en lille græsbrand på Batterivej.
Om Flyvevåbnets øvelse, der fandt sted i området, havde noget at gøre med det, ved man ikke. br> Det kan også have været fordi jorden gennem længere tid har været tør, at andet har kunne antænde branden.
Fredag d. 8 April – Uni-Fisk evakueret efter gas-udslip – Rendegraver gravede gasledning over.
Der var gang i sirenerne i Skagen i morges. Ved Uni-Fisk på Havnevagtvej gravede en rendegraver en naturgasledning over. Der gik en god halv times tid, før gas- udslippet blev stoppet.
I mellemtiden blev Uni-Fisk evakueret og området afspærret. Vi skønnede, at det var bedst at evakuere fabrikken. Hvis der opstår en antændelsesmulighed, er gassen farlig. Den kan gå i brand, og i værste fald kan der ske en eksplosion fortæller Per Jensen, der er centerchef hos Naturgas Midt- Nord. Heldigvis fik Naturgas Midt-Nord’s folk stoppet udslippet, inden der skete en større ulykke.
Vi blev tilkaldt lidt over otte. Da vi kom afspærrede vi området og rekvirerede en brandbil, fortæller politikommissær Jørn G. Petersen . Ulykken skete, da man i forbindelse med en udvidelse af Uni-Fisk, ville flytte på gasledningen. Gasudslippet er konsekvensen af en handling, der aldrig skulle have fundet I sted, siger Per Jensen. Når man begynder at grave eller flytte på rør og ledninger skal man normalt have fat i alle ledningsejere, men det er ikke sket i dette tilfælde.
Vi har ikke hørt fra entreprenøren. Hvis vi var blevet orienteret, kunne vi have fortalt hvilke forholdsregler, der skaI tages, når man begynder at flytte rundt på rørene, siger Per Jensen. Det er skadeforvolderen, der kommer til at betale regningen for udbedringen skaden.
Det er det sædvanlige sløseri. Den der skal grave, giver sig ikke tid til at tjekke, hvor og hvordan de skal grave, siger Jørn G. Petersen. Da Naturgas Midt-Nord blev bekendt med uheldet blev der sendt medarbejdere til Skagen for at sørge for at få stoppet ga- sudslippet. Det gøres ved at klemme røret helt fladt. I løbet af formiddagen har folkene fra Naturgas Midt-Nord været i gang med reparationen af røret. Vi skulle gerne have åbnet for gastilførslen igen inden middag, siger Per Jensen.
Torsdag d. 18 April – Græsbrand
SKAGEN: På grund af ulovlig haveafbrænding blev 200 kvadratmeter græs svedet af i går i Hulsig. Græsbranden opstod, da en husejer ulovligt brændte haveaffald af i en tønde. Ilden spredte sig til blandt andet nabogrunden, så ialt 200 kvadratmeter græs blev brændt af. Det var klokken 12.25 i går, at Falck Redningskorps måtte afsted til Tørvevej i Hulsig.
Tirsdag d. 23 April kl. 14:45 – Brand på Grenen
3.000 kvadratmeter græs svedet af meget tæt på museet.
Ild på Grenen.
 |
Det var tæt på, men brandmændene fik ilden under kontrol, inden den nåede museet. |
Sådan lød meldingen midt på eftermiddagen i går. Og der var virkelig brand på Danmarks top. Ialt cirka 3.000 kvadratmeter græs og klitroser blev svedet af på skråningen omkring Grenen Kunstmuseum. Alarmen indløb hos Falck Redningskorps klokken 14.45, hvorefter flere af de kendte røde biler fløj nordpå. Branden var opstået, fordi en 15 årig turist på visit i området havde tændt en cigaret og smidt tændstikken fra sig. Gløderne tændte den knastørre græs og “vupti” 3.000 kvadratmeter græs var blevet sort. Pigen kan nu ifølge Skagen Politi se frem til en bøde for sin ulovlige optræden. Normalt en bøde i størrelse 1.000 kroner, men på grund af hendes alder måske en anelse mindre, oplyser vicepolitikommissær Ole Rygaard Hansen, Skagen Politi.
 |
Brandmændene var hurtigt fremme efter at have modtaget meldingen om brand på Grenen. På billede Flemming Neist. |
Udrykning til Fiskernes Fiskeindustri
Skagen: Endnu engang måtte brandbilerne afsted til Fiskernes Fiskeindustri. Denne gang i morges hvor der ved 6 tiden var gået ild i noget isoleringsmateriale omkring en tank med fiskeolie.
Sidste gang var så sent som for et par dage siden. Ifølge brandinspektør Tage Øhrberg er der tale om selvantændelse i isoleringsmaterialet omkring tanken. Noget som ikke skaber den store fare for omgivelserne.
Mandag d. 6 Maj – Brand i udhus
SKAGEN: Lidt før halv fem i morges rykkede brandvæsenet ud ti1 en brand på Sct. Clemens Vej i Skagen, hvor der var i1d i et udhus.
