---

---

Lørdag d. 4 Januar – Kommunalt beredskab viste sit værd i 1996.
Beredskabsforvaltningen får med vedtagelsen af budget ´97 nye opgaver i det daglige.

SKAGEN: – Når man kigger tilbage på begivenhederne i 1996, kommer man ikke uden om den store brand på Hulsig Hede. Det er altid skidt, når sådan noget sker, men når det nu skulle være, var det godt at få afprøvet kommunens beredskab. Og det bestyrker en i, at et frivilligt beredskab i en kommune er en absolut nødvendighed.
Sådan sagde borgmester Kurk Kirkedal Jensen, da han lørdag var mødt op på Beredskabsforvaltningens nytårsparade for at takke for indsatsen i det forgangne år.
Hedebranden i august og en anden naturbrand i marts på Buttervej tæt på minkfarmene var ifø1ge beredsbakschef Tage Øhrberg to væsentligste – episoder, der prægede beredskabets indsats i 1996.
Branden på Buttervej blev heldigvis stoppet, inden den nåede minkfarmene, men situationen var faretruende. Og så havde Tage Øhrberg et k1agepunkt i forbinde1se med branden på Hu1sig Hede:

Demoraliserende
– Det er ret irriterende og demoraliserende, at der ¬ før vi overhovedet var færdige med at slukke branden – i TV nævnes, at branden er gavnlig for naturen. Vi har ingen mulighed for at 1ade stå til. Røgen, vandforsynillgen, vejforholdene, årstiden, vejret og meget andet umuliggør, at vi kan 1ade en brand som den på heden udvik1e sig. Vi tør simpelthen ikke 1ave en kontrolleret afbrænding. Der er trods alt beboelser og gavnområder i forlænge1se af og i tilknytning ti1 naturområderne, sagde beredsskabschefen, da han fremlagde nytårsparadens årsberetning.

Kurser og øvelser
Rednings – og brandtjenesten udk1ækkede fire nye funktionsuddannede biandmænd i foråret 1996 (Michael Holm, John Nielsen, Per Hansen og Jimmy Hansen), ligesom der udklækkedes 11 hjæ1pere fra det nyopstartede grundhold. Grundholdet begyndte efter sommerferien med 13 tilmeldte. Beredskabsforval tningen håber, at der til foråret vil blive blive udklækket omkring 10 nye funktionsuddannede brandmænd. For tiden annoncerer Beredskabsforvaltningen med opstart ef et nyt grundholdet til februar.
Beredskabsforvaltningen har modtaget retningslinjer for vedligeholde1sesøvelser for brandmandskabet i 1997 fra beredskabsstyre1sen. Der er aftalt fællesøve1ser i 1997, da øvelserne er ens for alle funktionsuddannede brandmænd. Det betyder, at de frivillige i beredskabsforvaltningen for fremtiden vil have øve1ser sammen med Falcks brandmænd. Dertil kunne Tage Øhrberg oplyse, at der i 1997 vil blive afho1dt 24 timers øve1ser yderligere for de frivillige, fordi de frivillige ikke har eller får erfaring ved de udrykninger, der naturligt kommer i 1øbet af året for de de1tids- og fastansatte brandmænd.
Han kunne også fortæ11e, at udarbejdelsen af beredskabsplanen for Skagen Kommune nu er så1angt fremme, at de enke1te fagforvaltninger har et udarbejdet udkast til »kritisk« gennemgang
– » Kritisk« skal forståes positivt. Det er fagforva1tningernes eget persona1e, der skal fungere i henhold til planen, hvorfor planen naturligvis ska1 udarbejdes i et samarbejde og i fu1d forståelse, sagde Tage Øhrberg.
Den endeligt beredskabsp1an for Skagen Kommune ska1 godkendes i 1997.
1996 var året, hvor Beredskabsforvaltningen overtog administrationen af øvelsesområdet i Hvims på samvirkets vegne. Samvirket, der består af kommunerne i Sæby, Frederikshavn og Skagen vedtog i øvrigt at omdøbe området til »Hvims Beredskabsskole«.
– Vi er selv af den opfattelse, at året er forløbet godt, og vi skal aflægge beretning for aret på et repræsentantskabsmøde den 15. januar. Der er aftalt et samarbejde med Haveriskolen, der selv startede op i begyndelsen af året. Dette samarbejde ser ud til at forløbe godt, og vi håber at kunne fortsætte dette og endda udbygge samarbejdet til alle parters fordel og gode.
– Der arbejdes på, at forbedre omradets standard til fordel for nuværende brugere, men vi håber ligeledes, at vi kan tiltrække nye kunder til området ved en forbedring, sagde Tage Øhrberg.

