2013

 Nytårsparade hos de lokale brandmænd

2. januar 2014 – kl. 13:02

Traditionen tro var de lokale brandmænd samlet til nytårsparade på årets sidste dag.

Blandt flere talere var brandstationsleder Henrik Christensen. Han kunne se tilbage på et år, hvor mandskabet endnu engang viste deres værd og ligeledes se frem mod et år, med nye udfordringer og opgaver for de lokale brandfolk.

I 2013 har der i alt været 69 udrykninger, 33 “almindelige” og 34 såkaldte reducerede. ( 4 mand + 1 bil )

I dag er der i Skagen 17 brandmænd tilknyttet stationen på Kattegatvej, men tallet stiger om kort tid til 19 mand.

Årets brandmand blev Lasse Tryk. Hans kollegaer havde indstillet ham til udmærkelsen, bl.a med denne kommentar “Lasse er altid hjælpsom og han har en enorm energi og styrke, og ved brand er han rolig og hjælper overalt hvor han kan”.

 

brand_nytaarsparade2013_600x250[1]

Lasse Tryk får overrakt plakette, vin og blomster af stationsleder Henrik Kristensen.

brand_nytaarsparade2013_1[1]

Thomas Danielsen havde været med til flest udrykninger i 2013, nemlig 29 af de 33 “almindelige”.

 

Sommerhus udbrændte sidst på natten

 

thumbnail54ZI97BL

18. december 2013

Ved halv femtiden i morges blev det lokale brandvæsen kaldt ud til en sommerhus brand på Batterivej.

Da mandskabet nåede frem stod det hurtigt klart at huset ikke var til at redde.

Hvad årsagen til branden er, vides ikke på nuværende tidspunkt.

brand_batterivej_600x250[1]

Foto & Tekst skagenavis.dk

 

 

brand_munkeklit_600x250[1]

 

Brand startet af ukrudtsbrænder

26. august 2013

Brandvæsnet blev i dag lidt efter klokken 15 kaldt til brand på Munkeklit. Husets ejer var i gang med at bekæmpe ukrudt med en gasbrænder. Uheldigvis fik ilden fat i noget marehalm på en vold i skellet til naboen.

Inden brandfolkene nåede frem var ilden slukket med hjælp fra naboer og andet godtfolk. Brandvæsnet foretog dog efterslukning på brandstedet.

DEMENTI: Branden er ikke startet af husets ejer ( det hvide hus i forgrunden ) , men af en gæst ved det bagvedliggende hus. Vi undskylder de upræcise informationer.

 

thumbnailP9GS2RZ3 thumbnailYW23TNZE

Foto & Tekst skagenavis.dk

 

Brand på forbrændingen

brand_forbraending_600x250[1]

15. august 2013

Ved 7.30 tiden i morges blev der slået alarm fra forbrændingen. Der var gået ild i noget affald i “graven”.

Kort efter brandvæsenet havde sendt et par røgdykkere ind, var der kontrol over situationen.

Affaldet var selvantændt i 4-5 meters dybde i den 6 meter dybe grav.

thumbnailT2VTN147

Foto & Tekst skagenavis.dk

 

Brand på Grenen ved middagstid

01

7. august 2013

Lidt før middag blev brandvæsnet kaldt til brand på Grenen. Branden opstod i klitterne ikke langt fra Drachmanns grav.

Brandkøretøjerne måtte holde bag ved restaurant De2Have; det var ikke muligt at komme nærmere til brandstedet. Slanger blev herefter trukket over klitterne frem til branden.

Branden var ret hurtigt under kontrol. Vandvognen måtte efter slukning af branden tilbage til brandhanen ved Det grå Fyr, for at fylde tanken op, til brug for efterslukningen.

I skrivende stund er efterslukningen stadig i gang.

02      03     04

05      06

Foto & Tekst skagenavis.dk

Naturbrand i Bunken

naturbrand_aalbaek_2[1]

16. juli 2013

Kl 18.00 blev Skagen og Ålbæk brandvæsen kaldt ud til en naturbrand i Bunken. Der blev også hurtigt sendt bud efter en tankbil fra Frederikshavn brandvæsen, da slukningsarbejdet krævede meget vand.