Da brandfolkene nåede frem, havde udhusets ejer selv fået branden slukket og Falck kunne nøjes med at efterslukke.
Branden, der har beskadiget en trævæg og sodet en husmur, er opstået ved at en dynge savsmuld i et hjørne af udhuset er selvantændt.
Torsdag d. 9 Maj – Tæt på katastrofen – Stråtækt hus i Hulsig var ved at brænde ned.
Brandvæsenet nåede frem i tide inden huset på Anes Vej i Hulsig brændte ned.
Det var tæt på den helt katastrofe i Hulsig.
HULSIG: Det kunne have gået rigtig galt, da køkkenet i en stråtækt ejendom på Anes Vej i Hulsig i går udbrændte. Heldigvis var ejeren af huset hjemme, da ilden brød ud, og han havde fået slukket det meste af ilden, da brandfolkene ankom. Men køkkenet stod Ikke til at redde, lige som elinstallationerne også skal fornyes. I den stråtækte ejendom havde ilden fået godt fat i et køkkenskab og flammene var allerede betænkeligt tæt på træloftet, da ejeren opdage ilden. Kun fordi der stod et solidt brædt i nærheden af køkkenet , kunne ejeren slå det brændende skab ned mod gulvet. Det gjorde, at flammerne ikke nåede så højt; Alligevel var det et temmeligt sodsværtet køkken, der mødte brandfolk og politi. Den kraftige vind og de meget tørre arealer uden for kunne havde dannet baggrunden for den helt store katastrofe. Nu skete der udelukkende skader inden døre i bygningen. Der venter ud over det rent forsikringsmæssige en oprydning inden køkkenet ligner sig selv igen.
Lørdag d. 1 Juni og Søndag d. 2 Juni – Åbent hus hos Falck – Sjovt at lege brandmand for en dag.
 |
En rigtig brand-gut |
SKAGEN: Det var hårde odds Falck i Skagen var oppe mod, da de lørdag kl.10.00 slog dørene op til to dages åbent hus.
En meget populær konkurrence, hvor deltagerne fik lov til at bruge en rigtigt brandslange
Mens de mange af byens indbyggere især af yngste generation dansede sig gennem byen i et kæmpe karnevalsoptog, var der ikke mange der tog imod Falcks tilbud om at se nærmere på ambulancer, brandbiler osv.Det blev der rettet op på i går, hvor 300-400 personer lagde vejen forbi Falcktationen på Kattegatvej. Her viste Falckfolkene, hvordan man slukkede brand med en pulverslukker. De fortalte om ambulancernes indretning og brandbilernes ditto. Alt udstyret fra en ambulance var pillet ud og lagt på et bord. Og det er faktisk ret omfattende, hvad der i dag er i ambulancerne, og hvad redderne skal kunne bruge. Blandt andet topmoderne elektronisk udstyr, der kan overvåge en af de tilskadekommenes tilstand og genoplive, hvis det bliver nødvendigt. For de nysgerrige var der mulighed for at se nærmere på det indre af de forskellige køretøjer, noget der især tiltalte de yngste besøgende.
For alle drenge og piger, der går rundt med drømmen om at blive brandmand, var der en konkurrence, hvor de fik lov til at bruge en rigtig brandslange med strålerør. Ved at ramme en plastic-dims med vandstrålen gjald det om at få den flyttet hurtigst fra den ene ende af et tov til den anden.En meget populær konkurrence, der for nogen af lørdagens deltagere endte med ret vådt tøj. Vinderne af de to dages konkurrencer fik hver et Falck-flag på en meget lang stang til cyklen. Der var også mulighed for at få målt, om blodtrykket og puls var i orden, og der var selvfølgelig en masse oplysningsmateriale om Falck. Åbent hus hos Falck i Skagen var en del af et landsdækkende arrangement.
Det er ikke dårligt at få lov til en tur i Falcks gummibåd – ligegyldigt om den er på land.
Falckredder Bjørn Møller Nielsen måler Ahlmanns blodtryk.
Lynet slog ned i stråtækt hus i Kandestederne.
KANDESTEDERNE/SKIVEREN: Brandfolkene fra Skagen havde som de øvrige nordjyske kolleger travlt, da det i går formiddags slog gnister fra himlen. Værst gik det ud over et stråtækt sommerhus af træ på Starholmvej 25 i Kandestederne, der udbrændte efter et lynnedslag i går ved middagstid.
Det var nogle beboere i nabosommerhuset, der efter en tur til byen observere, at det røg op af skorstenen i det stråtækte hus, der ikke var beboet. De slog alarm, men ilden havde allerede så godt fat, at sommerhuset ikke stod til at redde, da brandfolkene kom til stedet. Ifølge folk på stedet var der på et tidspunkt store flammer op af det brændende hus.