Nye opgaver
Kommunens budget for 1997 medfører, at Beredskabsforvaltningen skal tilføres nye arbejdsområder omfattende blandt andet Skagen Kommunes egen persontransport og oprettelse af mobiltelefoncentral for kommunale mobiltelefoner.
Udover de opgaver kunne Tage Øhrberg ved nytårsparaden ikke fremlægge flere nye og spændende tiltag for det kommende år.
– Beredsskabsstyrelsen og Folketinget kommer dog hele tiden med nye retningslinjer, vejledninger og love, som gør, at hverdagen sjældent bliver rutinepræget.
Vi ser derfor frem til et nyt år, hvor vi samtidig skal have stabiliseret områder som de frivillige, Hvims Beredskabsskole og uddannelser. Ligeledes kan beredskabsplanens vedtagelse medføre ændringer i vort beredskabs sammensætning og opbygning, sagde Tage Øhrberg.
Ved nytårsparaden blev der uddelt to 10 års tegn for god tjeneste i brandvæsenet. De tilfaldt brandfoged Erling C. Husth og beredskabschef Tage Øhrber. Årets to frivillige blev Juana Hansen og Gerda Andersen.

Lørdag d. 18 Januar – De skal helst ikke bruges – Der er brug for flere frivillige som brand-m/k ér

- Det er for mig en ekstra tryghed at vide, at der er kvalificerede folk,
som kan komme til hjælp, siger Gerda Andersen.

SKAGEN: Det er som med en god forsikring.
Den er god at have, og den giver en vis ro i sjælen og den giver tryghed.
Men der er næppe nogen, som ønsker, at der nogensinde bliver brug for den.
Det er som regel, når et eller andet er gået galt, der er brug for forsikringen.
Sådan erdet også med de frivillige brandmænd, der er tilknyttet Beredskabsforvaltningen.
– Jeg betragter os som en forsikring, og som en forsikring, der er ekstra nødvendig på grund af Skagens placering langt fra andre byer. Det giver i hvert fald mig ekstra tryghed og sikkerhed at vide, at der er uddannede folk, som døgnet rundt er klar til at rykke ud, hvis det går galt.
– Og det er ekstra betryggende, at de bor i den samme by, som jeg. De skal ikke først køre 40 eller flere kilometer for at kunne hjælpe, siger Gerda Andersen, som er en af de mange frivillige, der er tilknyttet beredskabet i Skagen Kommune.
Gerda Andersen er desuden formand for de frivilliges forening, Beredskabsforbundet.

Mangler folk
Det er, heldigvis; sjældent man møder beredskabets frivillige brandmænd i aktion – hel¬ digvis, fordi det er et tegn på, at der er langt imellem de alvorlige brande og andre nødsituationer, hvor der er brug for dem.
Omvendt betyder det så også, at det er begrænset, hvor meget opmærksomhed, der er omkring dem.
Det sidste er formentlig også forklaringen på, at beredskabet nogle gange kommer i mandskabsmangel, som det er tilfældet netop nu.
– Vi har p.t. 18 frivillige uddannede brandmænd, og vi skal helst have 24 – 26, siger beredskabsinspektør Hans Lindskov.
– Derfor søger vi nu m/k’ er mellem 18 og 45 år, som er interesseret i at blive uddannet brandmand/k.

Grundkursus
– Vi begynder uddannelsen i begyndelsen af februar, og grundkurset slutter sidst i maj. Grundkurset er på i alt 48 timer fordelt på ugentlige undervisningsaftener bestående af teori og praksis.
– Det er, som nævnt, alle mellem 18 og 45 år, der kan melde sig til uddannelsen. Man skal dog gennem en optagelsesprøve, for at komme med på holdet, idet ctet at være brandmand stiller nogle krav til ens fysik og ens psyke. Optagelsesprøven består af løb, tre kilometer på højest 15 minutter, at man kan klare at opholde sig i 12 – 15 meters højde, og at man kan opholde sig i lukkede rum, fortæller Hans Lindskov.
Når man har gennemgået grunduddannelsen kan man være med som hjælper ved en indsats.

Rigtig brandmand
Hvis man skal have den egentlige brandmandsuddannelse, kræver det yderligere halvandet til to års kursus, hvor man gennemgår præcis den samme uddannelse som de brandmænd, der er ansat hos for eksempel Falck i Skagen.
Falck har kontrakt med Skagen Kommune om at udføre brandslukningen i kommunen, og deres brandmænd står således øverst i beredskabet.
De to grupper, de frivillige og Falcks brandmænd, holder øvelser sammen og gennemgår stort set samme øvelsesprogram. De frivillige har dog hvert år en række ekstra øvelser, fordi de ikke i det daglige får samme rutine, som Falcks brandmænd.