15-18 mand deltog i slukningsarbejdet, og ilden kom hurtigt under kontrol, men der bliver stadig efterslukket mens disse linier skrives.

Det er et ca 5000 m2 areal der har været ild i, og brandfolkene har brugt ca 40.000 liter vand til at slukke branden med. Vand som tankbilerne har hentet ved en brandhane i Hulsig.

Hvordan branden er opstået, på arealet, der ligger på den modsatte side af hovedvejen end Bunken Camping, vides ikke.

Foto & Tekst skagenavis.dk

Ukrudtsbrænder satte ild til marehalm

 

1

15. juli 2013

Turister på vej til og fra Grenen, fik sig ved 13.30 tiden en ekstra oplevelse da beplantningen i rundkørslen ved Det Hvide Fyr, stod i flammer.

“Forestillingen” varede dog ikke længe, da det lokale brandvæsen hurtigt var fremme, og efter kort tid havde slukket ilden.

Der var mange gætterier til brandårsagen, indtil en ung mand henvendte sig til brandvæsenet med forklaringen.

Han arbejder for et firma der er hyret af Vejdirektoratet til at fjerne uønsket ukrudt på vejene.

“Jeg var godt i gang med at brænde ukrudtet af, da der pludselig var ild bagved mig. Jeg spurtede hen til min bil efter en pulverslukker, men da jeg kom tilbage var flammerne højere end mig selv”, fortalte den unge mand, der blev på stedet for at kunne slukke ilden hvis den “sprang” over på den anden side af vejen.

2 3 4 6 7

Foto & Tekst skagenavis.dk

Brand ved Nordjyske Bank

1

12. juli 2013

Brandvæsenet måtte lidt efter 19.30, her til aften, rykke ud til en brand ved Nordjyske Banks afdeling på Holstvej/Sct Laurentii Vej.

Nogle gæster/ansatte på Foldens Hotel slog alarm da der var en kraftig røgudvikling fra husets terrasse.

En lejer i bygningen arbejdede ved sin computer, da han blev alarmeret om at det røg på terrassen. Han greb resolut en vandslange og begyndte at slukke ilden, der havde fat i et bed !

Brandvæsenet ankom og  fik hurtigt kontrol over branden, men måtte skære en del terrassebrædder op, for at sikre sig at der ikke var mere der brændte.

Brandårsagen er formentlig nogle grillkul der var blevet bortkastet i bedet, der var fyldt med dækbark.

Umiddelbart ser det ikke ud til at bygningen har taget meget skade af branden/slukningen.

2 3 4 5 6

Foto & Tekst skagenavis.dk

Brand på Havnevej

1

11. juli 2013

Ved 12.30 tiden ringede en beboer på Havnevej efter brandvæsenet. Husets emhætte udviklede først røg og kunne ikke slukkes. Mens brandbilernes sirener kunne høres i det fjerne, gik der ild i emhætten.

Da brandvæsenet, efter at have snoet sig igennem sommertrafikken, ankom, var der en del røg i køkkenet. Kort efter var situationen under kontrol, og efter at have undersøgt huset, for at sikre at der ikke var ild nogen steder, kunne brandvæsenet forlade Havnevej.

2 3

Foto & Tekst skagenavis.dk

Brand i Gl. Skagen

traneklit_brand_600x250[1]

8. juli 2013

Klokken 12.35 lød brandalarmen. Brandvæsnet rykkede ud til en brand i en container ved hotel Traneklit i Gl. Skagen.

Det stod hurtigt klart, at der var tale om en mindre brand som blev slukket i løbet af få minutter.

thumbnail1LJBFS7Q

Foto & Tekst skagenavis.dk

Brand i campingvogn ved stadion

1

21. maj 2013

Klokken 14.50 rykkede brandvæsnet ud til brand i en campingvogn på parkeringspladsen ved stadion. Ejeren af campingvognen, var ved at gøre den ren, da han opdager kraftig røgudvikling inde i vognen.