Ilden havde så godt fat i sommerhuset, at brandfolkene ikke kunne redde ejendommen.
Græsbrand
Tidligere i går var også både Skagen Politi og Skagen Brandvæsen afsted til en græsbrand i Skiveren. Igen på grund af uvejret fra oven. Udrykningen skete da omkring klokken 9.00, hvor lynet var slået ned i noget græs nord for campingpladsen.
På grund af regnvejret bley det dog ikke til den store brandskade på græsset. .De lokale brandfolk har haft nogle travle dage på det seneste, hvor de tirsdag deltog i den store brandøvelse i Skagen Klitplantage og torsdage l aften var i aktion ved en lejlighedsbrand i tagetagen på Sct. Laurentil l Vej 63.
Fire branddaskere og en sav hjælper ikke meget.
Skovarbejdere var de første, som blev sat ind mod branden på Hulsig Hede.
De første
Hun og arbejdskammeraterne var de første, som blev sat ind i kampen mod det, der blev til en meget voldsom og omfattende brand på Hulsig Hede. De blev ringet. op mens de sad i skurvognen ,og drak formiddagskaffe. Deres chef vllle vlde, om det var hos dem, det brændte. Det gjorde det ikke, men et hurtigt blik ud af vinduet i skurvognen fortalte os, at det brændte et andet sted, ikke så langt borte, fortæller Else Leer.
Rigtig vindretning
Til tider var det stille og roligt, selvom vinden gav god næring til ilden, til andre tider kunne man både høre, se og føle, at nu fik ilden fat i nogle store fyrretræer. Røgen blev mørkere og tykkere, og flammerne nærmest løb fra den ene trætop til de næste, fortæller Else Leer. Vinden var i nordøst, nøjagtig som ved den forrige brand på Hulsig Hede i 1989 iøvrigt, og heldigvis for det. Det førte branden bort fra banelinjen og ind over heden med retning mod hovedvejen. Den anden vej, på den anden side af banelinjen, ligger der rigtig mange sommerhuse godt gemt væk i skovbevoksningen.
Politiassistent Peter Loft, som kom til nogen tid efter, at branden begyndte, gruede ved tanken om, at. ilden fik fat på den forkerte side af banelinjen. Så er der rigtig mange mennesker, der skal evakueres, konstaterede han.
Det var da også en lokofører, der opdagede den og slog alarm.
Ingen forbindelse
De første par timer kunne Else Leer, Erik Brath og deres kammerater nogenlunde følge med i, hvordan det gik med indsatsen mod branden. Peter Loft var »bevæbnet« med hele to mobilradioer. Den ene, politiets egen, var der ganske vist så lidt strøm på, at den kun kunne bruges til at lytte på. Det gik lidt bedre med en radio fra Falck. De var strøm nok til, at man også kunne give beskeder og stille spørgsmål.
 |
 |
Men det hørte nu hurtigt op. Efter et. par timer var det slut med strømmen, og så var den lille flok ved banelinjen alene tilbage uden forbindelse til omverdenen. Det var ikke muligt at få svar på de mange spørgsmål, som trængte sig på. Hvor meget har branden bredt sig, hvordan går det med at slukke, kommer der nogen herud for at slukke, og når de det i givet fald, inden ilden kommer alt for tæt på Hulsig?
Ned i fart
Der blev passet godt på ved banelinjen, og de .første time var skovarbejderne ekstra påpasselige når et tog fra Skagens banen passerede. Det gik hurtigt, når der kom et tog, og slipvinden lige efter togstammen fik hver gang flammerne til at slå et slag ind over skinnerne og betænkelig tæt på bevoksningen på den anden side. Til sidst lykkedes det dog skovarbejderne at få givet signal til lokomotivførerne om, at de skulle køre ganske langsomt forbi, så der ikke var så stor risiko for at, ilden ville springe over.
Tog med vand
Der kommer et tog med vand.Det var en besked, som et par pressefolk, der havde fundet frem til den lille flok ved banelinjen, kunne give videre. Det var dagens mest” opmuntrende oplysning. Endelig skete der noget, endelig skulle ilden slukkes, og der blev holdt næsten lige så godt øje med banelinjen, som med ilden. Der gik en time, og der gik halvanden, og de eneste tog, der kom, var Ipassagertog. Toget med vand kører fra Skagen kl. 13.20. Endelig var der noget præcist at forholde sig til. Toget kom, og alle var klar til, at nu skulle der virkelig ske noget. Bare nu der er brandmænd, som ved, hvordan vandet skal bruges, med toget, tænkte alle. Det var tæt på at være dagens hurtigste tog, der kom med vand, og det var kørt forbi lige så ~ hurtigt, som det var kommet. Hvad er nu det for noget. Det er sgu’ da her, der er brug for vandet, så vi kan få stoppet branden, inden den kommer endnu nærmere Hulsig, og få begyndt at bekæmpe den bagfra. Reaktionerne og kommentarerne var mange og præget af skruffelse. Det værste var næsten, at inde på Hulsig station gik to medarbejdere fra Skagensbanen, som netop var ankommet fra Skagen med 48.000 liter vand, og unndrede sig over, hvorfor de skulle holde der. Der gik næsten to timer inden beredskabsinspektør Hans Lindskov fik besked om, at toget med vandtankene holdt i Hulsig. Hvorfor der gik så lang tid, var , der i går ingen forkla- ring på. Men da den endelig nåede frem, skete der til gengæld noget.