Altid på vagt
De frivillige brandmænd er en reservestyrke, og det er den ekstra styrke, som tilkaldes først af alle, hvis det almindelige brandkorps ikke magter opgaven alene.
Sidst, der var brug for de frivillige brandmænd, var ved den store hedebrand ved Hulsig i august i fjor.
Som det er tilfældet med Falcks brandmænd, er der også konstant frivillige brandmænd, der har tilkaldevagt. Netop nu er der ikke flere uddannede, end at alle 18 er på tilkaldevagt hele tiden.
– Det vil naturligvis være sjældent, at alle også kan komme, men vi vil altid kunne stille med mindst et hold, som består af otte brandmænd, og stort set altid vil vi kunne stille med to hold, siger Hans Lindskov.
– Vores brandmænd har deres »arbejdstøj« hængende klar – lige til at springe i, og den første vogn kører, når der er samlet otte mand, hvoraf den ene er uddannet som holdleder.
Formålet med at få uddannet flere brandmænd er både at have en større styrke, men det er også at kunne inddele dem i vagthold, så det ikke er nødvendigt at have alle på tilkaldevagt konstant.

- Vi skal helst have 24-26 uddannede brandmænd m/k,
siger beredskabsinspektør Hans Lindskov.

Personlig udvikling
En af de frivillige brandmænd, John Nielsen, mener der er flere grunde til, at han er frivillig brandmand ved Beredskabet.
– Det er, naturligvis, det direkte formål at kunne hjælpe ved brande og andre nødsituationer, men en væsentlig grund til, at jeg er fortsat som brandmand er også det gode kammeratskab, vi har, og det sociale sammenhold, der er blandt alle, som er tilknyttet Beredskabet.
– ]eg føler samtidig, at uddannelsen og virket som brandmand er noget, der har stor betydning for min personlige udvikling. Det styrker selvtilliden, fordi man hele tiden får afprøvet ens grænser, siger John Nielsen, som også peger på, at meget af det man lærer i løbet af uddannelsen er noget, man kan bruge i ens privatliv og i ens job.
Man bliver på en måde bedre kvalificeret til en række jobs ved at være uddannet som brandmand.

Forplejning
Samtidig med, at Beredskabsforvaltningen søger nye brandmænd, søger man også nyt personale til forplejningsafdelingen.
Det er vigtigt, at der er »fuldt hus« hos forplejningen, for når først, der er brug for den, er der virkelig meget at lave. Også forplejningsafdelingen var sat ind ved hedebranden i Hulsig.
Da skulle der pludselig uden varsel laves varm mand til omkring 300.
Personalet i forplejningsafdelingen får, ligesom brandmændene, en uddannelse, der er rettet mod deres funktion, og der er forskel på at lave middag til fire – fem personer på et gaskomfur eller et elkomfur, og på at lave mad til et par hundrede på et godt gammeldags brændselskomfur, siger Gerda Andersen.
– Alene det at beregne portionerne kræver uddannelse og øvelse. Det klares ikke med en lommeregner alene.
Forplejningsgruppen har iøvrigt flere realistiske muligheder for at øve sig, idet det er muligt at trække på afdelingens kunnen ved en række større arrangementer.
– Vi medvirker ikke ved arrangementer, hvor man med rette kunne sige, at opgaven lige godt kunne være klaret af en af restauranterne eller af et af hotellerne, men hvor der er arrangementer, hvor det er afgørende, at maden kan blive tilberedt gratis, medvirker vi. Den forening eller organisation, som har brug for vores hjælp, skal så betale råvarerne, og vi leverer arbejdskraft og køkkenudstyr siger Gerda Andersen.

Grundkurset til forplejningsholdet tager 24 timer, og de suppleres med et funktionskursus, som også er på 24 timer.
Derefter har man mulighed for at uddanne sig videre til eksempel holdleder.
Alle frivillige, som er tilknyttet Beredskabsforvaltningen er medlem af Beredskabsforbundet, som på en måde godt kan kaldes for deres fagforening.
– Vi har ikke direkte fagpolitiske emner på dagsordenen, men på landsplan er det forbundet som repræsenterer de frivilig i forhandlinger med Beredskabsstyrelsen.
– Lokalt er vi mest af alt er forening, som har et socialt kammeratskabsformål, sige Gerda Andersen.