Han fjerner resolut gasflaskerne, holder sig på afstand og afventer brandvæsnet, som ankom få minutter efter. Brandfolkene fik hurtigt den ulmende brand under kontrol.

Årsagen til branden var endnu ikke klarlagt, da avisen var på stedet.

2 3 4 5

Foto & Tekst skagenavis.dk

Ild i knallert på Markvej

brand_markvej_600x250[1]

18. maj 2013

Kort før middag blev brandvæsenet kaldt ud til en brand på Markvej. Det viste sig at være en brand i en knallert. Beboerne havde, da brandvæsenet nåede frem, fået slæbt knallerten ud af garagen og slukket ilden, godt hjulpet af en tililende nabo.

Gnister fra en vinkelsliber havde antændt nogle olieklude, der så satte knallerten i brand.

Ingen personer kom til skade, men knallerten og udhænget på garagen, har nok brug for en meget kærlig hånd.

thumbnail[3]

Foto & Tekst skagenavis.dk

Stjålen bil udbrændt i nat

rambuktyveri_600x250[1]

16. maj 2013

Klokken 04.35 i nat, blev brandvæsnet kaldt ud til en brændende varebil ved Skagen Odde- og Naturcenter. Som det fremgår, er bilen total udbrændt.

Varebilen havde tidligere på natten haft en hovedrolle i et rambuktyveri ved Tøjexperten i Skagen Midtpunkt. Det er endnu ikke oplyst hvad tyvene slap af sted med i ly af natten.

Gæster på et nærliggende hotel, der blev vækket af larmen, oplyser overfor avisen, at de pågældende personer ikke talte dansk.

thumbnail[1]

Foto & Tekst skagenavis.dk

Drenge opdagede brand

brand_hedebo_02[1]

31. marts 2013

Kort før kl. 15 i eftermiddag opdagede et par drenge en brand på Hedeboskolens område. Drengene kunne, fra en altan, se røg fra skoven der ligger på skolens område. Da drengene ankom til brandstedet var der ild i græsset og nogle grene. De to drenge hentede et par spande, og med vand fra en sø, begyndte de at slukke ilden mens brandvæsenet blev tilkaldt.

Da brandfolkene nåede frem var ilden næsten slukket, og der var derfor kun lidt efterslukning for brandvæsenet.

Der er nogen der har haft ild i et bål, og det er tilsyneladende kommet lidt ud af kontrol og har antændt græsset og grenene.

Hvem der står bag, den sikkert utilsigtede, ildebrand vides ikke.

thumbnail[5]

Foto & Tekst skagenavis.dk

Brand i isolering hos FF

brand_ff_isolering_2[1]

13. februar 2013

Det lokale brandvæsen blev 11.15 kaldt ud til en brand hos Fiskernes Fiskeindustri.

En tank med fiskeolie var løbet over og olien løb ned i tankens isolering. Da fiskeolien fik ilt, blev den overophedet og antændte derved isoleringen.

Personale ved FF påbegyndte selv slukningen, mens brandvæsenet blev alarmeret.

Ingen er kommet til skade, og da Skagensavis forlod FF, var alt under kontrol, men slukningsarbejdet var ikke færdiggjort.

thumbnail[6] thumbnail[7]

Foto & Tekst skagenavis.dk

Brand i turbolader på Varmeværket

brand_varmevaerk_600x250[1]

8. februar 2013

Kort før kl. 7.30 blev brandvæsenet kaldt ud til en brand i en turbolader på Skagen Varmeværk.

” Vi havde lige startet nogle motorer op, da en af turboladerne udviklede røg og aktiverede brandalarmen. Vi sikrede anlægget mens brandvæsenet blev tilkaldt, og de var hurtigt på stedet og fik slukket ilden”, fortæller driftleder, ved varmeværket, Jan Diget.

Turboladeren er en ud seks, så varmeværkets kunder kommer ikke til at mærke noget til branden.