Slukning
Der blev rekvireret en pumpe, som blev sat på toget, og af sted gik det mod det sted ved banelinjen, hvor det brændte. Det var små to kilometer nærmere Hulsig, end det sted, hvor branden begyndte. Her var folk fra Falck og fra beredskabsforvaltningen så allerede nået frem fra den anden side. Så der var mandskab til at tage sig af strålerørene. På hele området fra banelinjen og så langt, man kunne se for røg, var der ikke voldsomme flammer. Ilden havde lagt sig, og branden var under kontrol i det område i hvert fald, og det var primært efterslukning og forebyggelse mod, at branden blussede op igen, man gik i gang med. Et andet sted, på den anden side af hovedvejen, var situationen en helt anden. Her havde ilden stadig rigtig godt fat. Det lød for skovarbejderne næsten som en beskrivelse af det, de selv havde oplevet seks timer forinden.
Skal fældes
Det bekymrede Else Leer lidt, at det stadig brændte så voldsomt. Men det var ikke noget, hun kunne gøre noget ved. Og så kiggede hun ud på de sorte fyrretræsstammer, som hun og arbejdskammeraterene nu skal i gang med at fælde. Kædesaven skal files hver gang du har fældet fire – fem træer, og alt det sod og aske er næsten ikke til at vaske af, sagde hun.
| Hulsig: Branden havde overtaget i en længere periode. og der skulle massiv indsats til for at stoppe ilden, da et fem kvadratkilometer stort areal på Hulsig Hede i går blev svedet af. Mere end 250 brandfolk og 20 slukningskøretøjer fra hele Nordjylland måtte kaldes til Hulsig for at få bugt med den voldsomme brand. Ilden blev observeret af en lokomotivfører fra Skagensbanen kl. 09.25 i går formiddags. I første omgang lignede det en mindre brand, men på grund af en frisk vind i området og ikke mindst den kendsgerning, at naturen er knastør, bredte ilden sig hurtigt. Ved middagstid begyndte; det for alvor at gå stærkt i forbindeIse med at det blæste op, og det blev nødvendigt at tilkalde yderligere assistance. |
 |
 |
| Inden de sidst tilkaldte brandfolk, blandt andet fra Beredskabscenter Thisted, nåede frem havde branden der fra begyndelsen lignede en lille brand, var pludselig en storbrand, og ilden sprang ved 13-tiden over hovedvejen og fortsatte med rasende fart vestpå med retning mod sommerhusområdet i Kandestederne. Det lykkedes dog sidst på eftermiddagen at få branden under kontrol. I slukningsarbejdet deltog blandt andre Falck i Sindal, Hirtshals, Ø.Vrå, Hjørring, Brønderslev og Aalborg, brandvæsenet i Frederikshavn, det lokale beredskabscenter og Flyvestation Skagens brandfolk. Branden kan være opstået ved en gnist fra Skagensbanens tog, der kører lige forbi det sted, hvor branden opstod. Det kan dog også være et cigaretskod eller måske et stykke glas, der med hjælp af den stærke sol har antændt det tørre lyng og græs. I morges var der fortsat røg over heden, og cirka 30 brandfolk var stadig på stedet. Efterslukningen ventes at vare flere dage. | |
 |
HULSIG: Skagenbanens tog kom for alvor til deres ret, da den eneste vej til og fra Skagen i går var lukket af branden.
Banen indsatte ekstratog, så blandt andet større grupper af busrejsende kunne komme fra Skagen. Vi havde mange passagerer med på de tre afgange sidst på eftermiddagen og først på aftenen. Flest havde vi klokken 17.50 med 278 passagerer, fortæller Kirsten Jakobsen fra Skagensbanen. Skagensbanens tog var også så venlige at tage VT-Skagens Avis med nordpå. Avisbilen var som så mange andre strandet i Aalbæk, men kom altså med en smule forsinkelse ud til abonnenterne også i Skagen. Banen kørte i øvrigt også med apotek-varer, blod til sygehuset i Frederikshavn, og al posten ud af Skagen i aftes kom også en tur med toget. Larvig Line overvejede at flytte en afgang til Frederikshavn for så at sejle ind til Skagen før turen til Norge. Rederiet valget dog i stedet at udsætte afgangen knap to timer, så alle kunne komme med.
Den seneste stor-brand på Hulsig Hede fandt sted den 25 juli 1989.