 

En frivillig brandmand er først og fremmest en privat person, John Nielsen, som har andre frivillige brandmænd som kollegaer på Wind World, har en aftale om, at han kan smutte, når det “brænder på”. Forvandlingen sker hurtigt. Blandt de øvrige frivillige brandmænd er Peter Diget, som ses sammen med John Nielsen på det første billede.

---

---

Onsdag d. 19 Marts – Otte nye brandfolk klar til udrykning.
Frivillige i Skagen har bestået eksamen.

SKAGEN: Det kommunale beredskab i Skagen råder nu over otte flere brandfolk, som er rigtige brandfolk, end i sidste uge.
I weekenden var et hold frivillige fra beredskabsforvaltningen til eksamen efter at have gennemgået funktionskurset som brandmænd/k.
Funktionskurser er videreuddannelsen efter grundkurset.
Når man har været gennem grundkurset, og bestået eksamen efter det, må man deltage i brandslukning og redningsarbejde som medhjælpere, men man må ikke »gå forrest«.
Det kan også siges på den måde, at efter grunduddannelsen må man holde brandslangen, men ikke strålerøret.
Det var syv mænd og en kvinde, der i weekenden bestod eksamen som brandmænd.
De otte er: Juanna Hansen, Jimmi Jacobsen, Gorm Andersen, Finn Miller Madsen, Antinio Jespersen, Flemming Nielsen, Brian Mundeling og Kim Bierre.
Tilgangen af de nye brandfolk betyder, at beredskabsforvaltningen nu råder over 14 færdiguddannede brandfolk. Dertil kommer en halv snes, som har gennemgået grunduddannelsen.
Desuden har man yderligere otte, som netop er begyndt på grunduddannelsen. De udgør et hold sammen med lige så mange nye kursister fra Frederikshavn Kommune.
Ingen af de to beredskabsforvaltninger kunne samle det nødvendige antal til et helt hold, hvorfor de er gået i samarbejde.
Eksamenen som brandmand består af en teoretisk del og en praktisk del.
De nye brændmænd var gennem den teoretiske del fredag i sidste uge, og den praktiske prøve blev aflagt på brandskolen i Hvims i weekenden. Der var i alt 11 opgaver til den praktiske prøve, og kursisterne skulle på bedste eksamensvis trække et kort, som angav hvilken af de 11 opgaver, de skulle løse.
Når man har bestået eksamen efter funktionskurset, har man en uddannelse, som gør en egnet til at blive ansat i et hvilket som helst brandkorps i Danmark.

---

---

Sørdag d. 24 August – Campingvogn blev ramt af lyn – Voldsomt uvejr over Skagen.

SKIVEREN: Det er sikkert ikke få, der i nat fik ødelagt deres nattesøvn på grund af det voldsomme tordenvejr i nat.
Men vejret forårsagde kun en uoprettelig skade.
Skagen Politi fortæller her til morgen, at en campingvogn, der stod på Skiveren Camping, kl 1.20 i nat blev ramt af et lyn.
Campingvognen, der heldigvis var ubeboet, blev udbrændt tota1t.

---

---

Torsdag d. 23. Oktober – V vil se på festival »Der kan vi spare«
SKAGEN: Venstres Margrethe Vejby leder for tiden med lys og lygte efter mulige besparelsesmuligheder for kommunen.
Og heller ikke Skagen Festival går ram forbi.
– Venstre har bedt om at få visefestivalens regnskab at se. Hvis overskuddet er så stort som først antaget, kan der spares penge på næste års budget, siger Venstre-kvinden. Og hun sætter da også tal på besparelserne.
– Kommunen har via Beredskabsforvaltningen givet 200.000 kroner til festivalen. Teknisk Forvaltning har årligt givet 40.000 kroner. I år stillede Skagen Kommune en underskudsgaranti på 300.000 kroner. Alt i alt en klækkelig sum, som vil lune i en slunken kasse, siger Margrethe Vejby.

- Venstre har bedt om at få Visefestivalens regnskab at se. Hvis overskuddet er så stort som først antaget, kan der spares penge på næste års budget, siger Venstres Margrethe Vejby.