” Vi skal selvfølgelig have udskiftet den brændte turbolader, og så skal de fem andre have et grundigt gennemsyn, så vi ikke løber ind i problemer med dem, slutter Jan Diget.

thumbnail[4] thumbnail[6]

Foto & Tekst skagenavis.dk

Brand i bil på Oddevej

brand_bil_oddevej_600x250[1]

28. januar 2013

Lidt efter halv ni, i går aftes, blev det lokale brandvæsen kaldt ud til brand i en bil på Oddevej.

Efter ankomsten til Oddevej kunne brandfolkene konstaterer at det brændte i bilens motorrum. Få øjeblikke efter var branden slukket og brandbilen kunne returnerer tilbage til brandstationen ad Skagens superglatte veje.

Bilens ejer opdagede selv branden, da han efter en køretur observerede, først en lugt, og derefter røg fra motoren. Den uheldige bilist prøvede selv, uden held,  at slukke ilden, mens der blev ringet efter brandvæsenet.

Det antages at det er en kortslutning, der er skyld i branden.

Foto & Tekst skagenavis.dk

Voldsom brand på Color Hotel Skagen

1

25. januar 2013

Ved 17.00 tiden udbrød der brand på Color Hotel Skagen. Det formodes at branden er opstået i en sauna i wellness afdelingen.

Da brandvæsenet ankom til hotellet fandt de med besvær frem til branden, da den var opstået i kælderetagen.

Røgdykkere blev sendt ind i den tætte røg, men p.g.a varmen måtte de hurtigt trække sig tilbage, og andre røgdykkere stod klar til at overtage.

Der blev hurtigt tilkaldt ambulancer, paramedicinere, beredskab fra både Ålbæk og Frederikshavn, og en helikopter stod stand by på havnen.

Ca 2½ time efter branden opstod er den slukket, og der er i følge politiet ikke kommet nogen til skade ved branden.

Hotellets gæster er blevet evakueret til Badmintonhallen.

2 3 4 5 6 7

Foto & Tekst skagenavis.dk

Brand i aktivt kul hos FF

brand_ff_600x250[1]

20. januar 2013

Lidt efter halv ni, her til morgen, blev det lokale brandvæsen kaldt ud til “brand i industribygning, Havnevagtvej 12″. Det viste sig at være på Melvej, hos FF, hvor en sæk med aktivt kul var selvantændt.

Personale ved FF, fik sækken, med det aktive kul, ud i det fri, og slukket ilden inden brandvæsenet nåede frem.

Ingen kom noget til ved branden.

thumbnail[3] thumbnailK5EG2QMY

Foto & Tekst skagenavis.dk

Udrykning til Karstensen

brand_karstensen_080113_600x250[1]

8. januar 2013

Kort før klokken 7 i morges blev brandvæsenet alarmeret om “brand i skib”. Da brandbilerne nåede frem til Karstensen Skibsværft viste det sig at der “kun” var tale om en røgudvikling.

Gnister fra et svejsearbejde havde fået fat i en udluftningsslange, og derved startet røgudviklingen.

To røgdykkere blev sendt ombord på det norske skib “Rogne”, og de fik hurtigt situationen under kontrol.

Ingen kom til skade ved “branden”.

Foto & Tekst skagenavis.dk

Årets første Udkald

Beboer og hund reddet ud af røgfyldt lejlighed

brand_minervavej_600x250[1]

7. januar 2013

Lidt efter kl. 21.00 i går aftes opdagede en nabo røg fra en lejlighed på Minervavej. Han gik ind i lejligheden, og fik beboeren og hans hund ud.

Der blev ringet 112, og akutbil og ambulance var hurtigt på stedet. P.g.a røgudviklingen blev brandvæsenet tilkaldt, og de kunne konstaterer at der ikke var ild nogen steder , men at lejligheden “blot” skulle luftes ud.

Beboerens tilstand ville/kunne redderne ikke fortælle om, men vedkommende blev taget med på hospitalet.

Foto & Tekst skagenavis.dk