Det var som i år år også en knastør sommer med mange hedebrande over hele landet. Branden i Hulsig blev antændt af en pyroman. I Skagen Kommune blev Falck på i et døgn kaldt ud til brand fem gange, og mange frivillige måtte hjælpe til med at slukke brandene. Ingen af de fem brande var særlig alvorlig karakter, men så kom stor-branden på heden den 25. juli. 200 tønder land blev raseret på en enkelt dag, og efterslukningen varede lang tid. Kun takket være en storslået indsats fra et par hundrede brandfolk, blev ilden slukket. Branden opstod nordøst for branden i går, og dengang satte branden over jernbanen, men den blev stoppet, inden lIden nåede hovedveien. Et par dage senere blev det oplyst, at den store brand kostede samfundet op mod en halv million kroner.
 |
Godt for naturen – Lyng har direkte gavn af brand HULSIG: Selvom det unægteligt ser voldsomt ud, så er tirsdagens brand på Hulsig Hede ikke det værste, der kunne ske set fra naturens synspunkt. Det fortæller Kurt Thomsen, der er vildtkonsulent hos Falck i Skagen. Er man nervøs på naturens vegne, skal man ikke være så ked af det, mener han. Dyrevildtet lider ikke I den store risiko ved en brand som den på Hulsig Hede. Ræve, råvildt og fuglevildt fornemmer tidligt faren og er hurtige til at komme væk. Og ungerne er på dette tidspunkt blevet så store, at de nok skal kunne klare sig selv. Derimod er branden et problem for laverestående dyr som de totaltfredede hugorme og firben. De må nødvendigvis lade livet, siger han. Kurt Thomsen fortæller iøvrigt, at det ofte ses, at dyr, der almindeligvis er I fjender i naturens hakkeorden, i nødens stund for I dem begge godt kan lægge det naturlige fjendskab på hylden. Når deres områder brænder, har de en fælles interesse i at komme væk hurtigst muligt. Derfor kan man faktisk tit støde på, at to dyr som eksempelvis en hare og en ræv flygter side om side fra en brand i naturen. Efter Kurt Thomsen mening vil beplantningen på Hulsig Hede også nyde ganske godt af branden: For selve lyngen på heden er det direkte gavnligt med en afbrænding en gang i mellem. Lyng skal holdes nede, og derfor skal det med jævne mellemrum enten slåes eller brændes. |
Hvis det vokser for højt, ender det med at dø ud. I hedeområder gennemfører man i ny og næ kontrollerede brande for på den måde at være naturen behjælpelig. Sidst, vi gjorde det på Hulsig Hede, var i marts 1993, hvor et område øst for jernbanen blev brændt af, slutter Kurt Thomsen.
Kurt Thomsen: Ikke det værste, der kunne ske.
Branden på Hulsig Hede kommer ikke til at betyde så meget for ræve, råvildt og fuglevildt, der nok skal redde sig. Derimod er der laverestående dyr som hugorme og firben, der må lade livet.
48.000 liter vand med toget.
Skagensbanen gjorde også sit til, at branden på Hulsig Hede blev slukket.
Skagensbanens to tankvogne overtaget efter Statoil indgår i det skjulte som en del af beredskabet.
En lang brand-kø – Hovedvejen måtte lukkes i flere timer
HULSIG: Da det blæste op og branden for alvor begyndte at udvikle sig i retning af hovedvejen, blev trafikken stoppet ved Hulsig i syd og ved Flagbakkevej nær Skagen. Der opstod hurtigt en lang kø begge steder, men det var nødvendigt at lukke hovedvejen, så brandbilerne og ikke mindst tankvognene med vandforsyninger kunne komme frem.
Mange benyttede sig af Skagensbanens tog, som kørte nogenlunde stabilt og med ekstra afgange. En fin service. Det varede flere timer, inden bilerne atter kunne passere hovedvejen. Først .ved 21-tiden i aftes kom der for alvor skred i trafikken. .Undervejs fik mange bilister en lang ventetid.
Udenlandske gæster rendte rundt og spurgte, hvad .der egentlig foregik de fik ingen information og undrede sig over ventetiden. På vejen suste betonbilerne og brandvæsenets tankvogne med vand frem og tilbage, men det var ikke så ligetil. Det blå lys blev ikke altid respektere, og undertegnede oplevede, at en tankvogn med udrykning slukkede det blå lys og pænt holdt ind i køen.
Et par motorcykler drønede forbi og kom måske en smule hurtige frem, men de gik glip af en enestående mulighed for at kigge nærmere på de mange mennesker i køen. Nogle ganske få gav udtryk for vrede, men langt de fleste slukkede motoren både bilens og kroppens og tog en slapper. Da jeg nåede gennem køen ved 21-tiden i aftes og slap forbi brandstedet på heden, var en træt sol ved at gå ned bag klitterne i vest. Den havde set brand nok for en dag.