Lørdag d. 25 Oktober – Usagligt af Venstre – Konservativ Aalbækker forstår ikke angreb på festivalen.
AALBÆK: – Det er for dårligt, at Venstres Margrethe Vejby går ud og forsøger at lægge Skagen Festival og dens mange frivillige medarbejdere for had.
Det siger Peter Nielsen fra Aalbæk i sin egenskab af medlem af beredskabsudvalget og som konservativ kandidat til byrådsvalget.
– Hun påstår, at Beredskabsforvaltningen har givet festivalen 200.000 kroner, men det er at fordreje sagen på en kedelig måde, siger aalbækkeren.
– Kendsgerningerne er tvært imod, at Beredskabsforvaltningen har udført brandtilsyn for cirka 25.000 kroner, og de penge har festivalen betalt til os.
– At de frivillige brandfolk så går ud og laver arbejde, som – hvis man skulle købe den ydelse andet sted – ville koste 200.000 kroner, ja, det er noget helt andet og har intet med Beredskabsforvaltningen eller kommunens budget at gøre, siger aalbækkeren.

Noget vrøvl
– At sige, at kommunen også kan spare de 300.000 kroner, festivalen blev stillet i udsigt som , underskudsgaranti, er også noget vrøvl. De penge ville i givet fald skulle findes som en tillægsbevilling, og pengene er ikke på kommunens budget og kom ikke til udbetaling. Man kan altså ikke spare nogle penge på noget, som hverken er på budgettet eller brugt. Margrethe Vejby sidder jo i byrådet og kender sagen, så jeg forstår ikke, hun går ud med sådan noget. Det kan hun ikke være bekendt overfor de mange mennesker, der udfører et flot stykke arbejde for festivalen, siger Peter Nielsen.

Peter Nielsen: – Det kan Margrethe Vejby ikke bekendt overfor de mange mennesker, der udfører et flot stykke arbejde for festivalen.

Venstre overdriver udgifter til festival
SKAGEN: Sodaldemokraten Gunnar Karlsen mener, Venstre bevidst giver fejlagtige oplysninger om kommunens udgifter til Skagen Festival.
Venstres Margrethe Vejby sagde torsdag til VT Skagens Avis, at kommunen yder en klækkelig sum til festivallen, og at de penge burde spares, når festivallen giver overskud. Margrethe Vejby angiver, at Beredskabsforvaltningen har bidraget med 200.000 kroner. – Det tal er fejlagtigt. De har bidraget med frivillig arbejdskraft, der ville koste 200.000 kroner, hvis de skulle have betaling, men det fik de ikke, og det har borgmesteren informeret Inger Støtt om, siger Gunnar Karlsen.

Venstres Martrethe Vejby ville gerne spare på festivalen.

Margrete Vejby nævner også kommunens underskudsgaranti på 300.000 kroner som et beløb, der kan spares, men her har hun ifølge Gunnar Karlsen misforstået noget. Det er jo netop en underskudsgaranti, og da festivallen giver overskud pengene ikke blevet udbetalt.
– Jeg synes, det er synd, at Margrethe Vejby, de ellers er en seriøs politiker har behov for at dumme sig på den måde, siger Gunnar Karlsen.
Tilbage er de 40.000 kroner, som teknisk forvaltning giver Skagen Festival hvert år. De penge, synes Gunnar Karlsen, er givet godt ud. Skagboerne får en dejlig oplevelse, og festivallens mange gæster lægger en masse penge i kommunen.

Valgpropaganda… ?
Vi har modtaget:
Er det kommunal besparelse på Skagen Festival eller valgpropaganda, Venstre fører? Det er med nogen undren, vi i VT Skagens Avis den 23. oktober 1997 kan læse, at man ifiølge Venstre kan spare kroner 540.000 på Skagen Festival. Når man kommer med den slags udtalelser i pressen, må man som minimum kunne forlange, at man har sat sig ordentlig ind i tingene, og præcist ved hvordan dette hænger sammen. Margrethe Vejbys udtalelser viser med al tydelighed, at dette ikke er tilfældet, da man så ikke ville postulere, at en underskudsgaranti ville skæppe i kassen, idet denne – som Venstre også bør være velvidende om – aldrig er kommet til udbetaling fra den kommunale kasse, i og med, at festivalen i år realiserede et overskud på cirka kroner 400.000.
Vi må igen konstatere, at når Venstre udtaler sig omkring tal, der vedrører Skagen Festival, hersker der tilsyneladende kaos i forståelsen af, hvordan tallene og realiteterne hænger sammen. Det er korrekt, at Skagen Festival via Teknisk For¬valtning får leveret ydelser til en værdi på kroner 40.000,00, og dette beløb kan Venstre »spare«, hvis det er det, man ønsker. Yderligere påstår Venstre ved Margrethe Vejby, at Skagen Festival modtager tilskud via Beredskabsforvaltningen til en værdi af kroner 200.000 kroner Til dette vil vi godt gøre opmærksom på, at alt hvad Skagen Festivallejer hos Beredskabsforvaltningen, det være sig grej eller brandvagter, betaler vi de gældende og normale satser for. Herudover deltager en del mennesker som frivillige medarbejdere hos Skagen Festival, og at disse samtidigt har tilknytning til Beredskabsforvaltningen, kan man da ikke gøre op til et tilskud, der skulle beløbe sig til kroner 200.000. Hvordan med de øvrige 1.000 frivillige medarbejdere – skal vi også takke deres arbejdsgivere for et sponsorat?
Vi synes, Venstre skulle leve op til sine forpligtigelser som et seriøst parti og behandle også Skagen Festival seriøst og sætte sig grundigt ind i tingene, før man udtaler sig.