Thistedfolkene tømte det overskydende vand tilbage i en lille sø på heden.
Den smule ild, der blussede op igen i går morges, var hurtigt kvalt, og de trætte brandfolk garanterede, at der ikke kommer mere til i denne omgang. Med visheden om at have ydet en flot indsats hvilede de tilbageblevne brandfolk, hvor det var muligt. Det var blandt andre Beredskabscenter Skagen og kollegerne fra Thisted. Siden vi kom i går eftermiddags har ieg kun sovet en time, og nu er ieg altså træt, sagde Claus Holm fra Beredskabscenter Thisted.
Fra Thisted
Første vagthold fra Thisted ankom lige efter, at branden ved 13-tiden tirsdag sprang over hovedveien, Claus Holm var med andet hold, som i går eftermiddags blev afløst af tredie hold fra Thisted. De skal være med til den absolut sidste efterslukning, som sandsynligvis er afsluttet, når dette læses. Også beredskabsstyrken fra Skagen havde i går fortsat folk på heden. Da vi besøgte den afbrændte hede var skagboerne ved at rulle brandslanger sammen. Alle slanger skal en tur i vaskemaskinen i Aalborg, hvorefter de pakkes pænt på hylderne i Skagen klar til næste brand. Vi har haft ialt 38 mand på heden og dertil flere hjemme til forplejning, fortæller beredskabsinspektøren fra Skagen, Hans Lindskov.
Mad til alle
Foruden en særdeles hurtig og aktiv indsats i forbindelse med bekæmpelse af branden har skagboerne stået for noget meget vigtigt: At alle brandfolk fik noget at spise. Tirsdag aften bespiste vi 250, som fik en sammenkogt ret ikke noget med grillmad her. Vi havde også 160, der fik smørrebrød, og vi sørgede endvidere for morgenmad og noget at spise resten af onsdagen, sagde en meget træt Hans Lindskov i går ved middagstid. Hvordan synes du, at samarbejdet med de mange andre brandfolk er forløbet under denne store brand? Jeg synes, det har fungeret rigtigt godt, og alle har ydet en stor indsats. Vist har der været mindre problemer nogle steder, men alle har også lært meget af denne brand, siger Hans Lindskov.
En anden hede
Hulsig Hede i går var en helt anden end Hulsig Hede i mandags. Næsten fem gange en kilometer er svedet godt og grundigt af, og fiere steder fremstår heden idag nærmest som en mark, der har været udsat for en atombombe. Enkelte, nøgne og sorte træer står tilbage, mens alt andet bare er væk. Godt for heden, siger de kloge, men det ser nu noget underligt ud. I går gjorde rigtig mange biler holdt i vejkanten for at studere dette fænomen. Turisterne skulle have et foto med hjem, for så har de jo også været til stor-brand på Hulsig Hede.
En af de kvinder på brandstedet, Juana Hansen fra Beredskabscenter Skagen,
ruller slanger sammen. Denne var dog defekt, og hun var bare så træt.
Claus Holm fra Beredskabscenter Thisted var meget træt efter et døgn med brandslukning og kun en time søvn. Fem kvadratkilometer på Hulsig Hede er i dag et stort afsvedet område.
HULSIG: Politiet i Skagen har ikke meget at gå efter i deres arbejde for at finde årsagen til tirsdagens store brand på Hulsig Hede. Den hyppigst nævnte teori er, at ilden blev antændt af gnister fra et godstog, der kørte tæt forbi det sted, hvor politiets teknikere mener branden opstod.
Gisninger
Men når det kommer til stykket, har vi kun gisninger af gå etter. Hvis der overhovedet har været nogen spor derude, så er de gået op i røg. Vi har gjort det, at vi har totograferet hele området, og så vil vi i de næste dage undersøge teorien omkring godstoget. Der for må vi snakke med Skagensbanen, så vi kan få kortlagt præcist, hvorledes trafikken var på skinnerne gennem heden idet tidsrum, hvor branden menes at være antændt, fortæller vicepolitikommissær Ole Rygaard. En af de vogne, der passerede i tirsdag, var en ældre motorvogn. Derfor skal det undersøges, om den muligvis afgiver gnister under kørsel.
38 fra Skagen
I løbet af onsdagen havde beredsskabsstyrken fra Skagen 38 mand på heden til en udramatisk efterslukning, der forløb uden de store problemer. Et par gange i løbet af dagen, tidlig morgen og ved 20-tiden blev der meldt om opblusning spredte steder på heden, men der var alleligevel kontrol med tingene hele tiden.
Brandfolkene havde også brug for at slukke tørsten.
Brandvæsen overvejer brandbælter
De danske jernbaner bør sikres med brandbælter langs skinnerne. Det vil formentlig kunne forhindre en Gentagelse af tirsdagens storbrand i Hulsig Klitplantage syd for Skagen, hvor det største opbud af brandfolk nogensinde i kommunens historie måtte kæmpe i mange timer for at få ilden under kontrol.