Med venlig hilsen
Skagen Festival
Forretningsudvalget
Svend Aage Jensen
John Flyvholm
Hans Otto Berg

Onsdag d. 29 Oktober – Svar på angreb på Venstre
Vi har modtaget:
I en stort opsat artikel lørdag d. 25. oktober i VT Skagens Avis beskylder Peter Nielsen mig for at forsøge at lægge Skagen Festivalen og dens mange frivillige medarbejdere for had. Jeg lægger ingen mennesker for had. Jeg vil erindre om, at da festivalen i år søgte om økonomisk hjælp, var Venstre imødekommende med et forslag, hvor de Konservative overhovedet ikke ønskede at hjælpe. Venstre synes, som mange andre, at festivalen er en institution Skagen og håber fremover, at dens eksistens er sikret i fornufige rammer til gavn for alle interesserede. Det fremgår også af din kritik, at jeg påstår, at Beredsskabsforvaltningen har givet 200.000 kroner til festivalen.
Sagen er den, at byrådet samt andre var inviteret til rundvisning torsdag d. 26. 6. 97 ved festivalens åbning. Jeg deltog sammen med få andre byrådsmedlemmer i denne rundvisning, som afsluttedes meden orientering om festivalen. Her kunne en person, som er ansat i Beredskabsforvaltningen, stolt fortælle, at man bidrog med arbejdsopgaver for 200.000 kroner. Indtil nu er to af udvalgsbudgetterne i år overskredet med syv millioner kroner, og det betyder, at vi som medansvarlige og seriøse politikere må se kritisk på hele kommunens budget.
Når man til det før omtalte møde har fået det indtryk, at beredskabsforvaltningen forærer ydelser for 200.000 kroner, så var det måske et sted, man kunne se på, når nu festivalen giver overskud. jeg har bestemt intet som helst imod Skagen Festivalen og synes også, at de frivillige gør et stort og flot stykke arbejde. Derfor ville det også være ønskværdigt, at festivalen kunne hvile i sig selv, så indsatsen belønnes. Det bliver den tilsyneladende i år.
Så længe byrådet ikke offtcielt har kendskab ti1 festivalens regnskab, har vi ikke med sikkerhed kunne vide, om underskudsgarantien skulle gives. Jeg er de sidste dage blevet gjort opmærksom på, som Peter Nielsen også skriver, at de 200.000 kroner er en vurdering af den frivillige arbejdsindsats, som blev ydet fra Bercdskabsforvaltningens side. Den opfattelse var vi flere, der ikke fik ved orienteringen, som medarbejderen gav d. 26.6.97. Jeg er derfor ked af den forvirring, som sagen har skabt, men håber, at fremtidige informationer er mere præcise.

Med venlig hilsen
Margrethe Vejby,
Venstre.

Torsdag d. 30 Oktober – Venstre håber på fremgang
Går til valg på en bedre økonomi i Skagen Kommune.

Venstre mener, at blandt andet udkørsel af mad til de ældre kunne sendes ud i licitation.

SKAGEN: Et systemskifte i Skagen eller i det mindste et byråd, hvor pladserne er forde1t på en sådan måde, at byrådsmedlemmerne er tvunget ti1 at snakke sammen.
Det er det mål, som Venstre går efter i denne tid, hvor valgplakaterne bliver hængt op rundt omkring i byen, og stakken af læser¬breve på avisen er betydeligt større, end hvad der ellers er normalt på denne årstid.
I går var fire af Venstres medlemmer på avisen for at præsentere partiets valgprogram og snakke lidt om ønsker og mål for de næste fire år.
Det var viceborgmester Inger Støtt, byrådsmedlem Karsten Hemmingsen, formanden for Venstre i Skagen, Ole Knude ]ensen, og formanden for Venstre i Raabjerg, Per Nilsson.

Borgmesterstolen
Og Inger Støtt er klar til at overtage borgmesterstolen, hvis det altså er det, vælgerne ønsker. Og hun har også »sendt en ansøgning« om en plads i amtsrådet. Bliver det ikke et prob1em med at få tid ti1 det he1e, hvis du både ska1 være borgmester og have en p1ads i amtsrådet?
– Det kan jeg ikke se. Nibe havde begge poster til stor gavn for borgerne, og han så det ikke som et problem, siger Inger Støtt. Da hun i forrige periode overtog borgmesterstolen efter Nibe-Hansen midt i perioden, fortsatte hun med sit arbejde på gymnasiet, da der ikke kunne skaffes en afløser. Men hvis hun bliver borgmester fra 1. januar, er hun klar til at kvitte skolearbejdet.
I den seneste tid i byrådet har I flere gange været det eneste parti, der stemte nej ti1 et fors1ag. Får i ikke prob1emer ved en konstituering?
– Vi håber på en borgerlig fløj, og så mener jeg sagtens, at vi kan finde ud af en konstituering. Det afgørende er, at vi har noget at tilbyde. Det havde vi ikke efter valget i 1993. Selvfølgelig handler det også om politik, men så vidt jeg kan se, vil der kun være et af de tværpolitiske partier, der kan blive tvivl om, siger Inger Støtt.

Bedre økonomi
Et flertal i byrådet skal ifølge Inger Støtt og Karsten Hemmingsen bruges til at gennemføre en bedre økonomi. Der skal bruges flere penge til konsolidering, og der skal være en bedre balance mellem anlægs- og driftsudgifter, hvor Venstre mener, at der er sat a1t for få penge af på budgettet til anlægsudgifter.
Et af midlerne er udlicitering af langt flere opgaver end i dag, og så skal administrationen nok også lidt på slankekur.
Hvor meget, der kan blive tale om at skære ned på administrationen, vil repræsentanterne fra Venstre dog ikke tage stilling til på nuværende tidspunkt.
– For cirka tre år siden blev vi enige om, at der skulle foretages en undersøgelse over, hvor meget tid, der bruges til møder, men det er aldrig rigtigt blevet til noget. Vi er nogle stykker, der ofte oplever, at vi ikke kan få fat i en person, fordi der er møde, siger Karsten Hemmingsen.

Skat
Venstre ser gerne en lavere skatteprocent, men partiet vil ikke gå ud og love det i valgkampen.
– Vi kan love, at vi ikke sætter skatten op ud fra lokalpolitiske forhold, men der kan komme ting fra socialudvalget, som vi ikke er herre over, der kan gøre det nødvendigt at tage stilling til en skatteforhøjelse, siger Inger Støtt, der mener, at den manglende konsolidering i de seneste år gør det svært at sætte skatten ned.

Inger Støtt mener ikke, at det vil være et problem at få tid
til både borgmesterposten og en plads i amtsrådet.

Udlicitering
Hun mener, at udliciteringer vil føre til besparelser. Men det vigtigste er, at der kommer en pris frem. Som eksempler på ting, der kan udliciteres, nævner Karsten Hemmingsen grøn service, smukkere veje, parkeringspladser og kloakker.
– På ældreområdet er der også mange ting, der kan udliciteres. Det skal bare ikke lige være omsorg og personlig pleje. Men det kunne være udkørsel af mad og rengøring, siger Inger Støtt.
– Hvorfor ikke give de ældre pengene, så kan de selv bestemme, om de vil bruge dem til rengøring eller noget andet, siger Inger Støtt. Et lignende princip mener Karsten Hemmingsen, der ville være en god ide inden for børnepasning, så forældrene selv kan bestemme, om de vil bruge offentlige eller private pasningsordninger.

---

---

Mandag d. 17 November – 33-årig omkom ved ildebrand.
Faldt om inden han fik åbnet vindue.