Rasende fart
Branden bredte sig med rasende fart mod ferieområdet i Kandestederne, men den massive indsats fra brandfolk fra hele Nordjylland afværgede en katastrofe. Det er overvejende sandsynligt, at branden opstod i forbindelse med jernbanen fra Skagen til Frederikshavn.
Relativt enkelt
Et krav om brandbælter langs skinnerne er derfor relevant, siger vicepolitiinspektør Ernst Holmberg fra politiet i Skagen Teknikerne har konstateret, at branden opstod få centimeter fra skinnerne. Her fik ilden fat i bevoksningen af lyng og græs, som uhindret får lov til at brede sig ind mod banelegemet. Kravet om brandbælter langs jernbanen indgår naturligvis i vores overvejelser, når vi i næste uge gennemgår indsatsen og drøfter, hvordan vi kan forbedre sikkerheden. Det er relativt enkelt at pløje bevoksningen væk og derved skabe et brandbælte langs skinnerne, siger vicebrandchef Jan Iversen, Skagen, som understreger, at der i forbindelse med brandårsagen Kun tale omgisninger Vicepolitiinspektør Ernst Holmberg tør dog med stor sikkerhed udelukke, at den voldsomme hedebrand opstod, fordi en skødesløs turist har kastet et cigaretskod i lyngen..Der er tale om et meget øde område, hvor der sjældent færdes mennesker.
Totalt rygeforbud
Det er også udelukket, at en passager har kastet et cigaretskod ud fra toget. Skagensbanen indførte nemlig for tre år siden et totalt rygeforbud ikke på grund af brandfaren, men af hensyn til passagerer, som tidligere var generet af røg.Hvis vi skulle undgå røggener, skulle den ene af de to vogne på strækningen forbeholdes rygere. Men så får vi alt for få pladser ikke rygerne siger kontorchef Kirsten Jakobsen Skagenbanen. Jeg har endnu ikke modtaget resultatet af politiets tekniske undersøgelser og kan derfor ikke kommentere gisninger om brandårsagen. Men jeg kan heller ikke afvise, at det er en gnist fra motorvognen eller skinnerne, der antændte branden, siger Kirsten Jacobsen. I tirsdags benyttede Skagensbanen en ældre motorvogn, som politiets teknikere nu vil undersøge for at få konstateret, om den spyr gnister fra sig under kør- slen. Branden kan også være opst8et, fordi toget er kørt over en lille sten, som har ligget på skinnerne. Det får vi måske aldrig opklaret, siger vicepolitiinspektør Ernst Holmberg, der som vagthavende på politistationen varmed til at koordinere slukningsmandskabets indsats, der heldigvis forhindredeilden i at brede sig til sommerhusområdet i Kandestederne.
Begrænset skade
Derfor er skaderne efter branden yderst begrænsede. Faktisk er mange ligefrem glade for, at ilden fjernede krat og selvsåede fyrretræer i det store område, som ifølge en fredningsbestemmelse skal genskabes som lynghede.
Brandvæsenets teknikere anser det for sandsynligt,
at branden i Nordjylland opstod som følge af gnister fra jernbanen.
SKAGEN: Lørdag middag anmeldte Havnegrillen, at der var røgudvikling fra en lystbåd i lystbådehavnen. Det viste sig at være den norske lystyacht “Saxe”, hvor en afbrændt termostat medførte røgudvikling. Ilden nåede ikke at bryde ud, og der skete ingen yderligere materiel skade.
En kortslutning i en elstander på AAlbækvej betød en mindre brand i går eftermiddags ved 15.30-tiden. Et mindre område med græs nær elstanderen brændte.
Torsdag d. 26 December – Chinchillaer måtte have ilttilførsel.
Transformator til elektrisk juletræskæde antændte lejlighed.
SKAGEN: Det behøver ikke nødvendigvis at være kombinationen levende lys/grantræ, der er skurken, når julen i nogle uheldige hjem går op i røg. Mandag aften på Danevej var det nemlig en transformater, som ledte spænding til en elektrisk juletræskæde, der antændte en brand i en lejlighed på 2. sal.
På nær to små chinchillaer, var der ikke nogen hjemme, da branden brød ud. Falck var hurtigt fremme med 15 mand og fik kontrol over flammerne. De to sydamerikanske gnavere måtte dog have lidt ilttilførsel for at få pusten tilbage efter den dramatiske oplevelse.
Tirsdag d. 31 December Falck-år med fødsel, hedebrand og hval
Falck går ind i 1997 med ny brandslukningsoverenskomst med kommunen.
Stationsleder Kurt Petersen havde ros til medarbejderne for en god indsats i 1996
– spicielt fremhævede han blandt andet indsatsen under hedebranden i august.
SKAGEN: Der sker meget for mandskabet på en Falckstation i løbet af et år, men der er som regel nogle begivenheder, som er specielt markante.