SKAGEN: En 33-årig mand omkom lørdag formiddag, forment1ig på grund af røgforgiftning, i forbindelse med, at der var i1debrand i hans lejlighed på I. P. ]acobsens Vej.
Den 33-årige blev af brændmændene fundet liggende på stuegulvet ved vinduet. lnden han faldt om på gulvet, havde den 33-årige nået at slukke for gassen til kogepladene i køkkenet, som ligger overfor stuen i taglejligheden.
Der holdes ligsyn over den 33-årige i eftermiddag. Brandvæsenet blev alarmeret ved ll-tiden lørdag formiddag. Da var der stadig røgudvikling og »kvalmende«lugt i huset.
Det brændte på det tidspunkt også stadig i tagkonstruktionen ved køkkenet. Men brandinspektør Tage Øhrberg mener, at den voldsomste del af branden var foregået mindst fire timer tidligere.
Det er ikke helt klarlagt, hvad der er sket i lejligheden. Andre beboere i huset hørte, at nogen kom hjem lørdag morgen mellem kl. 4 og kl. 5, og det formodes, at det var den 33-årige.
På et tidspunkt har han villet lave pommesfrittes, og han satte fritureolie på gasblusset. Der er derefter formentlig sket det, at olien er blevet for varm og/eller har stået for længe på blusset. Det har fået olien til at bryde i brand.
Branden var så kraftig, at den fik fat i væggen bag kogepladerne. Fra væggen bredte den sig ud i tagkonstruktionen. Hvis ikke den 33-årige havde fået lukket for gassen, kunnet branden have udviklet sig meget voldsomt og bredt sig til hele tagkonstruktionen og i værste fald til resten af ejendommen.

---

---

Onsdag d. 31 December – Nytårskur hos Falck
Forberedelserne til hjælpeberedskab i Aalbæk i gang.
Falck-folkene var mødt op i deres uniformer, da det onsdag eftermiddag gjaldt Nytårskuren.

Men uniformerne bliver nu ikke taget frem så tit. I al fald virkede nogle af uniformerne noget krympet i forhold til tidligere år. Stationsleder Kurt Pedersen lagde ud med nytårstalen fra Falcks koncernchef Lars Nørby Johansen. Talen gjorde op med det, som koncernchefen betegnede som mange tæsk i medierne. Især DR-dokumentaren i september, der med titlen »Når døden er størst«, satte kritisk fokus på ambulancevæsenet og alameringskæden i den præhospitale indsats. Lars Nørby Johansen tog afstand fra den »skingre tone« i kritikken af Falck.

Ikke en prygelknabe
– Vi tager gerne mod kritik både principielt, eller hvis vi laver konkrete fejl. Men vi vil ikke være prygelknabe for forhold, som vi hverken har eller vil have ansvaret for, sagde Kurt Petersen på vegne af hans øverste chef, Lars Nørby Johansen.
I sin egen nytårstale remsede Kurt Petersen op, hvad der var sket i Skagen i året der gik. – Vi har fået en ny ambulance i maj måned, en ladvogn i august måned og ikke mindst vores nye Unimog, som blev leveret her i december. Jeg er glad for det samarbejde, der har været under hele opbygningen af denne vogn. Vi begyndte i marts måned på projektet og der er løbende – ind til leveringen – blevet arbejdet på projektet. Resultatet af dette samarbejde kan vi nu se og ikke mindst bruge, sagde Kurt Petersen.
Også ambulanceberedskabet blev behandlet i stationslederens tale.
– I året der er gået, har der også i Skagen været talt meget om ambulance. Skagen Kommune valgt at sætte en hurtig responsenhed ind i de to sommermåneder juli og august. Det var med meget kort varsel, den skulle sættes ind, men vi klarede det. Det vil jeg gerne takke jer for, sagde Kurt Pedersen.

20.000 km mere
Og så blev der tid tillidt statistik.
– Vi har i 1997 kørt cirka 20.000 kilometer mere end året før. Det er hovedsageligt på autohjælp. Det samlede antal kilometer, der er kørt på stationen i Skagen var i år 255.507 kilometer, fortalte Kurt Petersen. På brandsiden kunne stationslederen glæde sig over, at antallet af udrykninger var faldet fra 75 i 1996 til 58 i 1997. – Det er glædeligt at konstatere, at faldet hovedsageligt skyldes et markant faldt i antallet af blinde alarmer. Hvor vi i 1996 var udsat for 25 blinde alarmer, har antallet i 1997 været på 13, sagde Kurt Petersen. Som en lille sjov detalje er det måske værd at nævne, at tre af de i alt 13 blinde alarmer kom fra Brandskolen i Hvims.

Til Aalbæk
Inden der skulle skåles med portvinen, benyttede stationslederen afslutningen af sin tale til at skue lidt frem i tiden.
– Kigger vi frem i 1998, er en af de nye opgaver at få et hjælpeberedskab op at stå i Aalbæk, således at det er klart til idriftsættelse 1. januar 1999. Vi begynder allerede at søge folk her i januar måned og håber på, at der vil være stor opbakning fra lokalbefolkningen i Aalbæk, sluttede Kurt Petersen.