1996 bød også for Fa1ckpersonalet og brandmændene i Skagen på opgaver ud over det vanlige, og det var opgaver, som blev løst på forbilledlig vis, fremhævede stationsleder Kurt Petersen ved nytårsparolen nytårsaftensdag.
I begyndelsen af 1996 havde vi en 25 tons tung hval at bakse rundt med på stranden mellem Hulsig og Skagen, og selv om det var noget, vi normalt ikke arbejder med, så var det, en vi fik, hevet i land, understregede Kurt Petersen.
Brand i en uge
Den anden markante begivenhed foregik også ved Hulsig, nemlig den store hedebrand midt i august.
– Vi fik alarmen kl. 9.25 den 13. august, og vores indsats var overstået en uge senere.
– Jeg vil gerne rose alle for en fortræffelig og meget stor indsats ved branden.
– Der var kun en enkelt ting ved den brand, der ærgrer mig, og det var at høre en medarbejder ved Nordjyllands Amt stå frem i fjernsynet og erklære, at det kun var godt heden blev brændt af, sagde Kurt Petersen.
Fødselshjælper
Falck fører statistik over mange ting, og en af dem, der lægges specielt mærke til på stationen i Skagen, er fødsler i ambulancer på vej til Frederikshavn.
På det område holdt man statistikken i 1996, idet der var en enkelt fødsel med Falckreddere som fødselshjælpere.
– Det er også en opgave ud over det vanlige, og vi kan altid se, når en medarbejder har været fødsels hjælper på denne måde. Han er – mindst – lige så stolt som faderen, sagde Kurt Petersen.
På en lang række områder lignede 1996 året før, oplyste Kurt Petersen i sin tale ved nytårsparolen.
Brandstatistik
Brandstatistikken viser, at brandvæsenet blev tilkaldt 75 gange i 1996 mod 78 gange i 1995.
I ingen af de to år var der falske alarmer, men i 1996 var der 25 blinde alarmer mod 22 året før. I 12 tilfælde var branden slukket inden brandmændene nåede frem i 1996 mod 10 gange i 1995, og i to tilfælde i 1996 var der tale om brande som kunne slukkes med småredskaber. Året før var det seks.
Der var flere store brande i 1996 end i 1995. 1 1996 var der således seks brande, hvor man måtte bruge flere end tre strålerør mod tre brande af denne slags i 1995.
De større brande, som Kurt Petersen fremhævede, var hedebranden ved Hulsig, en brand i et sommerhus på Starholmvej ved Kandestederne og branden i en lejlighed over Jensens Bøfhus.
Den sidstnævnte fremhævede Kurt Petersen fordi branden blev slukket på forbilledlig vis. Det var en meget effektiv indsats, og der blev brugt minimalt med vand til slukningsarbejdet. For Falcks Redningskorps som helhed var 1996 blandt andet præget af, at Falck blev en nordisk virksomhed ved at overtage eksisterende redningskorps i Sverige og Norge, ligesom Fa1ck også har fået afdelinger i Ungarn og Polen. – For Fa1ck i Danmark var det mærkbart, at året begyndte med den længste og hårdeste vinter i mange år. Det gav masser af arbejde til korpset i en tid, hvor der også gennemførtes et stort uddannelsesprogram for medarbejderne. Vinteren blev afløst af et tørt forår med især mange markbrande, som også krævede mange arbejdstimer.
Det gav en meget stor overarbejdspukkel, som man først er ved at få bragt ned nu.
De mange arbejdsopgaver betød også, at der blev oprettet mellem 50 og 100 nye redderstillinger landet over.
Overenskomst
På stationen i Skagen har der ikke været de store ændringer, når det gælder mandskabet. En enkelt, Ole Hansen, er flyttet til Frederikshavn, og han er i Skagen afløst af ]an Godi. Desuden er Birgitte Olsen blevet tilknyttet stationen i Skagen som områderedder. Det betyder, at hun er ansat i Skagen, men at hun også kan bruges af de øvrige stationer i området.
Der er ialt 33 medarbejdere ved Falck og brandvæsenet i Skagen.
Falck i går iøvrigt ind i det nye år med en ny femårig kontrakt med Skagen Kommune om brandslukningen.
Den nye kontrakt er på langt de fleste områder en fremskrivning af den hidtidige kontrakt. Dog er der en speciel aftale omkring brandvæsenets tankvogn, som efterhånden har nogle´år på bagen.
Hvis det viser sig, at vognen ikke kan mere, skal den skiftes ud i løbet af kontraktperioden uden, at man af den grund skal ændre i kontrakten. Eventuelle økonomiske belastninger, som en ny tankvogn vil give, skal indarbejdes i den næste overenskomst mellem kommunen og Falck omkring brandslukning.
De fleste af de 33 ansatte ved Falck – og brandvæsenet i Skagen deltog i nytårsparolen, som også blev overværet af kommunens brandinspektører.